Morgensol

I min have kæmper foråret og frosten om magten.

Foråret vinder heldigvis, der er tydeligt mere dug end frostkrystaller i hvert fald i den retning, som jeg kiggede i dag.

DSC_3197

Det er vist tid til at genindføre min morgenrunde på de dage, hvor det lader sig gøre. Jeg ifører mig gerne uld i rigelige mængder, hvis det betyder, at jeg kan drikke min te i morgenlyset.

DSC_3195

Jeg ønsker dig den dejligste torsdag, må lyset bære os igennem.

Har smil på læben og mudder på knæene…

…af alle de helt rigtige grunde.

Morgendug og forårssol gør så uendeligt godt for en halvtræt vintersjæl. Den grønøjede knægt, babyen og jeg startede dagen med at runde haven og trække vejret dybt ind i mild forårsluft.

Jeg er ikke den eneste, der er fascineret af den måde, alting spirer og gror i krible-krable-land for tiden. Når lyset spiller i duggen bliver stemningen nærmest magisk, som var der drysset diamanter med rund hånd ud over græsset.

Jeg ved ikke, hvad jeg nød mest – smukheden eller den måde, som den 5 årige blev voldsomt betaget af det hele på?

Vi fik våde knæ både knægten og jeg. Til gengæld fik vi også den bedst tænkelige start på weekenden.

Babyen? Hun tog det smukke skue mere afslappet.;-)

Jeg kan mærke det!

Foråret!

Det er stadigt kun ganske svagt, som en stille sitren lige under huden, en bestemt nuance i lyset, et strejf af en duft i vinden. Men på trods af, at disse tegn alle er spinkle, skrøbelige og særdeles forfløjne, er jeg ikke i tvivl. Foråret er på vej… og hvis man lægger sig på knæ i den stadigt våde og kolde have, kan man også se, at det pibler frem. Se selv:

Jubiiiiiii!!!! Nu mangler vi bare varmen! 😀