Mens vi venter på, at frosten vender tilbage…

I mandags var det sindsygt koldt og lige så smukt.

Jeg elsker frost, og jeg elsker det, som frosten gør ved både luften og sindet. Alting bliver ligesom lettere, skridtene er ikke nær så tunge i frostdækket jord.

DSC_6958

DSC_6964

For min skyld måtte der gerne være frost fra november til april. Jeg er sikker på, at i givet fald ville antallet af vinterdepressioner falde, mens antallet af vinterforelskelser ville stikke af den helt anden vej.

Nå men, mens jeg alligevel venter på frosten, har jeg plyndret haven og bundet mig en adventskrans. Det var nu en helt hyggelig måde at fordrive ventetiden. Du kan se den ovre på fællesbloggen.

Hav en rigtig dejlig første søndag i advent i morgen. 🙂

Oh, hvilken morgenstund… – postkort fra et udeliv #10

Igår viste jeg billeder af sommerfugle i oreganoen. Her til morgen er selvsamme oregano drysset med let flage-sne og kysset af morgensolen.

Må din lørdag blive både drysset og kysset af alt det, som du ønsker dig. 🙂

________________

Dette indlæg er en del af en serie, hvor jeg poster billeder fra mit udeliv. Billeder der giver mig ro i krop og sjæl, og som gør mig grundglad for at være et priviligeret menneske, der lever lige her blandt så megen skønhed. Du kan se alle indlæggene i serien her.

Ahhhh… lørdag

Vi fik vristet fredag af krop og sjæl, og kom ved hjælp af fastelavnsboller og uldtæpper bedre ud af den, ind vi kom ind. 😉

Lørdag starter langsomt, som sådan en aller aller helst skal. Verden er stadig ubeskrivelig smuk. Iskrystaller funkler og spejler morgenlysets fine pasteller. Jeg kan mærke i krop og sjæl, hvor godt det gør mig.

Babyen har sovet i nat. Det hjælper også. 😉

Jeg er så heldig, for alle mine kære er trygge idag. Vi er i sikkerhed, er varme og har så rigeligt af mad og drikke. Så heldige er alle ikke, og jeg kan ikke nyde kulden ubetinget, for den er også nådesløs og farlig. Jeg håber, at alle dem, der har mindre end mig også finder ly for Kong Vinters bid.

Alt pynter på en skraldespand…

Men mon ikke naboerne alligevel kiggede en smule, da jeg kravlede rundt og fotograferede skraldespanden tæt på? Måske de tænkte, at jeg stadigt manglede at sende julekort til nogle, som ikke havde gjort det store positive indtryk i år?

I virkeligheden synes jeg jo bare, at selv den mørkegrønne plasticspand på hjul er smuk idag. <3

Smukhed på en lørdag morgen

Jeg listede ud i haven her til morgen. Turde dårligt bevæge mig i angst for at ødelægge det smukke, skrøbelige scenarium.

Farveskalaen i Hortensiarne er varm og blød i kontrast til de kolde, glitrende frosthvide krystaller. Jeg kunne se på dem dagen lang.

Jeg har ferie nu… næsten i hvert fald, og jeg trænger. Roen må gerne sænke sig en smule, blodtrykket dale og vejret trækkes dybt. Jeg synes, at det sidste halve år har været hårdt, urimeligt hårdt. Måske viser Frk. Frost det ene smukke vinterbillede efter det andet for at trøste? Sådan virker det i hvert fald. Trøstende, helende.

Hvid og langsom…

Kun meget modvilligt slap dynen sit greb om mig idag. Den virkede fastbesluttet på at holde mig fast, og jeg følte mig lidt vægelsindet mellem burde og vil. Efter en længere kamp, som jeg kun husker brudstykker af vandt viljen over mageligheden – og heldigvis for det! Verden er jo hvid!!!!!

Jeg elsker, når verden viser sig fra den side og tvinger os alle til at sætte tempoet lidt ned. Jeg elsker også, at vejret på den måde giver os alle noget at snakke om. Jeg tror, der falder flere sætninger mellem fremmede, når det sner, og det synes jeg, er fantastisk. 🙂

Hav en rigtig dejlig, hvid og langsom tirsdag!