Min Høstjakke – en succeshistorie

Nå, men selv om der ikke kommer så mange ord fra min side for tiden, kommer der alligevel noget af pindene.

Her er det Høstjakken fra Pickles, der klart er min nye vinterfavorit. Jeg er flyttet ind i den, og kommer først ud igen til sommer. 😉

Høstjakke

Høstjakke

Høstjakke

Høstjakke

Min ansigtsudtryk herunder siger mere om, hvordan jeg har det med at posere, end om hvordan jeg har det med min Høstjakke. Jakken elsker jeg. At være på den forkerte side af kameraet – ikke så godt. 😉

Høstjakke

Opskriften er lavet oversize, og du kan købe den her: Høstjakke fra Pickles

Jeg har strikket min Høstjakke i lækkert garn fra svigermors overskudslager. Et lunt uldgarn med lidt tweed i brændt orange, men hverken jeg eller hende kan huske, hvad det garn hedder. Det kommer fra Garnudsalg.dk og er købt for temmelig lang tid siden. Hertil har jeg brugt en følgetråd i Kid Silk Mohair samme sted fra. Jeg har i alt brugt knap 400 gram af uldgarnet og knap 100 gram af følgetråden.

Jeg strikkede den i str. medium, startede med lidt flere masker til ærmer, end opskriften angav, og jeg stoppede også raglanindtagningerne lidt før.

Der udover har jeg lavet i-cord på alle kanter efter inspiration fra blandt andre Liselotte. Og jeg sluttede også af med at lave en lidt stram i-cord i halsen , da den ellers var rigeligt vid.

Hvis du vil se mere, kan du finde det på min Ravelry-side lige her.

Om islandsk strik og spirende farveglæde…

Jeg har købt bogen ‘Islandsk strik’ og fik straks en uimodståelig trang til at få den rustikke, islandske uld på pindende.

Islandske kvinder skulle strikke en sweater om ugen – det kan denne danske kvinde også, når vi snakker så store pinde og en uge, hvor der er påskeferie. 😉

DSC_9289

Sweateren vokser hurtigt, og jeg er tilfreds med mit let konservative farvevalg.

DSC_9288

Men foråret bruser frem. Solen skinner på terrassen og med alt det grønne, der pipler frem, vækkes også min farveglæde. Jeg får lyst til at strikke modellen endnu engang. I de samme farver, men med den orange som den dominerende.

DSC_9293

Det overvejer jeg lige, mens jeg strikker endnu en pind. Lørdag er ikke til hurtige beslutninger. Den er til langsommelighed, strik og gode venners selskab… måske er den også lidt til bålmad og en god øl, hvis vi har lyst.

Lørdag er generøs og imødekommende. Jeg håber, at din lørdag viser sig lige så venlig. 🙂

Fristeds-Doodles i marskens farver

Sommeren har været inciterende insisterende, og jeg har velvilligt ladet mig lokke.

Tempoet er langsomt, men et enkelt stykke strik er fløjet af pindende. Tørklædet Doodles fra Holst Garn.

Tørklædet er strikket i Fristedet, og det var, som du kan se herunder, marskens farver, der sneg sig med i borten.

Min version er lige efter opskriften. Ikke så meget slinger i valsen, dog strikket i mine egne rester, hvoraf de fleste er Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.

Grundfarven er Havsnegl. En slags varm grå – jeg elsker den farve, og den kommer i den grad ikke til sin ret på mine billeder her.

Striberne er Gollum, Syrlig, Isblomst, Kaffefløde og en enkelt eller to mere, som jeg har glemt navnene på. De fleste af dem købt for så længe siden, at de ikke findes i sortimentet længere.

Link til projektets side på Ravelry.

Cool Wool – flere varme ører til en lille pige…

Jeg er kommet ind i en lille stime, hvad angår strikkede børnehuer.

Denne gang er det en spiralhue, strikket på tværs og formgivet med vendestrik.

Det er samme designer som Rævehuen forleden, men fornøjelsen med opskriften var en helt anden.

Hvor Rævehuen var utroligt irriterende at strikke, er Cool Wool en stor fornøjelse. Mønsteret er enkelt og nemt, og det at den er strikket på tværs gør, at jeg kunne afprøve den løbende på lillepigens hoved, og dermed var helt sikker på et resultat, der passede.

Huen er strikket af en smule uld af ukendt oprindelse, men jeg synes, det minder en del om Hjertegarns ‘Naturuld’.

Den er nemt strikket på en aften, og er perfekt til kalibrering af strikkeglæden efter særligt frustrerende projekt. 😉

Link til projektet på Ravelry.

Mønster: Cool Wool af Katy Tricot (mønsteret er på engelsk).

Flet, snoninger og riller fra farmors hånd

Det er ikke mig, der har strikket denne dejlige sag til den grønøjede knægt. Det er min svigermor, farmoderen, som jeg ofte deler cones med, når yndlingsgarnpusheren sælger billigt ud af sin uld.

Alligevel synes jeg, at den fortjener at blive vist frem her, for det er et fantastisk stykke strik.

Sweateren er strikket i to tråde af den tynde Blackhill Højlandsuld i farven ‘Petroleum’, som vi erhvervede os til en pris, der vist ligner noget i retning af 15 kr pr. 100 g. Jeg har ikke vejet trøjen, men mon ikke her er uld for i nærheden af 30 kr? Jeg tror, det må være lige deromkring.

Opskriften er ifølge farmor: “Bare en fra et gammelt blad.”. Nærmere kommer vi det nok ikke. Men sweateren er intet mindre end formidabel.

Edit: Flere har skrevet og spurgt mere til opskriften, så jeg fik min svigermor til at kigge i gemmerne, og hun fortæller, at opskriften er fra Familiejournalen nr. 46 fra 1998. 🙂

19. december – noget om glemsomhed, elendigt net og så selvfølgelig den sidste onsdagsgarngave

Der er altid flere muligheder, når noget smutter og en ny situation opstår. Således også i dag, hvor jeg grundet glemsomhed pludseligt har det bedste af et helt land mellem min computer og jeg.

Jeg vælger at gøre det nemt for mig selv, tage det som et tegn på, at det er tid til at kigge lidt væk fra skærmen, og det vil jeg så gøre. Lige nu tapper jeg på en lille touch screen. Det er omstændeligt og tålmodigheden rækker ikke. Derfor bliver der ikke trukket nogle vindere idag. Det gør jeg istedet på lørdag, hvor jeg er genforenet med et ordentligt tastatur. 😉

Men du skal nu ikke snydes for en garngave. Jeg har taget billedet med min IPad i lidt tvivlsom belysning, men jeg håber, at det fremgår, at det er skønne sager med god uld. Der er to tørklæde-kits på højkant. Det ene er Kvadrat fra Ellen Holm – det andet er et kædetørklæde af AG. Begge sponsorerede af Garn10.

20121219-193159.jpg

Hertil smider jeg selv tre styks af mit mønster til babytæppet ‘Små Skridt’ med i puljen, hvis du skulle have lyst til et tofarvet stykke babystrik. 🙂

Jeg ville gerne have sat et billede ind af tæppet her, men mit net driller helt vildt, så du må forfølge linket herover, hvis du gerne vil se, hvordan tæppet ser ud. 😉

Anyway, skriv herunder hvilken/hvilke gaver du gerne vil vinde, hvis du har lyst til at være med… Og så skrives vi ved lørdag, hvor den allersidste adventsgave kommer på, og jeg trækker vindere til disse samt sidste søndags gaver.

Hav det dejligt, jeg vil lade min tvivlsomme netforbindelse være og koncentrere mig om medier, hvor jeg går mere klart igennem. 😉

13. december – vind en strikkeglad farvebombe-bog, garn til det skønneste krydrede stykke strik eller et Kähler keramiksmykke (afsluttet)

Så for søren, før jeg fik set mig om blev det torsdag og tid til den anden udlodning af skønherligheder i den Erika’ske julekalender. Altså, allerede? Hvor dejligt!

Jeg går rundt med det breddeste smil på læberne i disse dage. Det er så fantastisk priviligeret at få lov at lade gaveregnen drysse ud over jer, der læser med her.

Den første gave er den skønneste, farvebombe af en strikkebog “Krydret strik”.

Bogen er både doneret og skrevet af dygtige Charlotte Kaae, der giver garn med til den überlækre sweater ‘Garam Masala’, der vel næsten kan siges at være bogens signatur-strik. Du kan se ‘Garam Masala’ herunder, men farverne der gives med er i blå nuancer og altså derfor ikke de samme som på billedet.

Den anden gave er et Kähler ‘My Life’ smykke og usb. ‘My life’ smykkerne er en moderne fortolkning af den klassiske medaljon. Smukke er de om halsen, og kun du ved, hvad du bærer tæt på hjertet på din usb. Du kan tage hele din familie med dig, romanen du skriver på, eller kærestebreve fra den eneste ene – du bestemmer.

Smykket du kan vinde denne gang er modellen ‘My secret’ i farven ‘Apple Green’.

Du deltager ved at skrive en kommentar under dette indlæg. Skriv hvilken/hvilke af gaverne, som du er interesseret i (du må gerne skrive begge). Jeg trækker vinderne på søndag, hvor der kommer mere gaveregn.

Du kan ‘synes god om’ min Facebookside, hvis du gerne vil mindes om gaveindlæg. :-)

Og så har jeg jo nogle vindere af tirsdagens skønherligheder:

Karina, du har vundet en kurvfuld af det lækreste julestads fra D’joHanne:

Frau Putz, du har vundet grønlingerne fra Garn10.

Hvis I sender mig en mail med jeres adresse, får jeg sendt gaverne afsted. Hav en forsat lækker luciadag.

10. december – uldengle, du selv kan lave

Det er snart længe siden, at jeg første gang så de fine, flyvende uldengle ovre på bloggen Smilerynker.

Jeg gemte linket og tænkte, at det skulle jeg prøve en dag.

Jeg synes ikke, at det er helt så nemt, som det ser ud, hvilket mit resultat også vidner om. Når det er sagt, er det her allerførste forsøg, så måske med lidt øvelse jeg kan lære at lave “fine uldengle”? – indtil videre er det vist bare “uldengle”.

Herunder kan du se mit spæde forsøg, men hop endeligt videre til Smilerynker og se, hvordan det kan gøres med lidt øvelse. 

Hav en dejlig mandag og kig endelig forbi imorgen igen, hvor D´jo Hanne har sat en hel kurvfuld af sit originale, håndlavede julestads på højkant sammen med garngaven, som jeg allerede har annonceret. Det er så lækkert, at jeg næsten ikke nænner at forære det væk (men jeg gør det alligevel – det lover jeg).

3KCBWDAY4 – Seasons?

I live in Denmark. This season is supposed to be spring in Denmark, but it is cold rainy and grey. I wear thick socks, wool shawls and I light a fire in the fireplace almost every day.

Last year all summer was cold, wet and really hard to like. I hope this year is going to be better.

But even when summer is warm, it is short, and the summer nights are chilly. So I knit warm, cosy garments in comforting wool all year. The summer here is simply too short, too cold and too unpredictable to be considered knitwise.

Mandag starter i adstadigt tempo

Trods gårsdagens ønske om feberfri søndag, vil det stadigt være at tage munden for fuld at kalde mig mere end halvgående.

Heldigvis skal jeg intet andet end at være her, og jeg forsøger at få det bedste ud af det. Udgangspunktet er halvdårlige kort på hånden, jeg gør mit for at spille dem bedst muligt.

Et nyt stykke strik er på tegnebrættet. Og jeg hygger mig med at afprøve farvekombinationer, mens babyen tager en morgenlur i barnevognen. Jeg flytter rundt på alverdens nuancer af uld, og ender med at blive tilfreds. De her farver spiller sammen, på den måde som jeg gerne vil have dem til det. Det bliver en afdæmpet gryderet af syrlig, spidskommen, henna, honning og havregrød – det er vist det, man kalder fusionskøkkenet. 😉