Karlsson – hurtig og fin pigestrik på store pinde

Karlsson fløj over pindende og blev færdig på ingen tid. Jeg er bare en doven blogger for tiden, så den har ligget ovre i hjørnet og ventet på at blive fotograferet. 😉

Men her er den altså – lige i tid til at kulden for alvor satte ind og fotograferet i den nyfaldne sne.

DSC_7037

Karlsson - strikket sweater

Karlsson er strikket i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Silk Kid Mohair – flere har spurgt til farverne, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske, hvad de hedder.

Smocken er let at strikke, og giver sweateren lidt kabel-look. Det er så fint et mønster, som Liselotte har lavet, og du kan købe det lige her. Jeg kunne finde på at strikke en mere. Men lige nu har jeg en Høstjakken fra Pickles og Nancy koften fra Sandnes på pindene, og de skal først færdiggøres, før jeg må slå mere op. 😉

Westknits Mystery Shawl, Rockefeller – min første ‘strik-sammen’

Jeg har længe gået og luret lidt på ‘strik-sammen’ begivenhederne, de såkaldte KAL´s (KnitALongs) på diverse blogs. Jeg havde også godt set, at Stephen West barslede med et Mystery Shawl ved navnet Rockefeller.

Jeg var derfor ikke spor svær at lokke, da Pernille begyndte at skrive om netop denne KAL. En-to-tre klik på Ravelry og mønsteret var købt. En enkelt tur i garnkassen og et par timers overvejelser senere, havde jeg også besluttet mig for, hvilket garn jeg ville strikke med.

I fredags kom første fjerdedel af mønsteret så. Umiddelbart ligner det godt nok Stephen Wests grafiske stil, og det er jeg særdeles tilfreds med.

Dog er jeg stødt på et problem, som jeg ikke havde forventet. De små Ninjago´er virker mere end sædvanligt interesseret i netop dette stykke strik. Hvad mon de er ude på? – det er i sandhed et mystisk sjal. 😉

 

Du kan følge mit projekt her på Ravelry.

Geilske Bagtanker…

Åhh, hvor har jeg længe glædet mig til at komme igang med min Bagtanke. Nu, nu, nu er tiden kommet. Jeg håber, at jeg kan finde ud af det, men ellers har jeg heldigvis back up i gruppen “Geilsk kit service”Ravelry.

Geilsk to-trådet uld
Geilsk to-trådet uld
Uhhhmmmmm...
Uhhhmmmmm...