Pippilotta – styrke og mod strikket ind i en hue

Pippilotta strikket huePippilotta-huen er en opskrift, som jeg bare måtte skrive, og som er blevet lige præcist, som jeg ønskede mig. Pasformen er god og udtrykket præcist så afslappet og uhøjtideligt, som jeg havde forestillet mig. Huen er selvfølgelig opkaldt efter Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump. Pippilotta er mit forbillede indenfor styrke og mod, og hun siger vigtige og kloge ting som eksempelvis:

Det har jag aldrig provat förut, så det klarar jag säkert!

Og:

Var inte ängsliga för mej. Jag klarar mej alltid!

Mine to store piger står for at flytte hjemmefra. Det har vi aldrig prøvet før.

Mine piger har ikke prøvet at flytte hjemmefra. Jeg har ikke prøvet at give slip, og sende dem af sted.Pippilotta strikket hue

Jeg er afsindigt stolt af dem,og jeg ved, at de kan præcist, hvad de vil.  Men samtidigt har jeg en umådelig lyst til at pakke dem ind i vat, holde dem fast bare lidt længere, selv om det hverken er smart eller formålstjenstligt.

Så i stedet strikker jeg al min kærlighed, min tro på dem og mine gode ønsker ind i hver eneste maske. Jeg pakker dem og mig ind i uld, glæder mig over vores styrke, og sender dem ud i verden. De skal nok klare sig. De klarer sig altid, som Pippi.

Pippilotta strikket hue designet af Erika Brandt

Så jeg sender dem af sted med Pippilotta-huen.

Om Pippilotta-opskriften:

Huen er både let og hurtig at strikke. Den er strikket i henholdsvis retstrik og et vævestrikket mønster, der er udførligt forklaret i opskriften.

Du kan købe opskriften og læse mere her: Pippilotta

Jeg har strikket mine huer med garnet holdt dobbelt i den nye og afsindigt lækre kvalitet LinWool fra Garnudsalg. Hvis du strikker den, som den grå/rosa version kan du nøjes med to nøgler. Hvis du strikker den som den blålige version, skal du bruge tre nøgler garn.

Pippilotta strikket hue designet af Erika Brandt

Og så vil jeg glæde mig til i fremtiden at skulle få besøg af mine store piger, som Pippi siger:

Om ni skulle ta och gå hem nu’, sa Pippi, ’så att ni kan komma tillbaka igen i morgon. För om ni inte går hem så kan ni ju inte komma tillbaka. Och det vore ju synd.’

Om jagten på savnet og bortkommet strikke-mojo – og om Karlsson

Jeg er en troløs og zappende strikker for tiden. Hurtigt forelsker jeg mig, får en ide og slår op, for kort derefter at miste interessen igen.

Det føles, som om jeg har trevlet mere op, end jeg har strikket længe, og det er frustrerende, for jeg savner roen og flowet, som jeg elsker. Og selv om jeg ivrigt har trevlet op, ligger der alligevel halvfærdige projekter rundt omkring og griner lidt hånligt af min manglende vedholdenhed (de ryger ud, gør de!).

Nå, men lige midt i min mellem-alvorlige strikkekrise udgav Liselotte heldigvis Karlsson.

Karlsson er overkommelig, Karlsson er tilpas ulden, tilpas mønstret og alligevel tilpas enkel. Karlsson er vigtigst af alt superfin.

Karlsson

Karlsson

Karlsson

Så nu snupper jeg lige en pind mere, mens efterårsferie-børnene er optaget af hvert sit, og ilden buldrer i brændeovnen.

Min strikke-mojo er tilbage, måske kun for en stund, men i så fald har jeg tænkt mig at nyde det i fulde drag, mens den er her.

 

Vertices Unite – min anbefaling til sommerstrik med indbygget medvind

Vertices Unite af Stephen West dansede over mine ferieramte og let dovne strikkepinde.

Det er et perfekt mønster for en let afledelig type som mig.

6 sektioner, hyppige farve- og retningsskift. Man strikker de største sektioner først. Det bliver altså lettere og lettere. Det er strikdesign med indlagt medvind, og det er helt fint med mig i en ferie altid.

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Jeg strikkede sjalet i Blackhill Højlandsuld. Jeg strikkede den lille størrelse, men gik en enkelt pindestørrelse op, og det resulterede i et sjal i præcist den størrelse, som jeg ønskede mig. Du kan se lidt mere om garn og pinde på Ravelry her.

Vertices Unite - Thinkingspace.dk

Faktisk er jeg så begejstret, at jeg tror, jeg tager et mere…

Feriestrik – Vertices Unite af Stephen West

Jeg strikker farver og striber og hvis det går som planlagt, ender det med Vertices Unite af Stephen West.

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Den danske sommer inviterer mest til uldstrik, og selv om jeg gerne så lidt højere temperaturer, nyder jeg at have uld mellem fingrene.

Jeg strikker i Højlandsuld fra Garnudsalg + det løse fra resteskuffen. Når jeg ikke gider forholde mig til garn, falder jeg altid tilbage til Højlandsulden. Den virker hver gang, og laver ingen overraskende krummelurer.

Det er ikke første gang, at jeg strikker et af Stephens sjaler. Det er altid gennemarbejdede og fine opskrifter med lidt sjove detaljer, der gør dem sjove at strikke.

Den her gang er mit benspænd til mig selv, at jeg IKKE ville vælge grå og andre neutrale nuancer. Jeg har rigeligt med grå/sorte sjaler i skabet. Så nu vokser et sommersjal frem i aqua og brændt rød-orange farver. Jeg nyder hver en stribe, og er lige startet på sektion 4 ud af 6.

Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk

Nå, tilbage til pindene. 😉

Om alt det jeg gerne ville – og også det jeg ville allerhelst

I dag var World Wide Knit in Public Day. Dagen lakker mod enden, og jeg må indse, at jeg ikke fik strikket mere end tre små pinde på Ellens kommende islandske sweater… og det endda under skønne, men også ret private forhold i min egen have.

DSC_0551

Det var ellers ikke, fordi tilbudende ikke var mange og fristende. Jeg ville gerne have været i Gug ved yndlingsgarnpusheren og Liselotte. Jeg ville også gerne have attenderet Garnstafetten i Aarhus (den findes i øvrigt igen i morgen, hvis du har lyst). Og sidst men ikke mindst, ville jeg gerne have været nede i Trines strikkede byhave og hjulpet med at strikke et lille stykke ukrudt eller lign.

Der var meget, jeg gerne ville. Men det må blive en anden god gang, for allerhelst – måtte jeg sande – ville jeg ingenting.

Og alting.

Og nærvær.

Allerhelst ville jeg være her på min egen matrikel med mine egne mennesker, så sådan blev det, og det var godt.

DSC_0549

Ellens lille islandske sweater er godt på vej. Sidst jeg strikkede en islandsk sweater svor jeg, at det var sidste gang, at jeg strikkede fra bunden og op. Hold nu op, hvor jeg fortryder, at jeg ikke lyttede til mig selv og strikkede denne den anden vej. Alt går bare så meget nemmere, når man strikker oppefra og ned.

Så nu siger jeg det ikke bare til mig selv, jeg skriver det også. NÆSTE gang strikker jeg oppefra og ned. Og der bliver en næste gang, for Ellen har lært at sige “yndlingsfarve”, og den er altså lilla, hvilket hun bestemt fortæller mig, hver gang hun ser mig sidde med det røde strikketøj.

Vi må have et bud afsted til island. Jeg mangler mere uld. 😉

Om islandsk strik og spirende farveglæde…

Jeg har købt bogen ‘Islandsk strik’ og fik straks en uimodståelig trang til at få den rustikke, islandske uld på pindende.

Islandske kvinder skulle strikke en sweater om ugen – det kan denne danske kvinde også, når vi snakker så store pinde og en uge, hvor der er påskeferie. 😉

DSC_9289

Sweateren vokser hurtigt, og jeg er tilfreds med mit let konservative farvevalg.

DSC_9288

Men foråret bruser frem. Solen skinner på terrassen og med alt det grønne, der pipler frem, vækkes også min farveglæde. Jeg får lyst til at strikke modellen endnu engang. I de samme farver, men med den orange som den dominerende.

DSC_9293

Det overvejer jeg lige, mens jeg strikker endnu en pind. Lørdag er ikke til hurtige beslutninger. Den er til langsommelighed, strik og gode venners selskab… måske er den også lidt til bålmad og en god øl, hvis vi har lyst.

Lørdag er generøs og imødekommende. Jeg håber, at din lørdag viser sig lige så venlig. 🙂

Om heldighed og lækker strik

Ind imellem er man bare så usigeligt heldig, at man står allerførst i køen, når den dygtige Hanne strikker striber. Det gjorde min mindste for nyligt.

Modellen hedder Sørøver Sally, og personligt håber jeg, at Hanne sætter mønsteret til salg, for Ellen kunne godt bruge en eller to mere af samme slags, og jeg ville rigtigt gerne strikke dem til hende. 😉

DSC_8921 (1)

DSC_8924

DSC_8942

Ellen er ikke nem med kjoler. De fleste har hun kun kortvarigt på, før de bliver krævet fjernet, og hun fortsætter festen i undertøj og strømpebukser. Men ikke denne her.

Den er strikket i den blødeste merino/bomulds blanding, og pasformen er helt perfekt. Så den kræsne dame er påklædt dagen lang med denne kjole, og det er også noget, som hendes mor sætter pris på her i vinterkulden.

2013 i ting jeg har lavet med mine hænder

2013 blev ikke det mest produktive år, hvis man regner i håndarbejde. Det gør man heldigvis sjældent.

Men lidt blev det alligevel til. Her er en lille billedrække af året, der er gået, set gennem ting, som jeg har lavet med mine hænder.

Januar:

DSC_3282 (1)

Februar:

DSC_3593 (1)

Marts:

DSC_4670

April:

DSC_4808

Maj:

DSC_5586 (1)

Juni:

DSC_5756

DSC_5752

Juli:

DSC_6358

August:

DSC_6403

September:

DSC_6528

Oktober:

DSC_7415

November:

DSC_7693

December:

DSC_8687

September, november og decembers projekter er stadigt ufærdige af hver deres grund. Jeg mangler billeder af det dukkehus, som Lykke og jeg satte i stand til Ellen i august – det blev super lækkert.

Heldigvis har vi et helt nyt og langt år til at færdiggøre, hvad vi ikke nåede i år…. og finde på nyt!

Søndagsudsigten er blodrød og hedder Ulmus

Søndag er her, og den tager sig særligt charmerende ud, når den er blottet for faste aftaler. Her er intet skal – kun en stor udforudsigelig masse af kan. Det passer mig.

Der er højt til efterårshimlen i dag, og det giver mig lyst til at komme ud, men også en forunderlig lyst til at pudse vinduer og skrubbe gulve. Det er udsynet, der skal plejes, ville min veninde Tina sige, og hun har ret.

Jeg er ved at strikke Ulmus af Kirsten Kapur – og jeg er så tilfreds med mit farvevalg til sjalet. Først havde jeg fundet den grå og de typiske gul-grønne farver frem, men så tænkte jeg, at jeg ville gøre noget andet end normalt og fandt det blodrøde, håndmalede merino på lageret. Det er dejligt at strikke noget i en anden farveskala, noget der rent faktisk supplerer min beholdning af sjaler, fremfor bare at være mere af det samme.

Søndag har plads til det hele og en stille stund ved roserne, som jeg har fået af min lillesøster.

Jeg er så heldig.

DSC_7693

DSC_7692

DSC_7690

Drengestrik i gyldne efterårsfarver

Rasmillas Viggo har ligget henlagt for en tid, men jeg fik lidt tilfældigt øje på den… og farverne passer ligesom bedre til denne årstid.

Så nu er den færdig.

DSC_7354

DSC_7380

DSC_7415

Jeg har strikket Viggo i Garnudsalgs Blackhill Silke og Uld i farverne Curry, Terracotta og Mørk Rullesten.

Jeg er tosset med det garn. Det er så blødt, at modellen beholdt trøjen på, da vi kom hjem fra skoven, og det er ret usædvanligt at helt nyt strik bare bliver inkorporeret i garderoben på den måde.

Jeg er vild med modellen, som jeg har strikket i str. 6/8 år. Eneste lille negative bemærkning må være, at den (som man også kan se på billederne) er temmelig rummelig til en slank knægt på 7. Hvis det bliver til en toer, strikker jeg den smallere i både arme og krop.

Ravelry-link