Om alt det jeg gerne ville – og også det jeg ville allerhelst

I dag var World Wide Knit in Public Day. Dagen lakker mod enden, og jeg må indse, at jeg ikke fik strikket mere end tre små pinde på Ellens kommende islandske sweater… og det endda under skønne, men også ret private forhold i min egen have.

DSC_0551

Det var ellers ikke, fordi tilbudende ikke var mange og fristende. Jeg ville gerne have været i Gug ved yndlingsgarnpusheren og Liselotte. Jeg ville også gerne have attenderet Garnstafetten i Aarhus (den findes i øvrigt igen i morgen, hvis du har lyst). Og sidst men ikke mindst, ville jeg gerne have været nede i Trines strikkede byhave og hjulpet med at strikke et lille stykke ukrudt eller lign.

Der var meget, jeg gerne ville. Men det må blive en anden god gang, for allerhelst – måtte jeg sande – ville jeg ingenting.

Og alting.

Og nærvær.

Allerhelst ville jeg være her på min egen matrikel med mine egne mennesker, så sådan blev det, og det var godt.

DSC_0549

Ellens lille islandske sweater er godt på vej. Sidst jeg strikkede en islandsk sweater svor jeg, at det var sidste gang, at jeg strikkede fra bunden og op. Hold nu op, hvor jeg fortryder, at jeg ikke lyttede til mig selv og strikkede denne den anden vej. Alt går bare så meget nemmere, når man strikker oppefra og ned.

Så nu siger jeg det ikke bare til mig selv, jeg skriver det også. NÆSTE gang strikker jeg oppefra og ned. Og der bliver en næste gang, for Ellen har lært at sige “yndlingsfarve”, og den er altså lilla, hvilket hun bestemt fortæller mig, hver gang hun ser mig sidde med det røde strikketøj.

Vi må have et bud afsted til island. Jeg mangler mere uld. 😉

Westknits Mystery Shawl, Rockefeller – min første ‘strik-sammen’

Jeg har længe gået og luret lidt på ‘strik-sammen’ begivenhederne, de såkaldte KAL´s (KnitALongs) på diverse blogs. Jeg havde også godt set, at Stephen West barslede med et Mystery Shawl ved navnet Rockefeller.

Jeg var derfor ikke spor svær at lokke, da Pernille begyndte at skrive om netop denne KAL. En-to-tre klik på Ravelry og mønsteret var købt. En enkelt tur i garnkassen og et par timers overvejelser senere, havde jeg også besluttet mig for, hvilket garn jeg ville strikke med.

I fredags kom første fjerdedel af mønsteret så. Umiddelbart ligner det godt nok Stephen Wests grafiske stil, og det er jeg særdeles tilfreds med.

Dog er jeg stødt på et problem, som jeg ikke havde forventet. De små Ninjago´er virker mere end sædvanligt interesseret i netop dette stykke strik. Hvad mon de er ude på? – det er i sandhed et mystisk sjal. 😉

 

Du kan følge mit projekt her på Ravelry.