Efter regn kommer sol…

Vi blev vækket af det vildeste uvejr. Lyn, torden og regn i rigelige mængder væltede ud af himlen.

Jeg nåede at glæde mig til en indedag. En strikke, spille, drikke te-dag, før uvejret forsvandt ligeså pludseligt som det var kommet, og efterlod noget, der var så meget bedre.

Lyset og varmen er tilbage nu. Morgenens regn har efterladt haven helt fortryllende. Både farver og dufte er ligesom skyllet rene, og går ufortyndet igennem den klare sommerluft. Det bliver ikke en indedag, men jeg tager også gerne endnu en sommerdag under åben himmel – og jeg er vist ikke den eneste. <3

DSC_0514 (1)

DSC_0495

DSC_0518

Haveterapi – postkort fra et udeliv #8

Tænk sig, i sommers fik jeg nok af sommerregn. Jeg syntes, at den var over det hele hele tiden, og at den spændte ben for alt det, som jeg gerne ville. Jeg var frygteligt irriteret.

Nå men, måske er jeg undskyldt, for det var før, at jeg vidste, at jeg i min påskeferie ville sidde i noget, der ligner en istid og finde det relevant at strikke uldne huer.

Jeg har ændret mening om sommerregnen. Nu.

(Og i morgen flasher jeg den nye uldne hue – kan jo alligevel ligeså godt ind på den her ide om, at vinteren aldrig holder op igen. Og den er fin – huen – ikke den uendelige vinter).

________________

Dette indlæg er en del af en serie, hvor jeg poster billeder fra mit udeliv. Billeder der giver mig ro i krop og sjæl, og som gør mig grundglad for at være et priviligeret menneske, der lever lige her blandt så megen skønhed. Du kan se alle indlæggene i serien her.

Lader sig velvilligt charmere af inciterende sommerregn

Jeg har altid syntes, at der er forskel på regn.

Der er regn, der pisker en i ansigtet med små hårde dråber. Regn, der brænder på huden og gør mig kortluntet og irritabel. Det er den slags regn, der hvisker til mig, at jeg skal blive hjemme, krybe ned under tæppet og gå i hi.

Og så er der regn. Sommerregn. Stille sileregn. Regn der løber over ansigtet forsigtigt, som tårer. Regn, der nænsomt vasker støvet af krop og sind. Regn, der vander tørstende sommerblomster, og som det er svært ikke at holde uendeligt meget af. Det er regn, der giver mig lyst til at danse med bare tæer i pytterne, regn, der fremhæver forelskelser og får vinen til at smage bedre.

Idag har været fyldt med sommerregn af den slags, der brydes af solstråler, og som lokker mig til at lægge mig i græsset, selvom det er vådt, fordi jeg ved, at skønheden dernede tæt på jorden er det hele værd.

Sommerregn

Her falder sommerregnen stille og tungt. Store dråber finder hvile på tørstende blomster. En stor kop dampende the i hånden og tanken om at måske kommer der på et tidspunkt en enkelt solstråle. Hvis solen titter frem så er jeg klar med kameraet til at fange strålernes spil i regndråberne… måske sker det ikke, og så er det også ok. For helt basalt er alt ok lige nu, hvor der er tid til langsommelighed.