Efter regn kommer sol…

Vi blev vækket af det vildeste uvejr. Lyn, torden og regn i rigelige mængder væltede ud af himlen.

Jeg nåede at glæde mig til en indedag. En strikke, spille, drikke te-dag, før uvejret forsvandt ligeså pludseligt som det var kommet, og efterlod noget, der var så meget bedre.

Lyset og varmen er tilbage nu. Morgenens regn har efterladt haven helt fortryllende. Både farver og dufte er ligesom skyllet rene, og går ufortyndet igennem den klare sommerluft. Det bliver ikke en indedag, men jeg tager også gerne endnu en sommerdag under åben himmel – og jeg er vist ikke den eneste. <3

DSC_0514 (1)

DSC_0495

DSC_0518

Opskriften på øjeblikkelig havelykke er simpel:

En dejlig sommerdag. Et tæppe på græsset, tid og ro ad libitum til både store og små.

Pludseligt kan jeg mærke mig selv. Jeg er kommet i tanke om, hvad det er jeg vil, og hvad jeg søger. Det er jo lige her.

Jeg skulle bare i øjenhøjde med græsset for at kunne se det.

At lande…

Det mest slående ved gensynet med Danmark er farven grøn. Jeg var ikke bevidst om det, men jeg har savnet alt det grønne, det frodige, det vildtvoksende. På Lanzarote er der intet grundvand. Husene er hvide, lavaen changerer fra sort til grå farver, fra mørk rustrød og til orange paprika-farver. Havet er turkisblåt og alt grønt er udfordret af den hårde sol og kunstigt vandet frem.

Herhjemme spirer og gror planterne uhæmmet. Set fra oven ligger landet grønt og smukt. Idag skal nydes med spandevis af den gode the lige her på min egen terrasse, hvor næsten alt er grønt…

Men kun næsten alt….

2 blink med øjet og så var det jul…

Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre? Da jeg var barn føltes et år – eller måske bare et halvt år – som en uendelighed af tid. Nu farer tiden forbi. Jeg kan iagttage både mig selv og andre mere eller mindre krampagtigt forsøge at fastholde den – selvfølgeligt uden held.

Jeg læste på et tidspunkt, at fornemmelsen for tid ændrede sig i samme takt som hjernen oplever noget nyt. Altså sådan forstået, at når man er barn, oplever man hele tiden nye ting, derfor føles det, som om tiden går langsommere. Når man bliver voksen har man selvsagt set det meste (årstidernes skiften, højtiderne, livsfaserne, glæderne og sorgerne) flere gange før, og derfor føles det, som om tiden går hurtigere.

Baseret på ovenstående skulle jeg kunne bremse min fornemmelse for tiden en anelse ved at fokusere på nye oplevelser. Tvinge hjernen til at registrere forskelle fremfor ligheder og mønstre. (Hvis nogle mangler en undskyldning for at investere i et makroobjektiv, leverer jeg den hermed – se verden tættere på og stræk din tid ;-)).

Anyway, selv om jeg øver, øver, øver mig i ovenstående spæner tiden bare fra mig. For det der føles som et øjeblik siden dansede jeg rundt med brune sommerben og bare tæer i det dugvåde sommergræs. Jeg kiggede væk et øjeblik og må erkende, at det er jul. Hvad sker der lige for det?

Hvis tiden speeder yderligere op, når jeg slet ikke at blinke mellem de to yderpunkter Skt. hans og jul. :-/

Var det igår? Ej, ok... så dagen før?

Feriebesøg…

I fredags fik jeg feriebesøg af den skønneste veninde. Hun kom blæsende med vind i håret og store armbevægelser. Hun taler meget, rigtigt meget, og det er dejligt befriende at ordene falder frit og tankerne ligeså. Jeg elsker det, og jeg elsker hende og hendes selskab. Gode ideer dukker altid frem, når der er højt til loftet og tankerne får frit løb. Jeg håber, at hun har fået lyst til at blogge, for jeg ville så gerne selv følge en blog fra hendes hånd.

Under sine vinger havde hun en stor, skøn hjemmebundet buket fra “farmen”, masser af gode historier og et par glas rosengele af hjemmeavlede roser selvfølgelig. Mens hun berettede om, hvordan hun på helt legal og meget charmerende vis havde scoret lækre vinduer fra Horsens Banegård, der skulle føres tilbage til oprindelig stil, drak vi Weinschorle og hyggede for vildt.

Hun eksperimenterer pt. med hjemmelavet hyldeblomst-champagne, der måske-måske ikke gærer som den skal… og som under alle omstændigheder skal forsøges til den smukke fest, der efterhånden er lige om hjørnet. Glæder jeg mig? – mon ikke!!!!! Kan jeg vænne mig til ferielivet? – Nemt!

Efter regn kommer sol…

Sommerferie er bare tæer i dugvådt græs. Tid til at høre og se, at græsset gror… opmærksomheden rettet mod de små ting: dråber af dug, morgenkys og barnelatter. Her går det godt – send flere penge! 😀

Sommerterapi…

Verden er så smuk lige nu, at bare det at være, snuse og kigge er balsam for sjælen. Det er et ret så fantastisk sted på kloden, vi bor, synes jeg. 🙂