Efter regn kommer sol…

Vi blev vækket af det vildeste uvejr. Lyn, torden og regn i rigelige mængder væltede ud af himlen.

Jeg nåede at glæde mig til en indedag. En strikke, spille, drikke te-dag, før uvejret forsvandt ligeså pludseligt som det var kommet, og efterlod noget, der var så meget bedre.

Lyset og varmen er tilbage nu. Morgenens regn har efterladt haven helt fortryllende. Både farver og dufte er ligesom skyllet rene, og går ufortyndet igennem den klare sommerluft. Det bliver ikke en indedag, men jeg tager også gerne endnu en sommerdag under åben himmel – og jeg er vist ikke den eneste. <3

DSC_0514 (1)

DSC_0495

DSC_0518

Opskriften på øjeblikkelig havelykke er simpel:

En dejlig sommerdag. Et tæppe på græsset, tid og ro ad libitum til både store og små.

Pludseligt kan jeg mærke mig selv. Jeg er kommet i tanke om, hvad det er jeg vil, og hvad jeg søger. Det er jo lige her.

Jeg skulle bare i øjenhøjde med græsset for at kunne se det.

Tilbageblik #6 – juni 2012

Juni var bare babytæer, for lidt sol og for meget regn.

For mig var der også en dimission, som jeg bare måtte til på trods af barsel. Jeg fik holdt en tale, givet en lykkeelefant og sagt et ordentligt farvel til “mine” meritpædagogstuderende. De er nu pædagoger, og nogle fantastisk seje nogle af slagsen, kan jeg garantere dig. 😉

Juni var nye biopsier med nedslående resultat, ventetid og en stor beslutning.

Juni var også gensyn med japanske venner, der kom på besøg og slog sig ned her hos os for sommeren.

 

Dette indlæg er en del af en serie, hvor jeg kigger tilbage på 2012 på godt og ondt. Du kan se alle mine tilbageblik her.

Være-vejr

Det er ikke blogging-vejr. Det er være-vejr.

Det er læs-en-bog-i skyggen-vejr. Det er sid-lige-så-stille-og-betragt-sommerfuglenes-dans-i-oreganoen-vejr. Det er niv-mig-i-armen-og-knib-det-sidste-ud-af-sommeren-vejr. Det er hvordan-kan-jeg-være-så-heldig-vejr.

Må din mandag også bringe varme og tid til bare at være i være-vejret.

Låne-Dahlia

Jeg forsøgte mig med at plante Dahliaer i Fristedets have i år. Håbefuldt gravede jeg buttede knolde ned, hvorefter jeg væbnede mig med tålmodighed, mens jeg fuld af forventning skævede til stedet, hvor skattene var begravet.

Tiden gik, regn, sol, regn, sol. Intet skete.

Jeg ved ikke, hvorfor mine Dahliaer svigtede mig. Måske er nogle snegle kommet forbi og har tænkt, at der var et festmåltid i de fede knolde? Måske strejker de bare og gider ikke den tunge marskjord? Jeg ved det ikke.

Jeg ved bare, at jeg må låne mig til dette syn i år. Men det er også ok, for floret her står ved min veninde, og i hendes have er der meget mere end smukke blomster. Der er mulighed for en lur for de trætte, krammere til dem, der trænger til det, sol, snak og glade stemmer.

Der er ualmindeligt dejligt…. og Dahliaer. 🙂

 

Oh, gys og gru…

… en mindre kulinarisk krise var under opsejling. Jeg havde jo nær glemt surdejen her i sommerheden. 😮

Nu er der nye rugbrød på vej, så vi kan få hele pladen fuld af flade sommermadder. Uhmmmmmnnnn…

Hav den skønneste sommertorsdag. Den danske sommer er svært charmerende i disse dage. 😀

Godmorgen tirsdagssol

Tirsdag starter før, jeg overhovedet havde nået at tænke tanken.

Men når den lægger fra land ved at bade mig i sol og sender den gladeste baby i verden til at vække mig med sin pludren, tilgiver jeg hurtigt.

Tirsdag er både smuk og venlig, det mærkes straks, og den kommer efter en mandag så propfyldt af alt det gode, at det er svært at bevare pessimismen.

Her er stadigt spor efter gode venners selskab igår. Blomster på bordet fra deres have og en rest opvask, der ikke i første omgang kunne findes plads til i opvaskeren. Jeg gør noget ved det sidste om lidt, men først skal jeg lige nyde dagens første, langsomme krus solskinsthe og endnu en sludder med morgenbabyen.

God-tirsdag-solskins-morgen. 😀

 

Jeg skal lige huske…

… at starte langsomt, når jeg starter tidligt. 😉

Sommeren falder tilsyneladende om morgenen i år, så skal man ikke gå glip, skal man starte dagen med et solstrejf og en nydning.

Jeg tilpasser. Går en runde i haven, kigger under lidt brædder og piller et spindelvæv ud af håret, mens dagens første fodboldkamp udspiller sig få meter fra mig.

Små mennesker starter ikke langsomt, men heldigvis kan de lære, at det gør de store. 😉

 

Nogle gange er det iorden at blive snydt

Fx. bærer jeg på ingen måde nag over, at regnvejrsdagen udeblev og sommersolen viste sit smukke ansigt istedet.

Faktisk er det helt ok med mig, hvis det fortsætter sådan imorgen… og dagen efter den… og dagen efter den igen.

Jeg vil endda gå så langt som til at finde sandalerne frem, og det er faktisk ikke så lidt, når man tager mit hidtidige forhold til sommervejret i betragtning. 😀

…og jeg kunne overveje at spise en is, kunne jeg. Måske synes jeg endda, at jeg har fortjent den?