Pippilotta – styrke og mod strikket ind i en hue

Pippilotta strikket huePippilotta-huen er en opskrift, som jeg bare måtte skrive, og som er blevet lige præcist, som jeg ønskede mig. Pasformen er god og udtrykket præcist så afslappet og uhøjtideligt, som jeg havde forestillet mig. Huen er selvfølgelig opkaldt efter Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump. Pippilotta er mit forbillede indenfor styrke og mod, og hun siger vigtige og kloge ting som eksempelvis:

Det har jag aldrig provat förut, så det klarar jag säkert!

Og:

Var inte ängsliga för mej. Jag klarar mej alltid!

Mine to store piger står for at flytte hjemmefra. Det har vi aldrig prøvet før.

Mine piger har ikke prøvet at flytte hjemmefra. Jeg har ikke prøvet at give slip, og sende dem af sted.Pippilotta strikket hue

Jeg er afsindigt stolt af dem,og jeg ved, at de kan præcist, hvad de vil.  Men samtidigt har jeg en umådelig lyst til at pakke dem ind i vat, holde dem fast bare lidt længere, selv om det hverken er smart eller formålstjenstligt.

Så i stedet strikker jeg al min kærlighed, min tro på dem og mine gode ønsker ind i hver eneste maske. Jeg pakker dem og mig ind i uld, glæder mig over vores styrke, og sender dem ud i verden. De skal nok klare sig. De klarer sig altid, som Pippi.

Pippilotta strikket hue designet af Erika Brandt

Så jeg sender dem af sted med Pippilotta-huen.

Om Pippilotta-opskriften:

Huen er både let og hurtig at strikke. Den er strikket i henholdsvis retstrik og et vævestrikket mønster, der er udførligt forklaret i opskriften.

Du kan købe opskriften og læse mere her: Pippilotta

Jeg har strikket mine huer med garnet holdt dobbelt i den nye og afsindigt lækre kvalitet LinWool fra Garnudsalg. Hvis du strikker den, som den grå/rosa version kan du nøjes med to nøgler. Hvis du strikker den som den blålige version, skal du bruge tre nøgler garn.

Pippilotta strikket hue designet af Erika Brandt

Og så vil jeg glæde mig til i fremtiden at skulle få besøg af mine store piger, som Pippi siger:

Om ni skulle ta och gå hem nu’, sa Pippi, ’så att ni kan komma tillbaka igen i morgon. För om ni inte går hem så kan ni ju inte komma tillbaka. Och det vore ju synd.’

Pippi – come to mama…

Jeg forestiller mig, at jeg får toplækre stænger i de her. Måske er det bare en drøm, men i så tilfælde  en fantastisk drøm…

De er allerede inden modtagelse nomineret i følgende kategorier:

  • årets udsalgskøb
  • årets bedste støvle

– og nu tror jeg så lige, at jeg pakker mit skoldhede dankort væk igen og finder strikkepindene frem istedet. Det er så dyrt (men også svært tilfredsstillende) at surfe rundt i udsalgstiden! 😀