Æði – min islandske sweater

Jeg fik aldrig vist min nystrikkede islandske sweater frem. Jeg strikkede til min tur til Island, og jeg var færdig til tiden, men heller ikke før. Jeg syede lynlås i, mens den stadig var en smule fugtig, aftenen inden jeg tog af sted.

Det var i sidste øjeblik, men jeg nåede det, og ja, en islandsk sweater er faktisk det perfekte stykke beklædning i det islandske forår, fandt jeg ud af.

DSC_0554 (1)

Jeg har strikket Æði fra bogen ‘Islandsk strik’, og jeg har fulgt opskriften uden krumspring og krummelurer. Jeg strikkede størrelse xl, hvilket gør at jeg har fået mig en pænt rummelig sweater… næste gang snupper jeg størrelse m eller l. 😉

Jeg har brugt Alafoss Lopi i farverne: dark grey heather, ash heather og burnt orange.

DSC_0566

DSC_0564

Jeg elsker den! Jeg kommer til at slide den op, og efter ulden at dømme kommer det nok til at tage ca. 25 år. 😉

Om alt det jeg gerne ville – og også det jeg ville allerhelst

I dag var World Wide Knit in Public Day. Dagen lakker mod enden, og jeg må indse, at jeg ikke fik strikket mere end tre små pinde på Ellens kommende islandske sweater… og det endda under skønne, men også ret private forhold i min egen have.

DSC_0551

Det var ellers ikke, fordi tilbudende ikke var mange og fristende. Jeg ville gerne have været i Gug ved yndlingsgarnpusheren og Liselotte. Jeg ville også gerne have attenderet Garnstafetten i Aarhus (den findes i øvrigt igen i morgen, hvis du har lyst). Og sidst men ikke mindst, ville jeg gerne have været nede i Trines strikkede byhave og hjulpet med at strikke et lille stykke ukrudt eller lign.

Der var meget, jeg gerne ville. Men det må blive en anden god gang, for allerhelst – måtte jeg sande – ville jeg ingenting.

Og alting.

Og nærvær.

Allerhelst ville jeg være her på min egen matrikel med mine egne mennesker, så sådan blev det, og det var godt.

DSC_0549

Ellens lille islandske sweater er godt på vej. Sidst jeg strikkede en islandsk sweater svor jeg, at det var sidste gang, at jeg strikkede fra bunden og op. Hold nu op, hvor jeg fortryder, at jeg ikke lyttede til mig selv og strikkede denne den anden vej. Alt går bare så meget nemmere, når man strikker oppefra og ned.

Så nu siger jeg det ikke bare til mig selv, jeg skriver det også. NÆSTE gang strikker jeg oppefra og ned. Og der bliver en næste gang, for Ellen har lært at sige “yndlingsfarve”, og den er altså lilla, hvilket hun bestemt fortæller mig, hver gang hun ser mig sidde med det røde strikketøj.

Vi må have et bud afsted til island. Jeg mangler mere uld. 😉

Om islandsk strik og spirende farveglæde…

Jeg har købt bogen ‘Islandsk strik’ og fik straks en uimodståelig trang til at få den rustikke, islandske uld på pindende.

Islandske kvinder skulle strikke en sweater om ugen – det kan denne danske kvinde også, når vi snakker så store pinde og en uge, hvor der er påskeferie. 😉

DSC_9289

Sweateren vokser hurtigt, og jeg er tilfreds med mit let konservative farvevalg.

DSC_9288

Men foråret bruser frem. Solen skinner på terrassen og med alt det grønne, der pipler frem, vækkes også min farveglæde. Jeg får lyst til at strikke modellen endnu engang. I de samme farver, men med den orange som den dominerende.

DSC_9293

Det overvejer jeg lige, mens jeg strikker endnu en pind. Lørdag er ikke til hurtige beslutninger. Den er til langsommelighed, strik og gode venners selskab… måske er den også lidt til bålmad og en god øl, hvis vi har lyst.

Lørdag er generøs og imødekommende. Jeg håber, at din lørdag viser sig lige så venlig. 🙂