Pippilotta – styrke og mod strikket ind i en hue

Pippilotta strikket huePippilotta-huen er en opskrift, som jeg bare måtte skrive, og som er blevet lige præcist, som jeg ønskede mig. Pasformen er god og udtrykket præcist så afslappet og uhøjtideligt, som jeg havde forestillet mig. Huen er selvfølgelig opkaldt efter Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump. Pippilotta er mit forbillede indenfor styrke og mod, og hun siger vigtige og kloge ting som eksempelvis:

Det har jag aldrig provat förut, så det klarar jag säkert!

Og:

Var inte ängsliga för mej. Jag klarar mej alltid!

Mine to store piger står for at flytte hjemmefra. Det har vi aldrig prøvet før.

Mine piger har ikke prøvet at flytte hjemmefra. Jeg har ikke prøvet at give slip, og sende dem af sted.Pippilotta strikket hue

Jeg er afsindigt stolt af dem,og jeg ved, at de kan præcist, hvad de vil.  Men samtidigt har jeg en umådelig lyst til at pakke dem ind i vat, holde dem fast bare lidt længere, selv om det hverken er smart eller formålstjenstligt.

Så i stedet strikker jeg al min kærlighed, min tro på dem og mine gode ønsker ind i hver eneste maske. Jeg pakker dem og mig ind i uld, glæder mig over vores styrke, og sender dem ud i verden. De skal nok klare sig. De klarer sig altid, som Pippi.

Pippilotta strikket hue designet af Erika Brandt

Så jeg sender dem af sted med Pippilotta-huen.

Om Pippilotta-opskriften:

Huen er både let og hurtig at strikke. Den er strikket i henholdsvis retstrik og et vævestrikket mønster, der er udførligt forklaret i opskriften.

Du kan købe opskriften og læse mere her: Pippilotta

Jeg har strikket mine huer med garnet holdt dobbelt i den nye og afsindigt lækre kvalitet LinWool fra Garnudsalg. Hvis du strikker den, som den grå/rosa version kan du nøjes med to nøgler. Hvis du strikker den som den blålige version, skal du bruge tre nøgler garn.

Pippilotta strikket hue designet af Erika Brandt

Og så vil jeg glæde mig til i fremtiden at skulle få besøg af mine store piger, som Pippi siger:

Om ni skulle ta och gå hem nu’, sa Pippi, ’så att ni kan komma tillbaka igen i morgon. För om ni inte går hem så kan ni ju inte komma tillbaka. Och det vore ju synd.’

Agda og farven lilla

Jeg strikker uldent i lilla.

Mindstebarnet er startet i børnehave, og jeg prøver at kompensere for kulden og de voldsomme omvæltninger med uldent strik i rå mængder. Pigebarnet bestemmer farven, der er lilla, lilla og lilla. Moderen bestemmer materialerne, der er uldne, bløde og lette. Modellen er Agda fra Warm Knit for Cool Kids af Susie Haumann

Processed with VSCOcam with c3 preset

Processed with VSCOcam with c3 preset

Processed with VSCOcam with c3 preset

Det lilla garn har jeg købt af Karen, og nu kan jeg skiseme ikke huske, hvad det var for noget, og det er sat sammen med en rest Silk Kid Mohair fra lageret. Den vejer ikke mange gram, den lille hue, men den er blød som en sky og kan varme et lille hoved i efterårets regn og rusk.

Nå ja, og billederne er taget med min telefon, og måske jeg lige skal øve mig lidt mere med det. Jeg eksperimenterer med, om jeg får blogget mere, hvis jeg tager billederne med telefonen – det er et forsøg værd.

Cool Wool – flere varme ører til en lille pige…

Jeg er kommet ind i en lille stime, hvad angår strikkede børnehuer.

Denne gang er det en spiralhue, strikket på tværs og formgivet med vendestrik.

Det er samme designer som Rævehuen forleden, men fornøjelsen med opskriften var en helt anden.

Hvor Rævehuen var utroligt irriterende at strikke, er Cool Wool en stor fornøjelse. Mønsteret er enkelt og nemt, og det at den er strikket på tværs gør, at jeg kunne afprøve den løbende på lillepigens hoved, og dermed var helt sikker på et resultat, der passede.

Huen er strikket af en smule uld af ukendt oprindelse, men jeg synes, det minder en del om Hjertegarns ‘Naturuld’.

Den er nemt strikket på en aften, og er perfekt til kalibrering af strikkeglæden efter særligt frustrerende projekt. 😉

Link til projektet på Ravelry.

Mønster: Cool Wool af Katy Tricot (mønsteret er på engelsk).

Rævehuen – Foxy & Wolfie

I anledning af den fortsatte frost tog jeg rævehuen til nåde og strikkede den færdig.

Den har længe ligget nederst i strikkekurven, fordi jeg synes, at det er noget nær det mest irriterende stykke strik, som jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med.

Designeren har gjort en dyd ud af, at der efter endt strikning ikke skal syes noget sammen. Mønsteret er sømløst, og det plejer jeg at være vild med.

Men i dette tilfælde var vejen til sømløshed bare omkring 200% for bøvlet. På et tidspunkt havde jeg ikke mindre end fire pinde igang, hvoraf to var rundpinde… det er bare for meget på så lille et stykke strik. Hvis jeg strikker flere gør jeg det helt sikkert på min egen måde, for modellen er både sød og enkel.

Den røde del er strikket af to tråde Højlandsuld i farven Henna sammen med en enkelt tråd Baby Angora. Jeg er lidt i tvivl, om det er den farve, som de kalder ‘Mørk Pudder’ eller ‘Kirsebær’.

Den hvide del er strikket af to tråde hvid merino, hvis oprindelse jeg har glemt og en enkelt tråd Austermann Kid Silk.

Det er et rigtigt resteprojekt, og der er brugt meget få gram af hver farve (40 g. Højlandsuld, 20 g. Baby Angora og kun en lille bitte sjat af merinoen og Kid Silk´en).

Link til projektet på Ravelry.

Mønster: Foxy & Wolfie af Katy Tricot  (mønsteret er på engelsk)

Topskudshue

Denne hue er væsentligt varmere, blødere og på alle mulige måder skønnere end den traditionelle nytårshat.

Alligevel bliver ordet ‘nytårshat’ ved med at poppe op i mine tanker, fordi den blev strikket lige henover nytår, mens jeg indvendigt gjorde en smule status over året, der var gået og lagde små planer for året, der kommer.

Huen er allerede foræret væk. Den skal nemlig varme ørerne på Verdens Bedste Lone, der længe har talt varmt om Ellens tilsvarende hue (der dog er pink og allerede alt for lille).

Garnet landede i mine hænder ved et tilfælde, men det får min varmeste anbefaling. Det er Scrumptious DK/worsted fra Fyberspates i farven ‘Water’, der ikke kommer helt til sin ret på billederne her. Huen er designet af Rachel Søgaard, og mønsteret er gratis. Det hedder Signe, og du kan finde det lige her eller på Filcolanas hjemmeside.

Link til min Topskudshue på Ravelry.

Og tænk sig nu er det pludseligt weekend, og jeg kan – hvis jeg vil – forære mig selv et nyt lille strikketøj. Måske jeg vil netop det? Jeg ved det ikke. Først vil jeg have de bløde bukser på og kysse de børn, der vil kysses. Weekenden er ikke mindre velkommen bare fordi arbejdsugen var kort.

God weekend også til dig, og må dem du måtte ønske at kysse være til at indfange og velvillige til at tage imod. 😉

Chunky Petrol Hat

Det er nogle dage siden, at den lune hue i det tykke garn røg af pindene. Når man strikker med tykke stolper, som pinde nr. 11 bliver man færdig, næsten før man får begyndt. 🙂

Huen har dog måttet ligge og vente på, at teenageren kom hjem fra efterskole og kunne agere model… og endda, at hun indfandt sig i dagslys. Til sidst lykkedes det dog, og jeg synes, at de klæder hinanden, teenageren og huen. 🙂

Link til den Chunky Hat på Ravelry.

Sikke et held…

…at der lige kom en lille snestorm, så vi kunne tjekke fiskehuen i praksis. Den virker  umiddelbart fint! 😀

Tak til min søde mand, fordi han gider agere model. <3