Pippilotta – styrke og mod strikket ind i en hue

Pippilotta strikket huePippilotta-huen er en opskrift, som jeg bare måtte skrive, og som er blevet lige præcist, som jeg ønskede mig. Pasformen er god og udtrykket præcist så afslappet og uhøjtideligt, som jeg havde forestillet mig. Huen er selvfølgelig opkaldt efter Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump. Pippilotta er mit forbillede indenfor styrke og mod, og hun siger vigtige og kloge ting som eksempelvis:

Det har jag aldrig provat förut, så det klarar jag säkert!

Og:

Var inte ängsliga för mej. Jag klarar mej alltid!

Mine to store piger står for at flytte hjemmefra. Det har vi aldrig prøvet før.

Mine piger har ikke prøvet at flytte hjemmefra. Jeg har ikke prøvet at give slip, og sende dem af sted.Pippilotta strikket hue

Jeg er afsindigt stolt af dem,og jeg ved, at de kan præcist, hvad de vil.  Men samtidigt har jeg en umådelig lyst til at pakke dem ind i vat, holde dem fast bare lidt længere, selv om det hverken er smart eller formålstjenstligt.

Så i stedet strikker jeg al min kærlighed, min tro på dem og mine gode ønsker ind i hver eneste maske. Jeg pakker dem og mig ind i uld, glæder mig over vores styrke, og sender dem ud i verden. De skal nok klare sig. De klarer sig altid, som Pippi.

Pippilotta strikket hue designet af Erika Brandt

Så jeg sender dem af sted med Pippilotta-huen.

Om Pippilotta-opskriften:

Huen er både let og hurtig at strikke. Den er strikket i henholdsvis retstrik og et vævestrikket mønster, der er udførligt forklaret i opskriften.

Du kan købe opskriften og læse mere her: Pippilotta

Jeg har strikket mine huer med garnet holdt dobbelt i den nye og afsindigt lækre kvalitet LinWool fra Garnudsalg. Hvis du strikker den, som den grå/rosa version kan du nøjes med to nøgler. Hvis du strikker den som den blålige version, skal du bruge tre nøgler garn.

Pippilotta strikket hue designet af Erika Brandt

Og så vil jeg glæde mig til i fremtiden at skulle få besøg af mine store piger, som Pippi siger:

Om ni skulle ta och gå hem nu’, sa Pippi, ’så att ni kan komma tillbaka igen i morgon. För om ni inte går hem så kan ni ju inte komma tillbaka. Och det vore ju synd.’

Min Høstjakke – en succeshistorie

Nå, men selv om der ikke kommer så mange ord fra min side for tiden, kommer der alligevel noget af pindene.

Her er det Høstjakken fra Pickles, der klart er min nye vinterfavorit. Jeg er flyttet ind i den, og kommer først ud igen til sommer. 😉

Høstjakke

Høstjakke

Høstjakke

Høstjakke

Min ansigtsudtryk herunder siger mere om, hvordan jeg har det med at posere, end om hvordan jeg har det med min Høstjakke. Jakken elsker jeg. At være på den forkerte side af kameraet – ikke så godt. 😉

Høstjakke

Opskriften er lavet oversize, og du kan købe den her: Høstjakke fra Pickles

Jeg har strikket min Høstjakke i lækkert garn fra svigermors overskudslager. Et lunt uldgarn med lidt tweed i brændt orange, men hverken jeg eller hende kan huske, hvad det garn hedder. Det kommer fra Garnudsalg.dk og er købt for temmelig lang tid siden. Hertil har jeg brugt en følgetråd i Kid Silk Mohair samme sted fra. Jeg har i alt brugt knap 400 gram af uldgarnet og knap 100 gram af følgetråden.

Jeg strikkede den i str. medium, startede med lidt flere masker til ærmer, end opskriften angav, og jeg stoppede også raglanindtagningerne lidt før.

Der udover har jeg lavet i-cord på alle kanter efter inspiration fra blandt andre Liselotte. Og jeg sluttede også af med at lave en lidt stram i-cord i halsen , da den ellers var rigeligt vid.

Hvis du vil se mere, kan du finde det på min Ravelry-side lige her.

Karlsson – hurtig og fin pigestrik på store pinde

Karlsson fløj over pindende og blev færdig på ingen tid. Jeg er bare en doven blogger for tiden, så den har ligget ovre i hjørnet og ventet på at blive fotograferet. 😉

Men her er den altså – lige i tid til at kulden for alvor satte ind og fotograferet i den nyfaldne sne.

DSC_7037

Karlsson - strikket sweater

Karlsson er strikket i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Silk Kid Mohair – flere har spurgt til farverne, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske, hvad de hedder.

Smocken er let at strikke, og giver sweateren lidt kabel-look. Det er så fint et mønster, som Liselotte har lavet, og du kan købe det lige her. Jeg kunne finde på at strikke en mere. Men lige nu har jeg en Høstjakken fra Pickles og Nancy koften fra Sandnes på pindene, og de skal først færdiggøres, før jeg må slå mere op. 😉

Vertices Unite – min anbefaling til sommerstrik med indbygget medvind

Vertices Unite af Stephen West dansede over mine ferieramte og let dovne strikkepinde.

Det er et perfekt mønster for en let afledelig type som mig.

6 sektioner, hyppige farve- og retningsskift. Man strikker de største sektioner først. Det bliver altså lettere og lettere. Det er strikdesign med indlagt medvind, og det er helt fint med mig i en ferie altid.

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Jeg strikkede sjalet i Blackhill Højlandsuld. Jeg strikkede den lille størrelse, men gik en enkelt pindestørrelse op, og det resulterede i et sjal i præcist den størrelse, som jeg ønskede mig. Du kan se lidt mere om garn og pinde på Ravelry her.

Vertices Unite - Thinkingspace.dk

Faktisk er jeg så begejstret, at jeg tror, jeg tager et mere…

Feriestrik – Vertices Unite af Stephen West

Jeg strikker farver og striber og hvis det går som planlagt, ender det med Vertices Unite af Stephen West.

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Den danske sommer inviterer mest til uldstrik, og selv om jeg gerne så lidt højere temperaturer, nyder jeg at have uld mellem fingrene.

Jeg strikker i Højlandsuld fra Garnudsalg + det løse fra resteskuffen. Når jeg ikke gider forholde mig til garn, falder jeg altid tilbage til Højlandsulden. Den virker hver gang, og laver ingen overraskende krummelurer.

Det er ikke første gang, at jeg strikker et af Stephens sjaler. Det er altid gennemarbejdede og fine opskrifter med lidt sjove detaljer, der gør dem sjove at strikke.

Den her gang er mit benspænd til mig selv, at jeg IKKE ville vælge grå og andre neutrale nuancer. Jeg har rigeligt med grå/sorte sjaler i skabet. Så nu vokser et sommersjal frem i aqua og brændt rød-orange farver. Jeg nyder hver en stribe, og er lige startet på sektion 4 ud af 6.

Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk

Nå, tilbage til pindene. 😉

Vinkelvarmere

Jeg hækler vinkelvarmere.

Min hjerne er en smule i betalingsstandsning, så små meditative håndarbejdsprojekter, der ikke kræver mange tanker, er min medicin lige nu. Mine hænder arbejder, mens jeg heler.

Og vinkelvarmerne er perfekte. De er enkle, nemme, fine og anvendelige.

Vinkelvarmere af Erika Brandt

Fakta:

Navn: Vinkelvarmere af Sidsel Sangild (eller Angle, som mønsteret heder på engelsk)

Garn: En tråd Blackhill Højlandsuld i farven ‘Rullesten’ fra Garnudsalg.

Nål: 3 mm

Noter: Det er et skønt mønster. På samme tid enkelt og fint, og så passer det til lige den garnrest og hæklenål, som du har ved hånden.

Mine Vinkelvarmere på Ravelry.

Om at mangle ord… og garn

Her er lidt stille for tiden. Ordene flyder ikke som de plejer, og det ærgrer mig, men de kan ikke tvinges frem.

Nogle ting kan jeg dog altid skrive om. Strik og garn eksempelvis.

Jeg er i eksil for tiden med min ene datter. Vi er stukket af sted til absolut ro. Vi trængte begge til pausen. Hun trængte til ekstra omsorg. Jeg er taknemmelig for, at der viste sig en mulighed, hvor jeg kunne give hende netop det. 

Anyway, jeg har taget for lidt garn med! 

Hvor dum en begynderfejl er det ikke? Jeg har strikket ‘Bløde Blade’ af Lene Holme Samsøe (se billedet – den jeg har strikket ligger lige og tørrer) og nu mangler lysten til at strikke mere i præcist samme farve og kvalitet. Men det er det eneste, jeg har med.

Der er hverken noget galt med farven eller kvaliteten. Det er et af mine yndlingsmix af Blackhill Højlandsuld og Silk Kid Mohair – begge fra Garnudsalg. Lilla er Ellens farve, så der er nok kun en vej frem. 

Måske jeg skulle snuppe en Bellas tunika for afvekslingens skyld? Og nu går det jo lige så godt med blade. 😉

Morgenudsigten indholder bløde fibre

Nådigt lys og tid til eftertanke.

Et lille stykke nytårsstrik er på pindende. Jeg starter mit år med at strikke noget, der kan holde min mindste varm om skuldrene. Det virker som en meningsfuld begyndelse.

DSC_8687

DSC_8688

DSC_8690

I morgen starter hverdagene og arbejdslivet igen. Det er ok, faktisk.

Drengestrik i gyldne efterårsfarver

Rasmillas Viggo har ligget henlagt for en tid, men jeg fik lidt tilfældigt øje på den… og farverne passer ligesom bedre til denne årstid.

Så nu er den færdig.

DSC_7354

DSC_7380

DSC_7415

Jeg har strikket Viggo i Garnudsalgs Blackhill Silke og Uld i farverne Curry, Terracotta og Mørk Rullesten.

Jeg er tosset med det garn. Det er så blødt, at modellen beholdt trøjen på, da vi kom hjem fra skoven, og det er ret usædvanligt at helt nyt strik bare bliver inkorporeret i garderoben på den måde.

Jeg er vild med modellen, som jeg har strikket i str. 6/8 år. Eneste lille negative bemærkning må være, at den (som man også kan se på billederne) er temmelig rummelig til en slank knægt på 7. Hvis det bliver til en toer, strikker jeg den smallere i både arme og krop.

Ravelry-link

Westknits Mystery KAL – eller hvordan jeg nemt lader mig lokke til at strikke noget, som jeg ikke engang ved, hvordan ender…

Hvert år byder Stephen West op til fællesstrik, og jeg har endnu engang velvilligt ladet mig lokke.

Sidste år strikkede jeg Rockefeller, og jeg strikker i mit helt eget tempo, så det tog sin tid at blive færdig, men det blev oplevelsen ikke ringere af.

I år står den på Colorcraving. Et sjal som jeg indtil nu ikke ved meget mere om, end at det består af tre farver og skal strikkes på pinde 4. Første clue kom i går, men jeg er endnu ikke nået til at slå (de ellers beskedne) 2 masker op og komme i gang.

Min Colorcraving bliver en ‘stash-buster’ med en god blanding af forskellige fibre og farver. Se detaljer om mit farvevalg nederst i indlægget.

Der er noget særligt ved Knit Alongs (eller KALs som de forkortes), altså det at strikke det samme stykke strik på samme tid med en masse andre mennesker over hele kloden. Og hvis du ikke har prøvet det før, vil jeg anbefale at strikke med.

Stephen West leverer et mønster på den måde, at han sendte ca. den første fjerdedel af mønsteret i går (du kan sagtens nå at være med), den næste fjerdedel næste fredag og så fremdeles til vi om 4 fredage har hele mønsteret.

Hans mønstre er på engelsk, men de er lige til at gå til og uden fejl. Med hver mønsterdel følger en youtubevideo, der viser de teknikker, du skal bruge og i Ravelry-gruppen er der masser af hjælp at hente og denne gang endda også en dansk tråd.

Nå men, jeg er altså endnu kun kommet til at vælge mine farver, og de er valgt efter at mit sjal skal passe til min nyeste yndlingskjole fra Black Swan. Det fremgår ikke helt af billedet, men den mørke farve på kjolen er marineblå, hvilket har gjort det lidt småt med tilbehør i mit skab.

Men jeg endte med disse:

Farven længst til højre er en marineblå uld fra Filcolana, som jeg har købt ved Garn10. Den bliver min farve A.

Den i midten består dels af en tråd islandsk uld fra min veninde Annes lager (den lyse) og en tråd Blackhill uld/bomuld (den mørke) i den gamle, lidt længere løbelængde fra Garnudsalg. De to tilsammen bliver min farve B.

Garnet til venstre er en uld/silkeblanding også fra Garnudsalg. Den kan ikke fåes længere, men heldigvis har jeg hamstret, for jeg synes, den er fantastisk. En tråd grå snor sig med en tråd blå og med sig bringer den også et væld af nister i gul/orange/grøn.

Anyway, har du lyst til at strikke med, så hop endelig på. Det gode er, at der altid er plads til en mere. 🙂