Fristeds-Doodles i marskens farver

Sommeren har været inciterende insisterende, og jeg har velvilligt ladet mig lokke.

Tempoet er langsomt, men et enkelt stykke strik er fløjet af pindende. Tørklædet Doodles fra Holst Garn.

Tørklædet er strikket i Fristedet, og det var, som du kan se herunder, marskens farver, der sneg sig med i borten.

Min version er lige efter opskriften. Ikke så meget slinger i valsen, dog strikket i mine egne rester, hvoraf de fleste er Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.

Grundfarven er Havsnegl. En slags varm grå – jeg elsker den farve, og den kommer i den grad ikke til sin ret på mine billeder her.

Striberne er Gollum, Syrlig, Isblomst, Kaffefløde og en enkelt eller to mere, som jeg har glemt navnene på. De fleste af dem købt for så længe siden, at de ikke findes i sortimentet længere.

Link til projektets side på Ravelry.

Bella Baby

Bella Baby blev færdig i lørdags efter at have ligget næsten færdig men urørt en god uges tid.

Jeg syntes, at den så kæmpestor ud, da jeg havde den på pindende, og jeg nåede da også at true den grønøjede knægt med, at den blev til ham.

Heldigvis fandt jeg ud af, at den faktisk sidder temmeligt fint på babyen, selvom den er pænt rummelig.

Den er strikket af to tråde Blackhill Uld/Bomuld i farven Blå Undulat, men bortset fra det, kan jeg ikke sige meget mere end, at jeg hverken har overholdt pindestørrelse, strikkefasthed eller noget som helst andet.

Men mønsteret var fint og nemt og får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Måske mindsten gider at gå med en mere af samme slags? Jeg gider i hvert fald godt strikke en mere. 🙂

Flet, snoninger og riller fra farmors hånd

Det er ikke mig, der har strikket denne dejlige sag til den grønøjede knægt. Det er min svigermor, farmoderen, som jeg ofte deler cones med, når yndlingsgarnpusheren sælger billigt ud af sin uld.

Alligevel synes jeg, at den fortjener at blive vist frem her, for det er et fantastisk stykke strik.

Sweateren er strikket i to tråde af den tynde Blackhill Højlandsuld i farven ‘Petroleum’, som vi erhvervede os til en pris, der vist ligner noget i retning af 15 kr pr. 100 g. Jeg har ikke vejet trøjen, men mon ikke her er uld for i nærheden af 30 kr? Jeg tror, det må være lige deromkring.

Opskriften er ifølge farmor: “Bare en fra et gammelt blad.”. Nærmere kommer vi det nok ikke. Men sweateren er intet mindre end formidabel.

Edit: Flere har skrevet og spurgt mere til opskriften, så jeg fik min svigermor til at kigge i gemmerne, og hun fortæller, at opskriften er fra Familiejournalen nr. 46 fra 1998. 🙂

Babytæppet ‘Små Skridt’

Sørme så, om det ikke lykkedes mig at få de sidste detaljer på plads halvsent i går aftes. Så nu er det der simpelthen. Mønsteret på det lille, uldne tæppe. Helt ude i virkeligheden (eller… ahem, altså på det der internet, ikk´?), og hvis man har lyst, kan man købe mønsteret, og jeg er simpelthen så glad, fordi det blev så godt taget imod her på bloggen forleden. Tak for det! 😀

Her er tæppet strikket op i en blid mintgrøn og en energisk grøn-gul. I yndlingsgarnpusherens farveterminologi hedder farverne ‘Syrlig’ og ‘Lammeøre’, og garnet er Højlandsuld fra Garnudsalg.dk. Ulden er en fornøjelse at have på pindene, synes jeg, og kvaliteterne ved at strikke i uld til babyer overgåes i mine øjne ikke af noget andet materiale.

Hvis du har lyst, kan du se flere billeder lige her, hvor mønsteret også kan købes. Det er på Ravelry, og så vidt jeg ved, skulle det ikke give problemer selv, hvis du ikke er medlem, men sig lige til, hvis det driller.

Lige på trapperne og et smugkig, som jeg har glædet mig sådan til at vise…

Det er snart længe siden, at jeg havde Garnudsalgs fede Blackhill Højlandsuld på pindene for at strikke noget varmt og blødt til et nyt og stadigt krøllet menneskebarn.

Det blev et babytæppe i farver og striber, her den grå farve fra efterårets regntunge himmel sammen med høstens gyldne skær. I Garnudsalgs-farveterminologi hedder farverne Havsnegl og Kommen, og jeg bliver aldrig færdig med at kigge på dem.

Jeg elsker (i al ydmyghed ;-)) det mønster. Det er så lækkert at strikke, arbejdet skrider tilpas hurtigt fremad, og mønsterrapporten afslører hurtigt en 3-dimensionel effekt i det færdige arbejde. Tæppet ligner en lille trappe, en lille trappe ved starten at den rejse, som livet er, derfor måtte det hedde Små Skridt.

Jeg har haft mønsteret omkring to engagerede og dygtige teststrikkere for at være helt sikker på, at det kunne læses af andre end mig selv, og det var rigtigt godt, for de har fanget selv de mindste fejl.

To babyer er allerede blevet svøbt i hver deres ulddyne og en tredie bliver det snart. Måske kan de tre blive til endnu flere, så nu vil jeg lige gennemskrive mønsteret en sidste gang, og så trykker jeg udgiv. 🙂

Update: Rockefeller

Min Rockefeller glider kun langsomt af pindene, til gengæld er jeg overordentligt glad for, hvordan den udvikler sig.

Som de, der kender mønsteret kan se, er jeg snart færdig med clue 3, hvor de hurtige nu er færdige med clue 4 og dermed hele sjalet.

Indtil videre har jeg fulgt opskriften, bortset fra at jeg strikker sjalet større, end Stephen West havde tænkt det. Jeg har før strikket hans Chadwick, og jeg synes generelt, at hans sjaler til den lille side. Jeg kan lide et sjal, som jeg kan putte mig i. Det skal være mere end bare en lille ting til halsen. 😉

Anyway, meningerne har været delte om det 4. clue. Og derfor har det faktisk været fint at være lidt bagefter. Jeg har kunnet lure, tage stilling, og der har også været tid til at jeg kunne ombestemme mig mere end én gang. Ingen ved endnu, hvilken vej vinden blæser, når jeg går i gang med den sidste del, men lige nu hælder jeg til den oprindelige opskrift, der dikterer striberne, som også Ulla har strikket dem.

Det der hele tiden får mig i tvivl er modifikationer som denne (rav link), hvor den mørke kant ved nakken, får lov at komme med ned på vingen. Det er også meget smukt, synes jeg.

Westknits Mystery Shawl, Rockefeller – First Clue Done

Ting går ikke så hurtigt her i ferien, så jeg har på forhånd lovet mig selv, at hvis jeg ikke kan holde trit med Wesknits KnitALong, er det ok bare at tage den tid, som det tager.

Indtil videre er jeg dog stadigt med. Jeg blev færdig med første clue igår og har modtaget det andet idag. Og jeg synes fortsat, at det ser spændende ud.

Sådan her ser sjalet ud ved afslutningen af første etape. 🙂

 

Lune Højlandsriller til den lille rumpenisse…

Se hvad jeg fandt på bunden af strikkekurven. En lun lille vest, der lige passer til at varme kroppen på et lille, småhostende menneske i den kolde og våde danske sommer.

Jeg havde helt glemt, at jeg havde strikket den, så det var et dejligt fund, der heldigvis dukkede op, mens rumpenissen stadigt kan passe den.

Vesten er oprindeligt inspireret af Annes Lune Forårsriller, men i mine hænder blev de tætte vrangriller til retriller, da jeg synes, at Michelineffekten ellers blev for voldsom for et lille menneske.

Den er strikket i Højlandsuld i farven kaffefløde og en lille rest selvstribende strømpegarn, hvis oprindelse jeg forlængst har glemt.

Vesten er strikket sømløst, lige ud af hovedet og landevejen. 🙂

Link til vesten på Ravelry.

Saftigt sommer-sorbet-strik…

Flere projekter bliver sat igang end afsluttet her på matriklen for tiden, og det er ok.

Jeg har efter få og ikke dybtfølte kampe sluttet fred med min regnorm af en rygrad. Det er så sjældent i voksenlivet, at det er legalt at være ubeslutsom, ikke at stå fast, ikke at gide være vedholdende. Barselslivet er en oase for laden-stå-til og tagen-det-som-det-kommer. Og jeg nyder min oase. Stort.

Faktisk er det næsten skræmmende så godt jeg har vænnet mig til barselslivets strukturløshed. Jeg står til rådighed for det lille elskelige væsen døgnet rundt, men på den klokkeløse måde. Få ting skal ske til et bestemt tidspunkt, og hvad jeg ikke når idag, når jeg nok imorgen eller dagen efter. Det passer mig så fint, at jeg i glimt kan mærke en snert af nervøsitet for, hvordan filan jeg nogensinde får hældt mig selv ind i det tætpakkede skema, som arbejdslivet kræver.

Jeg skyder tanken fra mig igen. Den tid, den udfordring.

Lige nu er nydelse. Og nydelse lige nu er saftigt sommer-sorbet-strik.

 

Et kontrastfyldt miks af blød, svævende Baby Angora og en mere rå Ren Tussah Silke. Mnnnhhh…

 

Roadtrip, lagersalg og garn i lange baner – eller hvordan man kan bruge lørdag godt og vel op på den skønneste måde…

I går bloggede jeg ikke. Jeg nød.

Jeg nød, at barnefaderen tog sig af hus og små mennesker, mens jeg tog på tur til Gug sammen med min dejlige veninde.

Vi har et fælles projekt, der involverer garn, og det legaliserer ligesom, at vi brugte små 4 timer (fnis) på at sondere et telt og et lokale. Til vores forsvar skal siges, at der VAR meget garn i både telt og lokale, og at der jo også skulle hilses, snakkes, røres og så lige kigges lidt mere.

Garnet var lækkert og betjeningen fænomenal. HanneEllaLiselotte og selvfølgelig Kenneth må have haft både ondt i fødderne og snakketøjet, men de lod sig ikke mærke med det, og de delte rundhåndet ud af smil, tips og viden. 😀

Ind imellem måtte vi ud at hvile øjnene, kigge op i skyerne for lige at kalibrere den indre skærm igen. Vi havde bevæbnet os med rigelige mængder af saltkarameller, der som bekendt giver uanede kræfter og hjælper på snart sagt hvad som helst. 😀

Lene havde måske ikke iført sig de mest praktiske sko til Tjørnevangs piksten. Men de var edderbrodereme lækre!

Indenfor flokkedes alle damerne om vinduerne, hvor farvesammensætninger kunne studeres i lyset. Prøv lige at gætte på, hvor mange mulige sammensætninger, der findes på baggrund af Garnudsalgs sortiment. Det er mange!

Her er det vist Kommen og Havsnegl, så vidt jeg husker. Begge farver, der er blevet absolutte favoritter efter, at jeg har set dem i virkeligheden.

Ud på eftermiddagen voksede min barm til noget, der nok ligner en ÅÅÅÅÅÅÅÅÅhhh skÅÅÅÅl, så det var tid til at vende hjemover til ammebarnet.

Babyen havde ikke overraskende haft en fest i selskab med faderen, og jeg faldt udmattet omkuld med det største smil på læben. 🙂