Mens vi venter på, at frosten vender tilbage…

I mandags var det sindsygt koldt og lige så smukt.

Jeg elsker frost, og jeg elsker det, som frosten gør ved både luften og sindet. Alting bliver ligesom lettere, skridtene er ikke nær så tunge i frostdækket jord.

DSC_6958

DSC_6964

For min skyld måtte der gerne være frost fra november til april. Jeg er sikker på, at i givet fald ville antallet af vinterdepressioner falde, mens antallet af vinterforelskelser ville stikke af den helt anden vej.

Nå men, mens jeg alligevel venter på frosten, har jeg plyndret haven og bundet mig en adventskrans. Det var nu en helt hyggelig måde at fordrive ventetiden. Du kan se den ovre på fællesbloggen.

Hav en rigtig dejlig første søndag i advent i morgen. 🙂

Slået hjem og ud – om at være en børnefamilie i november

Vi er syge. På skift.

En nat, hvor ingen kaster op, er snart i ligeså høj kurs som en middelstor gevinst i Lotto. En dag, hvor der ikke skal mingeleres aftaler for at få arbejdskabalen til at gå op med bemandingen på lazarettet, er utænkelig.

Vi er trætte og udkørte.

Derfor sker der ikke så meget her på kanalen. Bag skærmen lægges klude på pander, siges trøstende ord og holdes hånd. Sådan er det, og kun tiden hjælper her.

Til gengæld glæder vi os voldsomt til den kommer os til undsætning. Tiden.

DSC_8211

DSC_8216

DSC_8219

Imens har frosten bidt sig fast i haserne på de forårskåde raps. Den vinder. Frosten.

Og det er ok med mig, for måske er det den, der skal hjælpe os. Bidende frost og høj himmel må for min skyld gerne lyse verden op og bekæmpe de vira, der holder os skak lige nu.

Hav den smukkeste, iskolde tirsdag.

8. december – sjælefred

Idag behøves ikke mange ord. Et åndehul er skabt ved fravalg. Sådan er det i december, som i resten af året. Der er meget, jeg gerne vil, men heldigvis ved jeg godt, hvad det er jeg allerhelst vil, og det gør jeg idag.

Jeg nyder lysets skiften henover dagen. Isblomsterne på vinduet. At jeg har givet mig og mine fri til bare at være.

Tænk at verden kan være så smuk.

8. december er en god dag.

Ahhhh… lørdag

Vi fik vristet fredag af krop og sjæl, og kom ved hjælp af fastelavnsboller og uldtæpper bedre ud af den, ind vi kom ind. 😉

Lørdag starter langsomt, som sådan en aller aller helst skal. Verden er stadig ubeskrivelig smuk. Iskrystaller funkler og spejler morgenlysets fine pasteller. Jeg kan mærke i krop og sjæl, hvor godt det gør mig.

Babyen har sovet i nat. Det hjælper også. 😉

Jeg er så heldig, for alle mine kære er trygge idag. Vi er i sikkerhed, er varme og har så rigeligt af mad og drikke. Så heldige er alle ikke, og jeg kan ikke nyde kulden ubetinget, for den er også nådesløs og farlig. Jeg håber, at alle dem, der har mindre end mig også finder ly for Kong Vinters bid.

Åh mand…

… har du set, at der er langhåret frost på verden idag? – og solskin. Jeg får små lykkeeksplosioner i hjernen af det vejr! 😀

Backflash – og glæden ved systemer…

Jeg er ikke altid den mest strukturerede. Altså jeg er blevet væsentligt mere struktureret med årene (det siger sig selv, jeg har 3 børn, og vi har to gange fuldtidsarbejde – uden struktur kunne hverdagen på ingen måde fungere), men jeg lyver vist ikke ved at sige, at der stadigt er rum til forbedringer.

Da jeg i sin tid (*mimre*) mødte min mand, havde jeg således ikke et ordentligt arkivsystem til mine billeder. Jeg fotograferer meget, rigtigt meget, og det gav massive, kaotiske masser af billedfiler sorteret i mapper med forskellige (lidt tilfældige) navne.

Det fungerede fint i nuet, men gav mig store problemer, når gamle fotos skulle findes. Hvor er fx. det supergode nærbillede af yngstedatteren, som jeg tog sidste sommer? Det var ret svært at huske, at det lige var taget en dag, vi var til loppemarked og derfor var at finde i mappen “loppemarked”.

Så jeg er så glad, så glad, så glad for vores nuværende system, som min strukturerede mand har oprettet, hvor der er styr på hvor og hvornår alle billeder er taget. Det betyder nemlig også, at jeg nemt kan gå tilbage i tiden og se fx. hvilke billeder, som jeg tog sidste år i oktober… og tænk sig. Nu sidder jeg her og sveder, men sidste år i oktober fotograferede jeg årets første frost, se selv:

Vildt ikke?

Hav endnu en rigtig dejlig og lun oktoberdag! 🙂

 

 

Makrosjov

Catarina inviterer til makrosjov igen.

Jeg ville helst deltage med et billede af spirende forår, men i mangel af tid til at gå på makro-opdagelse genudsender jeg istedet et af mine yndlingsbilleder af iskrystaller. Må frosten snart vige for konstante varmegrader! 🙂

Velkommen tilbage…

…til de smukke, frostklare morgener. Idag fandt jeg den mascara, som jeg tabte igår…

…som det hvide drys antyder, har jeg forsøgt at banke den løs uden held.