Find strikkeopskrift

Herunder finder du en kort beskrivelse af mine strikkeopskrifter, samt link til hvor du kan købe dem.

Strikkeopskrift: Pippilotta

En velsiddende hue med et afslappet udtryk strikket i to tråde Blackhill LinWool.

strikkeopskrift Pippilotta strikket hue

Garn: Jeg har brugt Blackhill LinWool fra Garnudsalg.dk, hvilket jeg foretrækker, men du kan selvfølgelig også bruge andet. Fordelen ved LinWool er, at det både har uldens blødhed samt hørfibrenes rustikke udtryk og formstabilitet.

Løbelængde: 250 meter/50 gram

Pinde: 3 mm og en rundpind på 5mm

Forbrug: 50 g. af grundfarven og 50 g. af mønsterfarven.

Selv om huen er to-farvet strikker du kun med en farve af gangen. Huen er hurtigt strikket, og den perfekte “jeg tænker på dig”-gave til en, du holder af.

Du kan se flere billeder og købe opskriften lige her.

Strikkeopskrift: Små Skridt

Et babytæppe i farver og striber strikket af to tråde fuldfed Højlandsuld.

strikkeopskrift Baby tæppet Små Skridt - designet af Erika Brandt

Garn: Jeg har brugt Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk, hvilket jeg foretrækker, men du kan selvfølgelig også bruge andre uldgarner med en tilsvarende løbelængde.

Løbelængde: 550 meter/100 gram

Pinde: En god lang rundpind på 5 mm

Forbrug: 150 g. af grundfarven og 100 g. af mønsterfarven.

Selvom tæppet er tofarvet, strikker du kun med en farve af gangen. På 5 mm pinde skrider arbejdet tilpas hurtigt fremad, og mønsterrapporten afslører hurtigt en 3-dimensionel effekt i det færdige arbejde. Tæppet ligner en lille trappe, en lille trappe ved starten at den rejse, som livet er, derfor måtte det hedde Små Skridt.

strikkeopskrift Baby tæppet Små Skridt - designet af Erika Brandt

Du kan se flere billeder og købe mønsteret lige her.

God strikkelyst!

20 Replies to “Find strikkeopskrift”

  1. Babytæppet er bare SÅ fint. Venlig hilsen Birgit Holmboe, der har købt mønstret ;o)

    1. Det er jeg glad for at høre, Anne. Det er også ekstra godt med uld med de temperaturer, vi har her for tiden. 🙂

  2. Hej. Jeg har forelsket mig i billedet af Sarah Lund lignende trøje, du har her på siden. Jeg kunne godt tænke mig at strikke lige netop denne model. Har du opskriften, eller ved du hvor det kan købes? Det ser også ud til at være noget lækkert garn der er valgt, fine farver. 🙂 Håber du vil hjælpe. Holsen Bente.

  3. Hej. Jeg har netop foræret mit yngste barnebarn et tæppe, strikket i dobbelt Blackhill bomuld/uld. Dejlig opskrift – lige i en sværhedsgrad, så man ikke falder i søvn undervejs.Og resultatet er virkelig flot med den fine trappeeffekt.Anbefales alle – uanset strikkekundskaber. Tæppet er endda så populært, at storebror på 3 år optræder som Snupsedyr i nattens mulm og mørke. Så jeg tager nu de første armbøjninger til et ditto – med lidt større skridt!
    Tusind tak for opskriften, Erika. Jeg ledte faktisk længe, før jeg fandt den helt rigtige opskrift.
    Med venlig hilsen
    Lis

  4. Hej Erika
    Det er da den skønneste rævehue du har lagt op på din side under Marts måned!!!
    Kan du hjælpe mig med at finde opskriften? Jeg har en hunderace (shiba) som ligner ræven lidt,
    så det vil være fantastisk, at strikke den hue 🙂
    De bedste hilsener Tina

  5. Den fede fiskehue er den strikket på frihånd eller har du en opskrift. Min mand ønsker sig sådan en. Han mener, den vil gøre lykke, når han har den på på sit arbejde som pedel på en skole.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *