Om jagten på savnet og bortkommet strikke-mojo – og om Karlsson

Jeg er en troløs og zappende strikker for tiden. Hurtigt forelsker jeg mig, får en ide og slår op, for kort derefter at miste interessen igen.

Det føles, som om jeg har trevlet mere op, end jeg har strikket længe, og det er frustrerende, for jeg savner roen og flowet, som jeg elsker. Og selv om jeg ivrigt har trevlet op, ligger der alligevel halvfærdige projekter rundt omkring og griner lidt hånligt af min manglende vedholdenhed (de ryger ud, gør de!).

Nå, men lige midt i min mellem-alvorlige strikkekrise udgav Liselotte heldigvis Karlsson.

Karlsson er overkommelig, Karlsson er tilpas ulden, tilpas mønstret og alligevel tilpas enkel. Karlsson er vigtigst af alt superfin.

Karlsson

Karlsson

Karlsson

Så nu snupper jeg lige en pind mere, mens efterårsferie-børnene er optaget af hvert sit, og ilden buldrer i brændeovnen.

Min strikke-mojo er tilbage, måske kun for en stund, men i så fald har jeg tænkt mig at nyde det i fulde drag, mens den er her.

 

Barcelona, efterårsforkælelse og en enkelt ny kjole… eller to…

Sommeren passerede hurtigere end et suk. Arbejdslivet vendte tilbage, og septembers klare luft er en realitet.

Jeg elsker begge faktisk. Arbejdslivet og jeg er ganske vist i det, der på Facebook ville hedde ‘et kompliceret forhold’, men hverdagen er fin. Og det samme er september.

I næste uge er jeg så megaheldig at få lov til at lave et oplæg sammen med gode kolleger på en konference i Barcelona. Det bliver på samme tid helt fantastisk spændende og pænt skræmmende, for jeg er uøvet og usikker på engelsk.

Jeg er nervøs, og havde netop bevilget mig selv lov til lidt trøsteshopping, da esprit.dk inviterede mig til at kigge ind i deres webshop. Jeg undskylder, men kunne ikke stå i mod, så her er, hvad jeg har fundet.

Fristelser fra Esprit.dk

Og jeg kunne endda finde på at supplere lidt fra HM:

Fristelser fra HM

Jeg ved jo i virkeligheden godt, at en ny kjole hverken gør til eller fra, når jeg står på konferencen og skal præsentere mine beskedne (men spændende!) forskningsresultater.

Men bagefter, ikke? Der skal jeg ånde lettet op, spise tapas, drikke venlig rødvin og bare trække Barcelona helt ind. Det glæder jeg mig til, og der, lige der kommer en enkelt ny kjole eller to helt til sin ret, er jeg sikker på.

PS. Jeg bliver i øvrigt i Barcelona weekenden over, så turisttips, insiderviden etc. modtages med kyshånd og god karma i kommentarfeltet.

Sponsoreret indlæg

Vertices Unite – min anbefaling til sommerstrik med indbygget medvind

Vertices Unite af Stephen West dansede over mine ferieramte og let dovne strikkepinde.

Det er et perfekt mønster for en let afledelig type som mig.

6 sektioner, hyppige farve- og retningsskift. Man strikker de største sektioner først. Det bliver altså lettere og lettere. Det er strikdesign med indlagt medvind, og det er helt fint med mig i en ferie altid.

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Jeg strikkede sjalet i Blackhill Højlandsuld. Jeg strikkede den lille størrelse, men gik en enkelt pindestørrelse op, og det resulterede i et sjal i præcist den størrelse, som jeg ønskede mig. Du kan se lidt mere om garn og pinde på Ravelry her.

Vertices Unite - Thinkingspace.dk

Faktisk er jeg så begejstret, at jeg tror, jeg tager et mere…

Shhhh… se lige…

I min have nejer de fineste, hvide ranunkler. Med deres papirstynde blade, foldet så sirligt og fint, nynner de blidt en stille melodi.

Jeg lytter gerne i et stille kvarter. Slår mig ned med morgenteen og lader roen sænke sig.

Jeg skal ingenting. Og det er lige som det skal være.

Ranunkler - thinkingspace.dk

Ranunkler - thinkingspace.dk

Ranunkler - thinkingspace.dk

Feriestrik – Vertices Unite af Stephen West

Jeg strikker farver og striber og hvis det går som planlagt, ender det med Vertices Unite af Stephen West.

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Den danske sommer inviterer mest til uldstrik, og selv om jeg gerne så lidt højere temperaturer, nyder jeg at have uld mellem fingrene.

Jeg strikker i Højlandsuld fra Garnudsalg + det løse fra resteskuffen. Når jeg ikke gider forholde mig til garn, falder jeg altid tilbage til Højlandsulden. Den virker hver gang, og laver ingen overraskende krummelurer.

Det er ikke første gang, at jeg strikker et af Stephens sjaler. Det er altid gennemarbejdede og fine opskrifter med lidt sjove detaljer, der gør dem sjove at strikke.

Den her gang er mit benspænd til mig selv, at jeg IKKE ville vælge grå og andre neutrale nuancer. Jeg har rigeligt med grå/sorte sjaler i skabet. Så nu vokser et sommersjal frem i aqua og brændt rød-orange farver. Jeg nyder hver en stribe, og er lige startet på sektion 4 ud af 6.

Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk

Nå, tilbage til pindene. 😉

På vej tilbage i langsomt tempo og med regnvåde sommerroser

Jeg har været stille. Længe. I hvert fald her på kanalen.

Det var ikke planlagt, men heller ikke overraskende. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at når livet larmer, bliver jeg stille her. Og mit liv har larmet i foråret.

Nu er er jeg på vej tilbage – rebuilding Erika. Med hjertetid, stilletid og rigelige mængder natur. Naturen sænker mit indre tempo (der er for højt), og synkroniserer krop og sjæl, hjerne og hjerte.

Derfor er jeg tilbage nu med billeder af regnvåde, smukke sommerroser. Jeg håber, du nyder sommeren. Det gør jeg! <3

Rose - thinkingspace.dk

Rose -Thinkingspace.dk

Rose -Thinkingspace.dk

Rose -Thinkingspace.dk

DSC_5374

Rose -Thinkingspace.dk

—-

Imens jeg har været stille her, har jeg blogget lidt om naturliv og nydelse på fællesbloggen – du er velkommen til at læse med her.

Du finder fællesbloggens FB-side her.

Om åndehuller og champagnebrunch

Det gennemsyrer vores samfund for tiden, at vi skal præstere. Vores unge skal gennem uddannelsessystemet i hujende fart, der laves planer som aldrig før. Elevplaner, uddannelsesplaner, karriereplaner og jeg skal give dig. Åndehullerne skrænkes ind i en tilværelse, hvor vi måske mere end nogensinde har brug for netop dem. Åndehullerne.

Jeg tog mig et åndehul sammen med min ældste datter for et par weekender siden. Et lille bitte frikvarter, hvor vi kun var os to, og hvor vi tog os tiden til at spise sammen, snakke sammen. Lige se hinanden i øjnene.

Og det var så dejligt!

Jeg havde fået et gavekort til en champagnebrunch, og da jeg er glutenallergiker, skrev jeg til et par af stederne i Aarhus, om de kunne gøre deres champagnebrunch glutenfri. Ministeriet skrev som de første tilbage, at det kunne de sagtens, så det blev der, vi tog hen.

DSC_3446 (1)

DSC_3444 (1)

Vi blev taget godt imod på Ministeriet, selv om der var tydelig travlhed. Vi slog os ned ved vores bord og nød, at travlheden ikke var vores. Vi skulle ingenting andet end at lade os opvarte. Det er vi ret gode til faktisk, når vi lige husker det.

DSC_3454

DSC_3449 (1)

DSC_3458

Vi brugte det meste af formiddagen. Tiden flyver, når man er i godt selskab.

Bagefter gik vi ud i Aarhus, og fik købt den der kjole til galla, der havde drillet så længe.

Vi gør det igen, blev vi enige om, da vi satte os ind i bilen og kørte hjem til virkeligheden, resten af familien og resten af weekenden.

Rene linjer: Jeg har fået gavekortet, som vi spiste for af Bellevue. Jeg har ikke modtaget penge, og ord og meninger i indlægget er 100% mine egne.

Det store i det små…

Da jeg var lille og plaskede rundt i vores 70’er badekar i vores blåklinkede 70’er badeværelse, kan jeg huske, at jeg ofte funderede over størrelsesforhold og tid.

Jeg har måske været 6-7 år, og jeg prøvede at forstå verden, selv om den var kaotisk, uforståelig og i princippet uendelig.

Når jeg holdt hånden mod vandhanen, kvitterede den ofte med en dråbe eller to, og jeg tænkte på, hvad nu hvis vores verden, universet, alt det vi ved findes, i virkeligheden bare var en dråbe i en meget større verden?

Hvad nu, hvis vores tid. Fra universets opståen og til nu bare var et splitsekund i en kæmpeverden, hvor tiden passerer med en helt anden hastighed.

Børnetanker af den slags man ikke bliver klogere på med alderen.

Nu fylder jeg 40 lige om lidt, men jeg er ikke holdt op med at zoome ind på de småbitte ting og forestille mig selvstændige universer befolket af alfer og trolde. Måske en dag, jeg fanger en af beboerne, når jeg zoomer ind?

Indtil da nøjes jeg med at nyde landskabet. I dag: moslandskabet på bare en enkelt gren i min lokale skov. Jeg synes, at det ligner en blomstereng i en parallelvirkelighed.

DSC_3397

DSC_3389

DSC_3392

Jeg ønsker dig den dejligste start på ugen i din virkelighed. 🙂

Vinkelvarmere

Jeg hækler vinkelvarmere.

Min hjerne er en smule i betalingsstandsning, så små meditative håndarbejdsprojekter, der ikke kræver mange tanker, er min medicin lige nu. Mine hænder arbejder, mens jeg heler.

Og vinkelvarmerne er perfekte. De er enkle, nemme, fine og anvendelige.

Vinkelvarmere af Erika Brandt

Fakta:

Navn: Vinkelvarmere af Sidsel Sangild (eller Angle, som mønsteret heder på engelsk)

Garn: En tråd Blackhill Højlandsuld i farven ‘Rullesten’ fra Garnudsalg.

Nål: 3 mm

Noter: Det er et skønt mønster. På samme tid enkelt og fint, og så passer det til lige den garnrest og hæklenål, som du har ved hånden.

Mine Vinkelvarmere på Ravelry.

Morgensol

I min have kæmper foråret og frosten om magten.

Foråret vinder heldigvis, der er tydeligt mere dug end frostkrystaller i hvert fald i den retning, som jeg kiggede i dag.

DSC_3197

Det er vist tid til at genindføre min morgenrunde på de dage, hvor det lader sig gøre. Jeg ifører mig gerne uld i rigelige mængder, hvis det betyder, at jeg kan drikke min te i morgenlyset.

DSC_3195

Jeg ønsker dig den dejligste torsdag, må lyset bære os igennem.