Livet tog over…

Jeg fik sendt min ansøgning, presset på mit nuværende job er steget, steget og steget og pludseligt blev det bare for meget. Jeg kunne hverken høre eller mærke mig selv, og jeg måtte gå hjem og tage en tænkepause. Så det gør jeg nu… tænker – samtidigt med, at jeg prøver at gøre noget godt for mig selv. Så min selvbestaltede kur står på masser af lys, motion og ro.

I den forbindelse bliver det til en del skovture:

DSC_5017

At flytte ind på sin nye blog…

Denne blog er et forsøg på at skabe lidt plads til mine tanker.

Det er som om at pladsen til at tænke frit og uhindret hen ad vejen, langsomt er blevet formindsket. Jeg tænker dagligt på mine børn, min mand, mit arbejde (alt for meget på mit arbejde) og langsomt, langsomt er der blevet mindre og mindre plads til de tanker, jeg tænker, bare fordi jeg er mig.Tanker der rodfælder sig i mig og ikke i moderskab, ægteskab, arbejdsliv eller alt det andet, der hører med til et liv for en dansk kvinde på thirty-something.

Jeg vil gerne bruge pladsen her til at tænke de skægge, skæve og skøre tanker, til at huske hvad jeg er vild med og hvorfor. Måske med tiden kan jeg på denne måde blive mere tro overfor mig selv også IRL. Jeg ved det ikke, men jeg håber det?