Om mod og anemoner

Tror du mig, hvis jeg siger, at jeg bliver klogere af at studere anemoner?

Jeg er sikker på at de mennesker, der møder mig i skoven, når jeg ligger på mine våde, mudrede knæ og tjekker, hvordan det hele ser ud nede fra, ikke lige tænker på livsvisdom som det første.

Men sådan er det nu. Jeg har brug for at stille skarpt på det bitte for at blive bare en smule klogere på det store.

DSC_9258 (1)

Se nu, de smukke anemoner. Deres stængler er sarte og skrøbelige. De knækker så uendeligt let, at det virker som et vovestykke uden lige at sætte så fyldigt et blomsterhoved på toppen. De gør det alligevel gang på gang. De folder hele den imponerende, fascinerende parabol frem af vinterhiet og strækker sig frygtløst mod himlen. Anemonen ved ikke, hvor håbløs en opgave, den løfter. Den har ingen bekymringer eller beregninger om risici – den beder ikke om garantier.

På den måde er anemoner kloge. De fleste af dem lykkes jo i projektet, fordi de bare gør det. De fleste af dem står så sikkert der, og dem der ikke lykkes i år, kommer jo bare igen næste år, der prøver de igen. Igen uden beregninger eller sikkerhed.

DSC_9267 (1)

DSC_9268 (1)

Det slår mig, mens jeg ligger og kigger i skovbunden, hvor enkle mange af de ting, som jeg kæmper med i virkeligheden er. Jeg kommer i tanke om, at jeg har lovet mig selv for længe siden, at det er er bedre at forsøge, udfordre, være modig og fejle end at sidde i sin sofa, hvor alt er trygt og godt, men også pisse kedeligt.

Jeg flytter mig, når jeg er modig. Jeg lever, når jeg er modig. Jeg satser og nogle gange taber jeg også, men bliver fortsat stærkere, når jeg er modig.

DSC_9273 (2)

Det minder anemonerne mig om, og derfor ligger jeg som en tåbe i skovbunden og smiler. I april vil jeg være modig… og i maj…måske rækker mit mod endda videre en det. Måske kan jeg vænne mig til at være modig? Jeg ved det ikke, men jeg finder ud af det, fordi jeg prøver…

3 comments

  1. Dorthe Bøtker

    Mit yndlingscitat, som jeg tit erindrer mig -og i øvrigt har lavet hele billedserier over, har jeg fundet i en bog af Jorge Luis Borges.
    Det lyder:
    Die Rose ist ohne warum
    sie blühet
    weil sie
    blühet…
    Synes dét handler om netop dét, du beskriver her :-)

  2. Pernille

    Hvor er det både smukke og kloge tanker… jeg kan mærke de godt kunne finde på at følge mig et stykke tid. Måske endda udfordre :)

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>