Om jagten på savnet og bortkommet strikke-mojo – og om Karlsson

Jeg er en troløs og zappende strikker for tiden. Hurtigt forelsker jeg mig, får en ide og slår op, for kort derefter at miste interessen igen.

Det føles, som om jeg har trevlet mere op, end jeg har strikket længe, og det er frustrerende, for jeg savner roen og flowet, som jeg elsker. Og selv om jeg ivrigt har trevlet op, ligger der alligevel halvfærdige projekter rundt omkring og griner lidt hånligt af min manglende vedholdenhed (de ryger ud, gør de!).

Nå, men lige midt i min mellem-alvorlige strikkekrise udgav Liselotte heldigvis Karlsson.

Karlsson er overkommelig, Karlsson er tilpas ulden, tilpas mønstret og alligevel tilpas enkel. Karlsson er vigtigst af alt superfin.

Karlsson

Karlsson

Karlsson

Så nu snupper jeg lige en pind mere, mens efterårsferie-børnene er optaget af hvert sit, og ilden buldrer i brændeovnen.

Min strikke-mojo er tilbage, måske kun for en stund, men i så fald har jeg tænkt mig at nyde det i fulde drag, mens den er her.

 

2 Replies to “Om jagten på savnet og bortkommet strikke-mojo – og om Karlsson”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *