Om at mangle ord… og garn

Her er lidt stille for tiden. Ordene flyder ikke som de plejer, og det ærgrer mig, men de kan ikke tvinges frem.

Nogle ting kan jeg dog altid skrive om. Strik og garn eksempelvis.

Jeg er i eksil for tiden med min ene datter. Vi er stukket af sted til absolut ro. Vi trængte begge til pausen. Hun trængte til ekstra omsorg. Jeg er taknemmelig for, at der viste sig en mulighed, hvor jeg kunne give hende netop det. 

Anyway, jeg har taget for lidt garn med! 

Hvor dum en begynderfejl er det ikke? Jeg har strikket ‘Bløde Blade’ af Lene Holme Samsøe (se billedet – den jeg har strikket ligger lige og tørrer) og nu mangler lysten til at strikke mere i præcist samme farve og kvalitet. Men det er det eneste, jeg har med.

Der er hverken noget galt med farven eller kvaliteten. Det er et af mine yndlingsmix af Blackhill Højlandsuld og Silk Kid Mohair – begge fra Garnudsalg. Lilla er Ellens farve, så der er nok kun en vej frem. 

Måske jeg skulle snuppe en Bellas tunika for afvekslingens skyld? Og nu går det jo lige så godt med blade. 😉

8 Replies to “Om at mangle ord… og garn”

  1. Håber, du finder ordene igen – og lysten til at dele dine smukke fotos 🙂 Hvis ikke I sidder på en øde ø, er der måske mulighed for at støve en garnbutik op – sådan en gang modstræbende strik giver jo ikke så meget glæde i processen, selvom det bliver fint og brugbart 🙂

    1. Vi er godt nok ikke på en øde ø, men garn er her ikke. Vi vender snuden hjemad mandag og så er Garnudsalg heldigvis kun et par klik væk, Conny. 🙂

    1. Ja, det er så dejligt at krybe lidt i ly med en af sine kyllinger. Jeg nyder det stort, Madam Sand.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *