Om åndehuller og champagnebrunch

Det gennemsyrer vores samfund for tiden, at vi skal præstere. Vores unge skal gennem uddannelsessystemet i hujende fart, der laves planer som aldrig før. Elevplaner, uddannelsesplaner, karriereplaner og jeg skal give dig. Åndehullerne skrænkes ind i en tilværelse, hvor vi måske mere end nogensinde har brug for netop dem. Åndehullerne.

Jeg tog mig et åndehul sammen med min ældste datter for et par weekender siden. Et lille bitte frikvarter, hvor vi kun var os to, og hvor vi tog os tiden til at spise sammen, snakke sammen. Lige se hinanden i øjnene.

Og det var så dejligt!

Jeg havde fået et gavekort til en champagnebrunch, og da jeg er glutenallergiker, skrev jeg til et par af stederne i Aarhus, om de kunne gøre deres champagnebrunch glutenfri. Ministeriet skrev som de første tilbage, at det kunne de sagtens, så det blev der, vi tog hen.

DSC_3446 (1)

DSC_3444 (1)

Vi blev taget godt imod på Ministeriet, selv om der var tydelig travlhed. Vi slog os ned ved vores bord og nød, at travlheden ikke var vores. Vi skulle ingenting andet end at lade os opvarte. Det er vi ret gode til faktisk, når vi lige husker det.

DSC_3454

DSC_3449 (1)

DSC_3458

Vi brugte det meste af formiddagen. Tiden flyver, når man er i godt selskab.

Bagefter gik vi ud i Aarhus, og fik købt den der kjole til galla, der havde drillet så længe.

Vi gør det igen, blev vi enige om, da vi satte os ind i bilen og kørte hjem til virkeligheden, resten af familien og resten af weekenden.

Rene linjer: Jeg har fået gavekortet, som vi spiste for af Bellevue. Jeg har ikke modtaget penge, og ord og meninger i indlægget er 100% mine egne.

2 Replies to “Om åndehuller og champagnebrunch”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *