Om alt det jeg gerne ville – og også det jeg ville allerhelst

I dag var World Wide Knit in Public Day. Dagen lakker mod enden, og jeg må indse, at jeg ikke fik strikket mere end tre små pinde på Ellens kommende islandske sweater… og det endda under skønne, men også ret private forhold i min egen have.

DSC_0551

Det var ellers ikke, fordi tilbudende ikke var mange og fristende. Jeg ville gerne have været i Gug ved yndlingsgarnpusheren og Liselotte. Jeg ville også gerne have attenderet Garnstafetten i Aarhus (den findes i øvrigt igen i morgen, hvis du har lyst). Og sidst men ikke mindst, ville jeg gerne have været nede i Trines strikkede byhave og hjulpet med at strikke et lille stykke ukrudt eller lign.

Der var meget, jeg gerne ville. Men det må blive en anden god gang, for allerhelst – måtte jeg sande – ville jeg ingenting.

Og alting.

Og nærvær.

Allerhelst ville jeg være her på min egen matrikel med mine egne mennesker, så sådan blev det, og det var godt.

DSC_0549

Ellens lille islandske sweater er godt på vej. Sidst jeg strikkede en islandsk sweater svor jeg, at det var sidste gang, at jeg strikkede fra bunden og op. Hold nu op, hvor jeg fortryder, at jeg ikke lyttede til mig selv og strikkede denne den anden vej. Alt går bare så meget nemmere, når man strikker oppefra og ned.

Så nu siger jeg det ikke bare til mig selv, jeg skriver det også. NÆSTE gang strikker jeg oppefra og ned. Og der bliver en næste gang, for Ellen har lært at sige “yndlingsfarve”, og den er altså lilla, hvilket hun bestemt fortæller mig, hver gang hun ser mig sidde med det røde strikketøj.

Vi må have et bud afsted til island. Jeg mangler mere uld. 😉

3 Replies to “Om alt det jeg gerne ville – og også det jeg ville allerhelst”

  1. Jeg sidder her og trevler nettet tyndt efter en opskrift på en islænder strikket oppefra, fordi det altså er noget bøvl med trøjer strikket nedefra. Jeg faldt så over din blog og dine tanker om det samme. Hvordan gør du, når du ‘vender opskriften på hovedet’? Giver det sig selv undervejs?

    Mvh Anne

    1. Man skal lige lære det, men så går det forholdsvist smertefrit, Anne. Jeg starter ved kraven, der hvor der står hvor mange masker du til sidst skal lukke af. Altså aller nederst i opskriften. Jeg slår så det antal masker op, som der ellers stod at man skulle lukke af.

      Så strikker jeg kraven og tager ud hver gang, der i opskriften står, at jeg skal tage ind. Jeg læser stadigt nede fra.

      Når jeg kommer til diagrammet vender jeg bogen på hovedet og så går det glat. Jeg strikker det altså bare omvendt og tager ud, hver gang jeg ville have taget ind, hvis jeg strikkede nedefra.

      Det er lettere end det lyder, når man sidder med arbejdet mellem hænderne. 😉

      1. Det tror jeg godt, jeg kan få til at fungere. Tusind tak for hurtigt svar – nu glæder jeg mig til at finde ud af, hvilken islænder jeg skal i gang med 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *