Jeg ville ikke have sat mine penge på det…

I sidste uge stiklingeformerede jeg mine lavendler i Fristedet. Jeg har selvfølgelig taget stiklingerne med hjem til Virkeligheden. De skal passes og plejes, og kan selvfølgelig ikke være alene hjemme i Fristedet. 😉

Jeg håber sådan, at det lykkes, for vores lavendelhæk er efterhånden noget død i bunden, og det ville pynte med lidt fornyelse.

Men hvem havde for en uge siden troet, at det største problem ville være at skåne de små nye planter for den hårde sol? Jeg havde ikke, det er helt sikkert.

Nu går jeg og flytter rundt på dem i takt med solens bevægelser over himlen. Sammen søger vi skyggen. Hvis man overhovedet kan kalde det et problem, er det et af de mest luksuriøse af slagsen. Jeg nyder sommeren… og skyggen. 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *