Min Høstjakke – en succeshistorie

Nå, men selv om der ikke kommer så mange ord fra min side for tiden, kommer der alligevel noget af pindene.

Her er det Høstjakken fra Pickles, der klart er min nye vinterfavorit. Jeg er flyttet ind i den, og kommer først ud igen til sommer. 😉

Høstjakke

Høstjakke

Høstjakke

Høstjakke

Min ansigtsudtryk herunder siger mere om, hvordan jeg har det med at posere, end om hvordan jeg har det med min Høstjakke. Jakken elsker jeg. At være på den forkerte side af kameraet – ikke så godt. 😉

Høstjakke

Opskriften er lavet oversize, og du kan købe den her: Høstjakke fra Pickles

Jeg har strikket min Høstjakke i lækkert garn fra svigermors overskudslager. Et lunt uldgarn med lidt tweed i brændt orange, men hverken jeg eller hende kan huske, hvad det garn hedder. Det kommer fra Garnudsalg.dk og er købt for temmelig lang tid siden. Hertil har jeg brugt en følgetråd i Kid Silk Mohair samme sted fra. Jeg har i alt brugt knap 400 gram af uldgarnet og knap 100 gram af følgetråden.

Jeg strikkede den i str. medium, startede med lidt flere masker til ærmer, end opskriften angav, og jeg stoppede også raglanindtagningerne lidt før.

Der udover har jeg lavet i-cord på alle kanter efter inspiration fra blandt andre Liselotte. Og jeg sluttede også af med at lave en lidt stram i-cord i halsen , da den ellers var rigeligt vid.

Hvis du vil se mere, kan du finde det på min Ravelry-side lige her.

8 Replies to “Min Høstjakke – en succeshistorie”

  1. Så smuk…. Tror jeg selv vil lave endnu en udgave… Min første er i den italiensk tweed fra Garnudsalg, men din giver bestemt inspiration til at lave en i måske højlandsuld…

  2. Uuuuhh den er flot og lækker. Jeg har også et eksemplar af Høstjakken, og er nået til nummer to under ærmerne, den model er nemlig vanedannende! Flot brændt farve, der passer særdeles godt til dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *