#FebruaryFICTION – 1

Det skete hver morgen, når han sad bag rattet på vej til sit arbejde. Hans øjne blev fjerne, tankerne tog på tur.

Han vidste knapt, hvor de tog hen. Kun at der var rart, fint, og at det var steder, der var hans helt alene.

Om aftenen, når han kom hjem, var han stille.

”Hvor er du?”, spurgte hun mellem ord om børn, mad og en veninde, som hun mødte tilfældigt i går.

Han kunne ikke svare. Han vidste instinktivt, at enhver lyd fra hans mund ville kalde hans tanker tilbage til rummet. Hjemmet.

Iskrystaller. #FebruaryFICTION

_________________________

Skriv små stykker fiktion i februar. Del dem digitalt. Rammerne er som følger (citeret fra http://www.traia.dk/februaryfiction/):

Der er ingen grænser for, hvad du kan skrive om, eller hvilket sprog du kan skrive på, men der er nogle få regler, du skal overholde:

  1. Historien må maksimalt være på 100 ord
  2. Du skal tilstræbe, at der en begyndelse, en midte og en slutning
  3. Historien skal deles med nogen, enten digitalt, ved opslag, oplæsning eller ved overrækkelse. Du bestemmer, bare dine historier bliver delt
  4. Du skal bruge #februaryfiction, når du deler digitalt
  5. Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar

Alle kan fortælle, og du er ingen undtagelse.

Læs mere om projektet her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *