En syregrøn klassiker på pindene…

… eller måske bare en klassiker i en knap så klassisk farve.

Jeg er stadig i tvivl, om jeg har været lidt for modig (det sikre havde jo været en grå), men nu strikker jeg den, og så håber jeg, at jeg efterfølgende bliver lige så glad for resultatet, som jeg er for tanken om resultatet.

Det er ‘February Lady Sweater’, en voksenmodel inspireret af den klassiske ‘February Baby Sweater’ af Elisabeth Zimmermann fra verdens bedste strikkebog ‘Knitter’s Almanac‘. Mønsteret er gratis (men køb alligevel bogen). Du kan finde det på engelsk her og en dansk oversættelse her.

Jeg strikker som altid langsomt. For tiden måske endnu langsommere, fordi jeg snart har deadline på et bidrag til en ny lærebog, hvilket sluger både energi og tankekraft. Nu har jeg dog aftalt med mig selv, at når jeg går i stå, må jeg strikke en pind. Det hjælper lidt på alt. 😉

Jeg strikker i en tråd Blackhill Højlandsuld (farven Gollum, hvis nogen skulle være i tvivl) og en tråd Blackhill Kid Mohair Silk i farven grøn/gul. Jeg strikker på pinde 4, og det bliver ikke sidste gang, at jeg strikker netop de kvaliteter sammen på netop den pind – det bliver så helt utroligt lækkert. Lige tilpas luftigt, lige tilpas vamset.

Jeg er iøvrigt vild med Zimmermanns enkle “mågemønster”, du kan se det herunder. Så fint, let og feminint.

Og det var vist den “pind” – tilbage til arbejdet. 😉

6 Replies to “En syregrøn klassiker på pindene…”

    1. Det er en god plan, Pernille. Faktisk er jeg på vej efter en ny grå yndlingskjole, da den gamle er slidt helt op. 🙂

  1. Hvor sjovt, har de sidste par dage gået og tænkt på den trøje, strikkene den for en 4-5 år siden, tænker jeg godt kunne tænke den i tyrkis eller måske bare en kedelig grå.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *