Drengestrik i gyldne efterårsfarver

Rasmillas Viggo har ligget henlagt for en tid, men jeg fik lidt tilfældigt øje på den… og farverne passer ligesom bedre til denne årstid.

Så nu er den færdig.

DSC_7354

DSC_7380

DSC_7415

Jeg har strikket Viggo i Garnudsalgs Blackhill Silke og Uld i farverne Curry, Terracotta og Mørk Rullesten.

Jeg er tosset med det garn. Det er så blødt, at modellen beholdt trøjen på, da vi kom hjem fra skoven, og det er ret usædvanligt at helt nyt strik bare bliver inkorporeret i garderoben på den måde.

Jeg er vild med modellen, som jeg har strikket i str. 6/8 år. Eneste lille negative bemærkning må være, at den (som man også kan se på billederne) er temmelig rummelig til en slank knægt på 7. Hvis det bliver til en toer, strikker jeg den smallere i både arme og krop.

Ravelry-link

6 Replies to “Drengestrik i gyldne efterårsfarver”

  1. Det kan godt være den er lidt rummelig, men gør det noget? Tit synes ungerne, ja og for den sag skyld os selv, at det er dejligt at have noget rigtig stort og blødt på. Den er smækkerlækker til den skønne ungersvend.

  2. Vidunderlige farver, perfekt til årstiden. Jeg strikkede en Viggo i str. 2 år der også blev rigelig vid, men det synes jeg faktisk mange børneopskrifter er. Som regel vælger jeg en størrelse ‘for lille’ og forlænger bul og ærmer, så plejer det at passe.

  3. Smukke farver du har strikket Viggo i. Jeg har også strikket Viggo – men havde hørt at den var stor i det. Jeg strikkede til en lille nips – så jeg strikke ærmer til str. 4 år og krop midt imellem 2 og 4 år. Den kom til at passe det lille nips jeg strikkede til

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *