Det store i det små…

Da jeg var lille og plaskede rundt i vores 70’er badekar i vores blåklinkede 70’er badeværelse, kan jeg huske, at jeg ofte funderede over størrelsesforhold og tid.

Jeg har måske været 6-7 år, og jeg prøvede at forstå verden, selv om den var kaotisk, uforståelig og i princippet uendelig.

Når jeg holdt hånden mod vandhanen, kvitterede den ofte med en dråbe eller to, og jeg tænkte på, hvad nu hvis vores verden, universet, alt det vi ved findes, i virkeligheden bare var en dråbe i en meget større verden?

Hvad nu, hvis vores tid. Fra universets opståen og til nu bare var et splitsekund i en kæmpeverden, hvor tiden passerer med en helt anden hastighed.

Børnetanker af den slags man ikke bliver klogere på med alderen.

Nu fylder jeg 40 lige om lidt, men jeg er ikke holdt op med at zoome ind på de småbitte ting og forestille mig selvstændige universer befolket af alfer og trolde. Måske en dag, jeg fanger en af beboerne, når jeg zoomer ind?

Indtil da nøjes jeg med at nyde landskabet. I dag: moslandskabet på bare en enkelt gren i min lokale skov. Jeg synes, at det ligner en blomstereng i en parallelvirkelighed.

DSC_3397

DSC_3389

DSC_3392

Jeg ønsker dig den dejligste start på ugen i din virkelighed. 🙂

One Reply to “Det store i det små…”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *