Så kom solen… sy selv bredskygget, vendbar solhat

Solen og varmen ramte præcist sammen med ferien. Jeg klager ikke.

Med solen kom også en anledning til at supplere den nye sommerkjole med en solhat.

Jeg har brugt samme (gratis) mønster som sidste år (tjek lige hvor meget større Smuksakken er groet på det år!).

Ydersiden er bomuldspoplin med print, som sommerkjolen, indersiden koralfarvet bomuld. I øvrigt kan den vendes, så det der er inderst kommer ud af. Den er lige fin på begge sider.

Du finder mønsteret lige her.

Sommerkjole til mindstepigen

Jeg har opbrugt alle mine ord på det der arbejde, men heldigvis kan jeg da stadigt tage billeder. Her får du  tre af kjolen til yngsten, der netop er strøget ud af symaskinen (altså kjolen, ikke pigen, vel?).

Bomuldspoplin fra Stof2000 (på udsalg lige nu), knapper og tittebånd fra samme. Mønster fra Ottobre, Summer 2012.

Nu mangler vi bare, at solen og ferien indfinder sig… så vender ordene nok også tilbage. 🙂

Velkommen hjemme hos os, smukke vinterbarn

Mindstemenneskets dukkebarn er færdig, fin og lige som hun skal være. Måske skal hun hedde Anna? Måske finder vi først ud af, hvad hun skal hedde, når Mindstemennesket begynder at tale?

Dukkebarnet har været længe undervejs, men det gør ikke noget, hun var værd at vente på.

Hun er blød, lun og ulden. Hun er syet efter anvisningerne i ‘Tusindfryd-dukker’ – eneste afvigelse er vist, at hun ikke har fået rouge-glød i kinderne. Jeg ejer ikke rouge, og synes, at hun fungerer fint uden. 😉

Håret er dybrødt, blankt hørgarn fra yndlingsgarnpusheren. Jeg har købt det for en slik på et tidspunkt, hvor Kenneth solgte ud, og det er så smukt, at det ikke rigtigt kommer til sin ret på billederne.

Det er den første dukke, som jeg nogensinde har syet. Måske er det ikke den sidste? Det har været hyggeligt hele vejen igennem, og bogen er lige til at gå til.

Jeg købte de fleste af de ting, jeg skulle bruge, ved Tanterne. Det var nemt, og ellers havde jeg nok givet op allerede ved indkøbslisten. Nu har jeg dog fået en smule forståelse for materialerne, så skulle der komme en anden gang, ville jeg have lidt mere mod på og overskud til at lege med materialerne og give dukken mit helt eget præg.

Måske jeg skal sy en mere? Er det for tosset at sy en lille dukke til dukken? Anyway, det bliver ikke lige nu. Nu skal vi først lære hende her at kende. 😉

Instagram og #meraki

I går aftes opfordrede Trine alle til at vise noget på Instagram, som de havde lavet med sjæl, kærlighed og kreativitet. Hun opfordrede også til at tagge billederne #meraki, så vi let kunne finde hinandens. Jeg tjekkede lige før, der er nu 85 billeder mærket #meraki. Måske du også vil vise dit? Jeg vil i hvert fald gerne se.

Jeg kan desværre ikke finde ud af at linke til meraki-feedet, hvilket er ret ærgerligt, så jeg må nøjes med at opfordre dig til selv at gå ind og kigge via din smartphone, hvis du har lyst til at se. Du kan finde mig derinde under navnet erikazb, og hvis du ikke er på Instagram, kan du se mine billeder lige her.

Jeg elsker Instagram af mange grunde. Jeg elsker de små kig, som jeg får lige ind i andres menneskers hverdag. Nu elsker jeg det også for lege som den her.

Hvad jeg selv viste frem?

Jeg viste den lille stjernepude, som jeg efterhånden har lavet nogle stykker af. Du kan finde mine indlæg om stjernepuder her, her og her.

Snart, parat, skolestart

Eller hvordan man selv må tage hænderne op ad lommen, hvis man ikke er helt tilfreds med udbuddet af penalhuse.

Skolestartsforberedelserne er på det højeste her i huset. Ældste starter i gymnasiet, næstældste i 9. kl og den grønøjede knægt starter i o. kl lige om lidt. Meget skal være på plads inden.

For den yngste tæller funktionalitet aller, aller mest. For de ældste er der tillige voldsomt fokus på design og æstetik. Smagen er sikker, snæver, og der kan kun meget nødigt gåes på kompromis.

Så da boghandlerens samt taskebutikkens udvalg af penalhuse ikke gjorde behørigt indtryk, måtte vi forbi stofbutikken og selv fremstille et penalhus, der havde præcist den enkelhed og det udtryk, der efterspurgtes.

Heldigvis er selv Lykke-pigen nu tilfreds med sit resultat og klar til det sidste obligatoriske år i folkeskolen. Hverdagen venter lige rundt om hjørnet. 🙂

Penalhusene, hvoraf det ene får lov at fungere som kontaktlinsetaske er syet efter denne helt simple tutorial. Vi har brugt en lille, bitte stump af det her og det her stof og stivet det af ved at stryge Viledon på, før vi syede. De var hurtigere end hurtige at sy, selv for en ikke trænet syerske på 14 år. 😉

Kunsten at vælge sine kampe med omhu… og få nyt betræk til Voksi-posen (der ikke er en Voksi)

Nå men igår, ikk? Der kom jeg ikke lige afsted til det der aquaspinning. Min krop strejkede, og mit hoved synes måske, at dette var en af de kampe, som de kloger vælger ikke at tage. Altså kampen med kroppen… som altså ikke blev taget. Lige igår.

I stedet gik jeg så op og kørte ca. en kilometer på symaskinen og fik det nye betræk til babyens sovepose, som jeg gerne vil have. Og det er nu heller ikke så tosset, for det gamle betræk var både slidt og trist.

Idag spurgte jeg så babyen, om hun gad være model, så jeg kunne fotografere det nye betræk. Gæt selv, om hun gad. 😉

 

Here comes the sun…

Solskinstid er også skyggetid for små sarte mennesker, så endeligt er det vejr til at flashe solhatten. 😀

Min lille pige er en bestemt lille dame, og derfor er Yvonne stilen lige noget for hende. Hatten kan dog også vendes, hvis vi skulle være i et mindre blomstrende og mere koralfarvet humør. 😉

Jeg har syet hatten efter dette gratis og meget, meget nemme mønster.

Jeg har fulgt mønsteret og blot isat et tittebånd i kanten af skyggen. Jeg byttede også lidt om på syinstruktionerne for at kunne sy mest muligt på maskine. Så jeg syede i princippet de to hatte helt færdigt, hvorefter jeg syede dem næsten hele vejen rundt, ret mod ret, rundt i kanten af skyggen, vendte… og sneg mig også til at køre det manglende stykke på maskinen.

Nemt, hurtigt… og så er der skygge. 😀

Hav en dejlig sommerdag!

Skule-ugle x 2

Jeg rydder op i stoflageret med samme effektivitet som oprydningen i garnlageret. 😀

Dvs. det går generelt temmeligt langsomt, og det meste af tiden direkte baglæns. Til gengæld hygger jeg mig stort.

I denne weekend fik jeg ekspederet de store skule-ugler, der længe har stirret olmt på mig ovre for stakken af UFOs.

De misfornøjede, men ellers fyldige, bløde og lækre, ugler er nu flyttet i Fristedet, hvor de kan surmule helt alene de fleste hverdage og blive misbrugt på det groveste til stor-flyderi i kæmpesofaen, når det passer os at indfinde os netop der.

De bliver nok ikke mildere med tiden…

 

Stjernepuden goes baby-nuldre-blødheds-legetøj – eller hvordan en god ide, kan genbruges i det uendelige…

Jeg har før flashet vores store, nu afdøde stjernepude, der blev slidt op i uforfalsket kærlighed.

Nu har en ny og meget mindre stjernepude set dagens lys. Det er en pille-gribe-nuldre-stjernepude til babyen, der netop har fundet sine egne hænder.

Konstruktionen er så enkel, at den er genial. 15 kvadratiske lapper fra den lystige lappeleg forleden krydres med en god håndfuld bånd, og det hele mikses med en symaskine (eller måske endda en overlocker, hvis man er doven som jeg).

Det der med at bruge ting op, mad såvel som andre materialer, er et fint princip. Og baby-stjernepuden er en oplagt mulighed for at få ryddet up og op i stofresterne. Måske min baby godt kan bruge to? – og måske det også kunne udgøre en fin barselsgave til kommende babyer? Den er hurtig mikset sammen, prøv selv. 😉

Fristet

En kombination af et besøg på Lindses blog og efterårsvejret, der inviterer til indendørs sysler, har tilsammen givet mig en nyvunden og uimodståelig lyst til at køre en tur med symaskinen. Den skal nok lige støves af, men ellers er jeg sikker på, at den er med på en lille sviptur eller 10.

Jeg har stakkevis af lækkert stof liggende, så jeg satser på, at jeg med et abonnement på børneudgaven af Ottobre kan hygge mig i mange timer og samtidigt få ryddet lidt ud på lageret?

Første nummer byder på disse mønstre, og jeg synes der er flere gode og også flere, som kunne være sjove at digte videre på.

Ugleblusen som Lindse også viser frem på hendes blog er et sikkert hit. Den bliver muligvis den første, der skal eksperimenteres med.

Og når jeg engang selv kan passe noget, der ikke har form som et telt, synes jeg også, at de to kjoler, som Lindse viser frem er ret lækre!