Shhhh… se lige…

I min have nejer de fineste, hvide ranunkler. Med deres papirstynde blade, foldet så sirligt og fint, nynner de blidt en stille melodi.

Jeg lytter gerne i et stille kvarter. Slår mig ned med morgenteen og lader roen sænke sig.

Jeg skal ingenting. Og det er lige som det skal være.

Ranunkler - thinkingspace.dk

Ranunkler - thinkingspace.dk

Ranunkler - thinkingspace.dk

Morgensol

I min have kæmper foråret og frosten om magten.

Foråret vinder heldigvis, der er tydeligt mere dug end frostkrystaller i hvert fald i den retning, som jeg kiggede i dag.

DSC_3197

Det er vist tid til at genindføre min morgenrunde på de dage, hvor det lader sig gøre. Jeg ifører mig gerne uld i rigelige mængder, hvis det betyder, at jeg kan drikke min te i morgenlyset.

DSC_3195

Jeg ønsker dig den dejligste torsdag, må lyset bære os igennem.

Sommerferiesysler – prøv et #bugshot

Hvad jeg laver i min sommerferie? En tilbagevendende og let nørdet beskæftigelse er at kravle rundt i min Fristedshave og fotografere livet i Krible-Krable-land.

Det er en lang øvelse i at fokusere på det smukke i det små, holde kameraet stille (svært) og styre fokus.

Mine lavendler er indtaget af Humlebier i år.

DSC_0734

… og de kysser dybt og insisterende!

DSC_0729

I mine hortensiaer findes disse charmerende fluer i deres helt fantastisk grøn-blå rustning.

DSC_0686 (1)

Hvis du har fået lyst til at kigge nærmere på insekter gennem dit kamera eller din telefon, så brug gerne hashtagget #bugshot på Instagram, så kigger jeg forbi. 🙂

Efter regn kommer sol…

Vi blev vækket af det vildeste uvejr. Lyn, torden og regn i rigelige mængder væltede ud af himlen.

Jeg nåede at glæde mig til en indedag. En strikke, spille, drikke te-dag, før uvejret forsvandt ligeså pludseligt som det var kommet, og efterlod noget, der var så meget bedre.

Lyset og varmen er tilbage nu. Morgenens regn har efterladt haven helt fortryllende. Både farver og dufte er ligesom skyllet rene, og går ufortyndet igennem den klare sommerluft. Det bliver ikke en indedag, men jeg tager også gerne endnu en sommerdag under åben himmel – og jeg er vist ikke den eneste. <3

DSC_0514 (1)

DSC_0495

DSC_0518

Om mod og anemoner

Tror du mig, hvis jeg siger, at jeg bliver klogere af at studere anemoner?

Jeg er sikker på at de mennesker, der møder mig i skoven, når jeg ligger på mine våde, mudrede knæ og tjekker, hvordan det hele ser ud nede fra, ikke lige tænker på livsvisdom som det første.

Men sådan er det nu. Jeg har brug for at stille skarpt på det bitte for at blive bare en smule klogere på det store.

DSC_9258 (1)

Se nu, de smukke anemoner. Deres stængler er sarte og skrøbelige. De knækker så uendeligt let, at det virker som et vovestykke uden lige at sætte så fyldigt et blomsterhoved på toppen. De gør det alligevel gang på gang. De folder hele den imponerende, fascinerende parabol frem af vinterhiet og strækker sig frygtløst mod himlen. Anemonen ved ikke, hvor håbløs en opgave, den løfter. Den har ingen bekymringer eller beregninger om risici – den beder ikke om garantier.

På den måde er anemoner kloge. De fleste af dem lykkes jo i projektet, fordi de bare gør det. De fleste af dem står så sikkert der, og dem der ikke lykkes i år, kommer jo bare igen næste år, der prøver de igen. Igen uden beregninger eller sikkerhed.

DSC_9267 (1)

DSC_9268 (1)

Det slår mig, mens jeg ligger og kigger i skovbunden, hvor enkle mange af de ting, som jeg kæmper med i virkeligheden er. Jeg kommer i tanke om, at jeg har lovet mig selv for længe siden, at det er er bedre at forsøge, udfordre, være modig og fejle end at sidde i sin sofa, hvor alt er trygt og godt, men også pisse kedeligt.

Jeg flytter mig, når jeg er modig. Jeg lever, når jeg er modig. Jeg satser og nogle gange taber jeg også, men bliver fortsat stærkere, når jeg er modig.

DSC_9273 (2)

Det minder anemonerne mig om, og derfor ligger jeg som en tåbe i skovbunden og smiler. I april vil jeg være modig… og i maj…måske rækker mit mod endda videre en det. Måske kan jeg vænne mig til at være modig? Jeg ved det ikke, men jeg finder ud af det, fordi jeg prøver…

Glimmeronsdag i brombærbusken

Glimmeronsdag er noget vi leger ovre på Instagram, hvor du finder alle de glitrende og glimtende billeder under hashtagget #glimmeronsdag.

Men glimmeronsdag er også noget, der pludseligt opstod for lidt siden i aftensolen bagerst i min have. Her vokser de vilde brombær, og de tiltrækker for tiden flere lystige ungersvende som denne fine fyr med sine insisterende, røde øjne og sin nypudsede, guldfarvede nakke

Opskriften på øjeblikkelig havelykke er simpel:

En dejlig sommerdag. Et tæppe på græsset, tid og ro ad libitum til både store og små.

Pludseligt kan jeg mærke mig selv. Jeg er kommet i tanke om, hvad det er jeg vil, og hvad jeg søger. Det er jo lige her.

Jeg skulle bare i øjenhøjde med græsset for at kunne se det.

Lørdagsnydning…

Jeg har lyst til at skrive mere om det, som jeg startede lidt forleden. Om at der er alt for mange kvinder, der er alt for pressede, og at det er et samfundsproblem, som vi skal gøre noget ved. Jeg har lyst til at skrive, hvor tosset jeg synes, at det er, at vi har skabt os et system, hvor halvdelen af befolkningen har det skidt, fordi de arbejder for meget, mens den anden halvdel har det skidt, fordi de ikke kan få noget arbejde.

Men ikke lige i dag.

For i dag er en fridag, og jeg tanker op på kærlighedskontoen. Jeg satser på stornydning og havehygge.

Jeg håber, at din lørdag ligeledes byder på optankning og stornydning af lige præcis det, som du holder allermest af. 😉