Shhhh… se lige…

I min have nejer de fineste, hvide ranunkler. Med deres papirstynde blade, foldet så sirligt og fint, nynner de blidt en stille melodi.

Jeg lytter gerne i et stille kvarter. Slår mig ned med morgenteen og lader roen sænke sig.

Jeg skal ingenting. Og det er lige som det skal være.

Ranunkler - thinkingspace.dk

Ranunkler - thinkingspace.dk

Ranunkler - thinkingspace.dk

Velkommen til et helt nyt år!

En juleferie lakker alvorligt mod enden, men et helt spritnyt år er kun lige begyndt.

Jeg er ikke den store tilhænger af nytårsforsæt. Jeg synes principielt, at man skal være god mod sig selv og andre og gøre sig umage året rundt. Men alligevel er det næsten umuligt ikke at gøre en smule status, når et gammelt år er brugt helt op og et nyt banker på.

Fik jeg set, det jeg ville? Går energien i den rigtige retning? Har jeg det godt? Har dem, der betyder mest for mig det godt? Vokser de? Trives de?

Juleferien har været god for mig og mine. Jeg har brug for stilheden og roen for at se klart, og der er nogle småjusteringer, som jeg allerede har gjort. Og noget af det handler om netop det, mere stilhed, ro til fordybelse, at insistere på at livet også må gå langsomt en gang i mellem.

Livet går langsomt i Fristedet. Landet er fladt, og tidevandets langsomme og forudsigelige bevægelser tager den tid, som de nu tager. Symptomatisk måske, var der blevet lige rigelig høj vandstand i det flade land op mod jul. Vi tog ud og så på det, da sluseportene endelig kunne åbnes, og landet langsomt afvandedes. Som en dyb, dyb udånding vendte roen langsomt tilbage.

DSC_2095

DSC_2104

DSC_2111

DSC_2136

DSC_2176

DSC_2185 (1)

DSC_2213

Jeg håber, at du er landet godt i det nye år, og at det tog vel i mod dig i landingen.

 

Efter regn kommer sol…

Vi blev vækket af det vildeste uvejr. Lyn, torden og regn i rigelige mængder væltede ud af himlen.

Jeg nåede at glæde mig til en indedag. En strikke, spille, drikke te-dag, før uvejret forsvandt ligeså pludseligt som det var kommet, og efterlod noget, der var så meget bedre.

Lyset og varmen er tilbage nu. Morgenens regn har efterladt haven helt fortryllende. Både farver og dufte er ligesom skyllet rene, og går ufortyndet igennem den klare sommerluft. Det bliver ikke en indedag, men jeg tager også gerne endnu en sommerdag under åben himmel – og jeg er vist ikke den eneste. <3

DSC_0514 (1)

DSC_0495

DSC_0518

Lysterapi af den naturlige slags

Weekenden har været uendelig grå, våd og mørk.

Til sidst magtede jeg næsten ikke mere mørke, og sagde til ungerne, om der da ikke kunne komme bare et enkelt solstrejf, lidt lys, en solnedgang, som vi kunne tage ud at nyde.

Verden forbarmede sig over os, for ud af nærmest ingenting spredte det tykke lag skyer sig, og aftenlyset lagde sig blidt over det flade land.

DSC_8464 (1)

DSC_8459

Vi fik hilst på både får og gæs, inden det sparsomme lys forsvandt bag et dige. Men det var ok, for vi nåede det.

Vores julestrategi går ud på at prioritere roen, derfor vandt marsken over julemarkedet. For filan, hvor var det en god prioritering. Det bliver en dejlig jul.

Om vestenvind og saltvandsluft

Nogle gange skal man bare ud på det yderste dige og blæses igennem.

Indånde saltvandsluft og vestenvind. Lade håret flyve og lade sig begejstre over naturkræfterne.

Vi er gode til det. Til at få en weekend til at føles som en lille ferie ved at tage i Fristedet, lægge uret ved indgangen og bare være sammen. Vi gjorde det i weekenden, og jeg kan køre længe på den optankning, men det behøver jeg heldigvis ikke. Vi gør det bare igen.

Lige om lidt.

Glimmeronsdag i brombærbusken

Glimmeronsdag er noget vi leger ovre på Instagram, hvor du finder alle de glitrende og glimtende billeder under hashtagget #glimmeronsdag.

Men glimmeronsdag er også noget, der pludseligt opstod for lidt siden i aftensolen bagerst i min have. Her vokser de vilde brombær, og de tiltrækker for tiden flere lystige ungersvende som denne fine fyr med sine insisterende, røde øjne og sin nypudsede, guldfarvede nakke

Loppetrang og fristelser

Det sker i ny og næ, at jeg får loppetrang og kigge- eller købelyst. En af vores naboer i Fristedet er Højer Antik, og her er der heldigvis altid nok at kigge på. Således også idag, da jeg var forbi i det bedste selskab, Lene-Ribene og svigermor.

En hyggelig butik, en rummelig lade og et skønt, gammelt hus fyldt fra kælder til kvist med fint udvalgte lopper og antikviteter.

Jeg anbefaler gerne dette fine sted, hvor de også laver og serverer en kop kaffe, hvis man trænger… og det kan man jo godt komme til. 😉

Jeg holdt dog lommepengene i lommen lige idag, og nøjedes med at kigge og tage billeder. Svigermor kom derfra med den største zinkbalje, jeg endnu har set, og to gamle, skrammede og meget smukke kagedåser. Lene-Ribene fandt en gammel åre, helt gylden og dyb i farven efter mange lag skibslak. Den får vist et fremtidigt liv som håndklædeholder.

Det har været den dejligste dag.

Optankning

Åh, som det var dejligt at gense Fristedet i weekenden.

I min hverdag kan jeg helt glemme, hvor meget jeg holder af vores Fristed, hvor godt det føles at være der. Men når vi så stopper alle de små (og også de efterhånden ret store) mennesker i bilen og sætter kursen mod syd, bliver jeg overrasket over, hvordan roen bare falder på hele flokken. Det sted er så meget forbundet med afslapning, ro og frihed for os alle, at det rammer os i maven – selv inden vi når derned.

I denne weekend var selskabet ekstra godt. Gode venner og lidt mere end en håndfuld børn, kan vi sagtens være og have det godt samtidigt. Vi har spist, snakket og grinet. Vi har spillet, strikket og trevlet op og også hæklet en lille bitte smule.

Der er tanket op på kontoen for glæde og godt selskab. Jeg kører rigtigt langt på sådan en tankfuld. 🙂