Posca og Wiinblad´ske Platheder

Jeg har arvet nogle Wiinblad platter fra min farmor og farfar (eller arvet er måske så meget sagt. De var lagt til skrald, og jeg sneg dem op under blusen).

Anyway, de har ligget inde i et skab i lææænge nu, og jeg holder af dem, for de minder mig om, når jeg blev passet inde ved min farmor og farfar som barn. Jeg kan mærke pelsen på deres hund i min håndflade, når jeg ser på dem. Jeg kan genkalde mig, hvordan deres tekopper føltes mod læberne og smage teen (Earl Grey, altid Earl Grey) med mælk og sukker. Så jeg holder af platterne, fordi de får mig til at huske, men jeg har haft svært ved at få dem ud af skabet.

Nu er et par af dem kommet ud. Inspireret af Anne og Hanne og senest Christina har jeg givet dem lidt kulør med Posca tuschen, og måske kan jeg nu godt finde ud af at have dem hængende. Jeg skal bare lige finde et sted…

Lige på trapperne og et smugkig, som jeg har glædet mig sådan til at vise…

Det er snart længe siden, at jeg havde Garnudsalgs fede Blackhill Højlandsuld på pindene for at strikke noget varmt og blødt til et nyt og stadigt krøllet menneskebarn.

Det blev et babytæppe i farver og striber, her den grå farve fra efterårets regntunge himmel sammen med høstens gyldne skær. I Garnudsalgs-farveterminologi hedder farverne Havsnegl og Kommen, og jeg bliver aldrig færdig med at kigge på dem.

Jeg elsker (i al ydmyghed ;-)) det mønster. Det er så lækkert at strikke, arbejdet skrider tilpas hurtigt fremad, og mønsterrapporten afslører hurtigt en 3-dimensionel effekt i det færdige arbejde. Tæppet ligner en lille trappe, en lille trappe ved starten at den rejse, som livet er, derfor måtte det hedde Små Skridt.

Jeg har haft mønsteret omkring to engagerede og dygtige teststrikkere for at være helt sikker på, at det kunne læses af andre end mig selv, og det var rigtigt godt, for de har fanget selv de mindste fejl.

To babyer er allerede blevet svøbt i hver deres ulddyne og en tredie bliver det snart. Måske kan de tre blive til endnu flere, så nu vil jeg lige gennemskrive mønsteret en sidste gang, og så trykker jeg udgiv. 🙂

Papirfolderier

Nu er det jo ikke lige fordi, jeg er færdig med den der artikel, vel?

Jeg er bare faldet over den mest skønneste blog med de mest fascinerende papirfletterier, som jeg bliver nødt til at dele. Her er ikke bare inspirerende læsning, men også instruktioner og skabeloner til det hele.

Regnvejrsfiflerier ad libitum. Det eneste, du behøver er et stykke papir, en saks, lidt papirklips, en limstift, en knivspids fingersnilde og et drys tålmodighed.

Se selv, en fin lille overspringshandling jeg gjorde idag:

 

 

Du kan finde luftballoner, jar boxes, de fineste kugler og meget mere… lige her.

 

En elefant kom marcherende, henad edderkoppens fine spind…

…fandt at vejen var så iiiiiin´tre´saaaant, at den byder op endnu en eeeeeelefant…

Forleden lavede jeg elefanter. Eller nøgleringe, om du vil, og sjovt nok viser det sig ikke at være den værste regnvejraktivitet, man kan tænke sig.

Anledningen var nogle helt særlige studerende, der blev færdige som meritpædagoger og som skulle have en lille symbolsk gave med ud i verden.

I hinduisme og budhisme har elefanten høj status og symboliserer moderlig kærlighed og feminine værdier. I den jødiske, kristne og muslimske historie er der derimod kun få elefanter, og de forbindes oftest med maskuline værdier som styrke og mod. De nye pædagoger får brug for det hele på deres vej. Kærligheden og styrken. Derfor skulle de hver især have en lille, hjemmegjort elefant med sig.

Hvis nu du skulle få lyst til at lave elefanter, kan du gøre som jeg. Det er en fin måde at få brugt selv små bitte stofrester på.

Først strøg jeg et lille stykke bomuldsstof på Viledon. Derefter strøg jeg ved hjælp af dobbeltklæbende vlies et andet stykke bomuldsstof på bagsiden af det første. Så havde jeg sådan nogle små stofplader, som jeg kunne klippe af.

En stofplade på ca. A5 størrelse giver to elefanter.

Derefter klippede jeg disse to figurer af pladerne (klik og du kommer til en lille skæv, håndgriflet skabelon i A4 format). Prikkede et lille hul i ryggen af elefanten, satte lidt bånd i, en perle og en nøglering.

Til sidst samlede jeg de to dele, kørte et par sting frem og tilbage på symaskinen (lige under elefantens ører). Og vupti kom endnu en elefant marcherende. 🙂

 

Invitationer – tjek!

For søren, for søren, for søren… pludseligt er det gået op for mig, at man ikke bare kan vælge og vrage dåbsdatoer, når man bor på landet.

Faktisk er både april og maj fuldt booket med påske og konfirmationer i den lokale kirke, hvor der jo ikke er gudstjeneste hver søndag..

Hvad gør man så? Man handler hurtigt, henter inspiration på Pinterest og bikser nogle invitationer sammen, mens man håber på, at familien har mulighed for at komme med kort varsel. Derefter sætte man spurten ind for at nå postkassen, inden den bliver tømt….

Pyhh, nu er invitationerne afsted, og der er ingen vej tilbage.

Sådan gjorde jeg:

Jeg lavede arket med billederne i Pages, som er Apples svar på Word. Du kan sagtens lave det samme i Word, hvis det er det, du har på din computer.

Jeg lavede en tabel, som jeg så satte billederne ind i (tabellen skal være uden gitter). Hver kolonne svarer så til en “strimmel”, når de er printet.

Jeg skulle lige lege lidt med det og justere lidt, inden jeg var tilfreds, men da jeg først havde en kolonne, som var som den skulle være, var det nemt at kopiere denne, til jeg havde arket fuldt.

Jeg købte Manillamærker og sådan noget lækkert halv-glimtende karton ved Bog & Ide.

Derefter har jeg bare printet direkte på både mærket og karton. Klippet karton i strimler, klippet hul i toppen og bundet det hele sammen med noget satinbånd fra Søstrene Grene.

Manillamærket måtte to gange gennem printeren, da selve invitationen står bag på det. :-)

DIY Julehjerter til ørerne

Hvis ørerne også skal pyntes er her en meget nem og billig måde, du kan gøre det selv på. Vi har brugt strimler fra Søstrenes Paper Quilling sæt, der er mange flotte farver (du kan se farverne her ved Karen), men du kan også bruge alle mulige andre papirstrimler skåret i ca. 4-5 mm bredde. Man kan også bruge det gammeldags tynde gavebånd.

Vi har også brugt ørehængere (altså jeg kan ikke huske, hvad de hedder rigtigt) fra Panduro. Jeg tror de koster ca. 30-40 kr for 10 stk.

Først tager du 4 strimler, 2 i hver farve.

Du starter ligesom, når du skal flette en stjerne…

Når du har strammet til, ser det sådan ud…

En efter en løfter du den øverste strimmel henover det flettede. Kør i retning rundt om uret. Den sidste strimmel foldes henover første strimmel og nedunder anden strimmel, som vist på billedet. Det er stadigt ligesom, når du starterpå en flettet julestjerne.

Nu tager du den strimmel, som du kan se på billedet, bøjer fremover mod dig selv og ind under strimlen i det flettede. Du strammer til så det passer med den første bue på hjertet.

Nr 2 strimmel kan ikke komme hele vejen gennem det flettede. Derfor folder du den henover som vist på billedet, klipper den af, der hvor den stiplede streg er, giver den evt en lille klat med en limstift og putter den ned i den flettede. Nu er første bue på hjertet færdig.

Så laver du nummer 2 bue på samme måde…

Nu ser dit hjerte sådan ud, og du mangler kun at klippe de lange strimler af, fæstne de løse ender med en limstift, prikke et hul med en nål og sætte den på en “ørehænger”…

Så er du klar til at ramme julemåneden med julehjerter i ørene. 🙂

 

…og man kan selvfølgelig gøre det samme med stjerner…

DIY – østers som næsten alle kan lide…

Inspireret af Annes kommentar til mit indlæg igår, fik jeg lyst til at bringe en opskrift på østers, som næsten alle kan lide.

Østers deler jo vandene. Oftest er folk enten helt vilde med østers, eller også hader de dem. Anne skrev om en dårlig oplevelse med tømmermænd på kokkeskolen, og jeg er også helt enig i, at hvis man skal lære at spise østers, skal man nok ikke satse på en dag med tømmermænd.

Istedet skal man satse på en dag med efterårssol over Vadehavet. Man skal tage med på en østerssafari, hvis man ikke selv kender området. Anyway, man skal skaffe sig helt, helt friske østers, for de smager bare så meget bedre – og så skal man efter min mening ikke starte ud med at spise rå østers!

Når du kommer hjem med dine helt friske østers, skal de gøres rene. Husk, at det kun må ske under rindende vand, altså ikke noget med at smide dem i en balje fyldt med vand. Alle østers skal være stramt lukkede og dufte dejligt friskt af hav, hvis der skulle være en enkelt imellem, der ikke gør dette, kasseres den straks.

Herefter åbner du de østers, som du vil lave. Du løfter låget af, og stiller dem i krøllet sølvpapir eller salt på en bradepande (altså for at holde balancen).

Giv hver østers en lille klat fed creme fraiche, et drys peber, et sprøjt citronsaft og lidt presset hvidløg.

Til sidst toppes med en skive mild ost. Og pladen smides i ovnen på ca. 180 grader i ca. 10 minutter til osten er gylden.

De gratinerede østers serveres direkte fra ovnen til et stykke ristet godt brød. De smager fantastisk!

God fornøjelse!

Make over – kunsten at slagte en podeagi

Nu viser jeg dig lige noget, som i virkeligheden en topmislykket DIY-podeagi (bæredims man kan bære sit barn i ;-)). Som podeagi var den topfunky, men fuldstændigt ubrugelig. Idag er den blevet genfødt som taske.

Jeg har før nævnt, at jeg er i oprydnings-/udrydningsmode for tiden. Det betyder også, at gamle projekter enten skal ud (helt ud) eller have et nyt liv. Denne her fik et nyt liv, og hvis jeg lige skal sige hvorfor, så tror jeg, at der er to grunde. For det første er jeg vild med orange for tiden (ja, jeg ved godt, at alle andre er på neonpink, men jeg er altså optaget af orange), og for det andet fordi jeg lige har genopdaget velour (jeg drømmer om velour for tiden, jeg bliver nødt til at leve det ud på en eller anden måde, ellers får jeg aldrig ro).

Skulderremmen er en af de oprindelige bærestropper og går hele vejen rundt om tasken og udgør på denne måde både rem, sider og bund. Remmen er af mørkt, olivengrønt velour og det samme er foret. Det oprindelige forstykke på podeagien er blevet til selve tasken. Tasken kan vendes, og så er det en veloursag med orange kanter. 😀

...og nu jeg ser billedet, kan jeg da godt se, at jeg skulle have givet den et lille stryg, men ideen fremgår vist alligevel...

Når man…

… færdes i blogosfæren er det svært ikke at blive smittet af hypen omkring neonpink. Neonpink alt muligt er alle steder, og jeg er især vild med måde Karen og Christina bruger farven.

Mens jeg venter på den skønneste fuglekæde, som jeg har købt i Badelma Badutskis Butikski, måtte jeg få aflad for den pludseligt opståede trang til neonpink detaljer…

Patchwork… eller det der ligner…

Datteren og jeg er jo igang med vores lille påskepude projekt. Vi har nu klippet og klippet og klippet og har derfor 84 rektangler. Nu er det store spørgsmål så, om de skal arrangeres i mønster eller tilfældigt.

DSC_6068 (1)
Her i diagonalt mønster - 2 rektangler udskiftes med broderier...
Her i tilfældigt mønster...
Her i tilfældigt mønster...

Hvad synes du virker bedst?