Ahem, det der med held og kærlighed, ikk´?

I går var jeg så helt utroligt heldig, at vinde Onkel Annes give away. Som Anne så poetisk udtrykte det, betyder det, at jeg ikke længere skal gå med r**en bar (?!? – vi lader den lige stå et øjeblik).

Under alle omstændigheder blev jeg helt utroligt glad, fordi min baby, er vist ved at bestemme sig for, at hun ikke gider det der med amning mere. Og i den forbindelse trænger jeg i høj grad til noget nyt at iføre mig inderst inde… jeg skal undlade yderligere detaljer. ;-)

Idag tog mine piger og jeg så til Grib Garnets strikkebanko og slog os løs. Ikke mindre end fire gange fik vi banko, og vi blev så optagede, at selv de generte teenagere glemte, at de egentligt ikke turde råbe banko i en fyldt sal. Vi vandt ikke de største præmier, der var på spil, men vi vandt dog noget, fik lidt adrenalin i blodet, grinet lidt og kapret et overordentligt svulmende kagebord.

…og ovenpå alle de her præmier sidder jeg så nu bare lige så stille i sofaen og tænker. Hvad er det nu, de plejer at sige om held i spil og held i kærlighed? Min mand er lige fløjet til Paris, bør jeg være urolig?

Hvis jeg bør være urolig, kan jeg i det mindste være det iført nyt undertøj og lidt mohairstrik. ;-)

 

One comment

  1. Gitte K

    Tillykke med alle premierne og mon ikke din man husker på hvilken premie han har der hjemme mens han omgåes alle disse parianske skønheder, som faktisk langt fra alle er skønne/kønne.

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>