Æði – min islandske sweater

Jeg fik aldrig vist min nystrikkede islandske sweater frem. Jeg strikkede til min tur til Island, og jeg var færdig til tiden, men heller ikke før. Jeg syede lynlås i, mens den stadig var en smule fugtig, aftenen inden jeg tog af sted.

Det var i sidste øjeblik, men jeg nåede det, og ja, en islandsk sweater er faktisk det perfekte stykke beklædning i det islandske forår, fandt jeg ud af.

DSC_0554 (1)

Jeg har strikket Æði fra bogen ‘Islandsk strik’, og jeg har fulgt opskriften uden krumspring og krummelurer. Jeg strikkede størrelse xl, hvilket gør at jeg har fået mig en pænt rummelig sweater… næste gang snupper jeg størrelse m eller l. 😉

Jeg har brugt Alafoss Lopi i farverne: dark grey heather, ash heather og burnt orange.

DSC_0566

DSC_0564

Jeg elsker den! Jeg kommer til at slide den op, og efter ulden at dømme kommer det nok til at tage ca. 25 år. 😉

13 Replies to “Æði – min islandske sweater”

  1. Hej, jeg faldt over din blog da jeg søgte på nordiske sweatre på google. Jeg leder efter 2-3 sweatre i nordisk stil men de er generelt meget dyre. De skal bruges til en danseforestilling som er uden budget, så jeg har meget begrænsede midler. Ville derfor høre dig hvad du har haft af udgifter ved at strikke din egen islandske sweater (som i øvrigt er mega flot!). Og hvor lang tid det tog dig?
    Ville man kunne strikke noget lignende i bomuld?
    Håber du kan hjælpe mig, og tillykke med din sweater!
    Mvh
    Thomas Bentin

    1. Hej Thomas,

      Tak for din kommentar, spm jeg desværre i første omgang overså, og derfor får du mit svar lidt sent.
      Jeg tror, jeg havde uldudgifter for ca. 250 kr i sweateren inkl. fragt fra Island. Du spørger også, om man kan strikke noget lignenede i bomuld, og det kan man i princippet godt. Men bomuld har helt andre egenskaber end uld, så det ville ikke blive så vellykket i det her mønster, tænker jeg.

      Held og lykke med din danseforestilling. 🙂

  2. Den er rigtig flot! Det er noget med, at man KLIPPER den op, når man skal have lynlås i, ikke? Gys!!

    1. Jo, den er klippet op, Anna-Maj. Det er lidt nervepirrende, men i virkeligheden ukompliceret. Jeg syede et par gange på symaskinen, før jeg klippede. Det gik fint. 🙂

  3. Og hvorfor er det bedre at strikke oppefra og ned end nedefra og op? (har lige læst om Ellens røde sweater) Hvad er forskellen?

    1. Jeg kan bedre lide at strikke oppefra og ned af flere grunde. For det første gør det det nemmere at tilpasse størrelse og facon undervejs. For det andet hænger det hele sammen fra starten, når du strikker nedefra skal du først strikke krop og ærmer og så sætte den sammen. På islandske sweatre er det også rart at starte med mønsteret, synes jeg, men det er bare en psykologisk faktor, der måske kun findes i mit hoved. 😉

  4. Hvor er den blevet flot, og lækkert den blev færdig og kunne komme med til Island 🙂
    Og så giver jeg dig ret i forhold til det psykologiske i at strikke oppefra og ned.

  5. Sikke flot cardigan.
    Hvordan/hvor har du købt garnet samt hvilken opskrift har du brugt?
    250 kr er da vildt billigt!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *