About

Evigt jonglerende, kommunikerende og lettere nusset og uglet mangemor i slutningen af  30´erne med et overskud af ord og billeder.

Jeg bor i en gammel Villa Villekulla-agtig købmandsgård, et større cirkus under konstant ombygning, omrokering, omorganisering fyldt med børn i alderen fra baby krudtugle til teenager, et par fuldfede dovne hankatte, manden og undertegnede.

Pt. er jeg på barsel med mit fjerde barn og genoplever i den forbindelse alt det magiske, men også alt det udfordrende ved at blive mor endnu engang.

Arbejdsmæssigt bruger jeg mit hoved på den logiske-tænke-måde, derfor øver jeg mig primært i min fritid på at bruge andre sider af mig selv. Jeg dyrker æstetikken gennem fotografi – jeg ses efterhånden sjældent uden mit kamera i hånden. Og jeg er en passioneret og garnelskende luksusstrikker, der nyder at have smukke, rene fibre på pindene.

Oprindeligt oprettede jeg bloggen, fordi jeg havde brug for en tænkeplads, der ene og alene var min. Hen ad vejen er den så vokset til noget lidt andet, og i dag er den en hverdagsblog med plads til lidt af det hele, men især alt det, der er mig, og som gør mig glad.

Hvis du kigger forbi, er du velkommen til at lægge en kommentar. Jeg svarer alle, så vidt det er muligt (tiden kan indimellem komme til at mangle). Jeg er nemlig nysgerrig og social af natur, så jeg vil også meget gerne høre om dig. :-)

Posted in

13 comments

  1. Anette Linnea

    Hej
    Tak for fin kommentar på min blog. Måtte lige snuse hos dig – rigtig dejlig blog, så jeg har skyndsomst meldt mig som fast læser, så jeg husker at kigge forbi. God påske. A.

  2. Nille

    Hvilken vidunderlig “ren”, smagfuld og æstetisk blog. Det er de skønneste blomsterbilleder, jeg har set – de giver ro i sjælen.

    Du skulle udgive dem på en eller anden måde. Det er jo kunst! Bedste hilsener, Nille

    • Erika

      Af hjertet tak, Nille. Jeg bliver helt forlegen og glad over din søde kommentar. :-)

      Velkommen til, og god weekend!

  3. Mette

    Hej
    I alle dine fine kreationer er jeg faldet over Clara vesten (2011), den er da fantastisk. Kan du fortælle mig hvor jeg kan købe opskriften?
    Vh Mette

  4. Mette Højgaard

    Drømmer om sådan et par babyboots til vores søn, som du har hæklet.
    MEN kan ikke finde opskriften når jeg går ind på dit link til “monpetitviolon”….
    Please hjælp mig hurtigt, da det jo er nu her i kulden han har brug for de <3
    Mvh Mette

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>