Socialrealisme – eller et lille kig til en tilbagevendende udfordring i storfamilien…
Jeg elsker jo som bekendt sådan nogle morgenrunder i haven med en kop te og mit kamera. Jeg ilter mit sind ved at se verden gennem objektivet, afprøve nye perspektiver, lege med lyset. Tiden forsvinder, roen rammer både krop og sind, og jeg føler mig så uendeligt heldig.
Den her blog er til de ting, som jeg elsker. Alt det, der giver mig energi, og som jeg synes er helt fantastisk.
Forleden fandt jeg så lidt tilfældigt ud af, at nogle tror, at det, de ser her, er mit hele liv. Det er det naturligvis ikke. Jeg lever ikke i en makro, lysmættet og blomsterdrysset virkelighed. Heldigvis da. Der er så meget udover det, som jeg viser her. Sådan skal det være, og sådan er det.
Idag viser jeg alligevel en lille flig af det, som jeg sjældent flasher. Bare sådan lidt for sjov. Jeg kan lide at lege med time lapse film, og jeg gad godt lave de fedeste strikke time lapses… sådan ser virkeligheden bare ikke ud lige nu.
Idag er 2. mandag i én uge, og bunkerne af tøj, der burde lægges sammen har vokset sig så vanvittigt store, at der kun er en vej frem.
…og nu synes jeg faktisk, at jeg har fortjent et eller andet. Jeg ved bare ikke hvad. En vaske-folde-fortjenst-medalje måske?
Hav en dejlig mandag onsdag.

