Feriebesøg…
I fredags fik jeg feriebesøg af den skønneste veninde. Hun kom blæsende med vind i håret og store armbevægelser. Hun taler meget, rigtigt meget, og det er dejligt befriende at ordene falder frit og tankerne ligeså. Jeg elsker det, og jeg elsker hende og hendes selskab. Gode ideer dukker altid frem, når der er højt til loftet og tankerne får frit løb. Jeg håber, at hun har fået lyst til at blogge, for jeg ville så gerne selv følge en blog fra hendes hånd.
Under sine vinger havde hun en stor, skøn hjemmebundet buket fra “farmen”, masser af gode historier og et par glas rosengele af hjemmeavlede roser selvfølgelig. Mens hun berettede om, hvordan hun på helt legal og meget charmerende vis havde scoret lækre vinduer fra Horsens Banegård, der skulle føres tilbage til oprindelig stil, drak vi Weinschorle og hyggede for vildt.
Hun eksperimenterer pt. med hjemmelavet hyldeblomst-champagne, der måske-måske ikke gærer som den skal… og som under alle omstændigheder skal forsøges til den smukke fest, der efterhånden er lige om hjørnet. Glæder jeg mig? – mon ikke!!!!! Kan jeg vænne mig til ferielivet? – Nemt!







Sødeste venneberg – Virtuelle fingerkys, tak for sidst.
Lettere overeksponeret er jeg vendt tilbage “To the plough” og er propfuld af god energi – masser af tanketummel og “fri leg på grøn stue” [dén der gemmer sig bag 2. dør på højre hånd i kraniekassen].
Jeg glæder mig – som en lille engel, der lige har fået nye vinger – til vi ses igen. Jeg håber du med moderlig kyndighed vil følge mig til blogvogntoget, hvorfra jeg glæder mig til at vinke og vinke indtil mine hænder – næsten – falder af.
Farm luften er tung af hormonelle hundesommerfugle. Mr T’s yndlingsskæring “I like big buts” kører 24-7 alt imens jeg med pastoral tordentale maner om kolde bade og fordærvelighed. Når naturen kalder, føles det lidt småligt at være et menneske, der slet ikke nærer forståelse for drifternes vold.
Mit champagneorgie er meget apæropos også ved at antage noget der kunne ligne hormonelle tilstande.
Fuldstændig ubefaren udi brygmesterkunsten, har jeg valgt at monitere fermenteringsprocessen i BPM [den yderst videnskabelige forkortelse for BLØP PR MINUT] Når BLØP-frekvensen har nået et mere tilforladeligt niveau end pt tør jeg godt hælde på flasker [ikke et ord om molotow-cocktails]
Jeg har lært at “gær æder sukker og skider alkohol” [hmm måske er det omvendt for festivalgæster] Så jeg formoder med fornøjet fortrøstning at gæren på ét eller andet tidspunkt er mæt! Tidspunktet hvor man så med held står med en hvinende sur champ’s, som ved første nip vil få selv den mest kække hjemmebryggers lukkemuskel til at fare helt op til 4. nakkehvirvel.
Men hih det er sjovt – Fuldt på højde med de første kulinariske landvindinger jeg i 5. klasse udsatte min intetanende familie for.
Mørket sænker sig over Farmen og jeg vil dyne fluks, for i morgen skal jeg tidligt op og besøge solopgangs-hyldehulen, som er min nye HH [hemmelig hule]
Åh, der var du jo søde Lene, lige midt i det der store cyberspace surfede du lige over min bølge. Jubiiiii!
Det lyder hårdt med hormonstormen på farmen, kan man mon gøre noget?
Når gær æder sukker og skider alkohol – mon en høj bløpfrekvens så ikke resulterer i Champus med turbo? Jeg medbringer 1. hjælps kittet, så kan vi binde hinanden ind, når vi kommer til skade. Det bliver SUPER!
Jeg går og eksperimenterer med festivaltasker og sydveste efter hypotesen: “Har man både regntæt taske og fiskerhat, så bliver vejret nok godt!”
Nå ja, og så skal der også konceptudvikles lidt på sprgeskemaundersøgelsen, men det snakkes vi bare ved om…