Smuk, smukkere, rose…
Jeg har den smukkeste, gamle, cremefarvede rose i min sommerhushave. Jeg kan på ingen måde tage æren for den, for den passer sig selv og skyder bare rå mængder af tallerken-store blomster afsted. Den dufter fantastisk af barndom, sommer og gode oplevelser, og jeg nyder den (selvfølgeligt) dagligt for tiden. Jeg er lige ude at runde gårdhaven om morgenen med den første kop the i hånden, vi leger og hygger der det meste af dagen, og ofte tager jeg også lige en aftenrunde, hvor jeg nyder haven i den lyse sommernat, inden jeg går i seng.
Det ærgrer mig, at jeg ikke kan vise jer rosens fantastiske væsen, men den lader simpelthen ikke sin skønhed indfange på fotos. Jeg har efterhånden taget helt utroligt mange fotos af den, og ingen af dem gengiver tilnærmelsesvist rosens skønhed – og det er jo ærgerligt, når man som jeg gerne vil dele. 
Ja det er et problem som jeg kender rigtig godt. Roser er dog altid smukke og jeg kan sagtens fornemme dennes skønhed, men afgjort JA, de er smukkest in real live
[...] har beundret roserne og pæonerne mens de langsomt har foldet deres skønhed ud og efterfølgende er afblomstret [...]