Velkommen hjemme hos os, smukke vinterbarn
Mindstemenneskets dukkebarn er færdig, fin og lige som hun skal være. Måske skal hun hedde Anna? Måske finder vi først ud af, hvad hun skal hedde, når Mindstemennesket begynder at tale?
Dukkebarnet har været længe undervejs, men det gør ikke noget, hun var værd at vente på.
Hun er blød, lun og ulden. Hun er syet efter anvisningerne i ‘Tusindfryd-dukker’ – eneste afvigelse er vist, at hun ikke har fået rouge-glød i kinderne. Jeg ejer ikke rouge, og synes, at hun fungerer fint uden. 
Håret er dybrødt, blankt hørgarn fra yndlingsgarnpusheren. Jeg har købt det for en slik på et tidspunkt, hvor Kenneth solgte ud, og det er så smukt, at det ikke rigtigt kommer til sin ret på billederne.
Det er den første dukke, som jeg nogensinde har syet. Måske er det ikke den sidste? Det har været hyggeligt hele vejen igennem, og bogen er lige til at gå til.
Jeg købte de fleste af de ting, jeg skulle bruge, ved Tanterne. Det var nemt, og ellers havde jeg nok givet op allerede ved indkøbslisten. Nu har jeg dog fået en smule forståelse for materialerne, så skulle der komme en anden gang, ville jeg have lidt mere mod på og overskud til at lege med materialerne og give dukken mit helt eget præg.
Måske jeg skal sy en mere? Er det for tosset at sy en lille dukke til dukken? Anyway, det bliver ikke lige nu. Nu skal vi først lære hende her at kende.
Hun er da det yndigste dukkebarn
Hvor er hun sød ;O) Hvis du ikke har brugt alle materialerne, du har købt, så kunne du jo sy en lille Nussedukke af resterne. Du kan se hvordan sådan én ser ud på min blog. Jeg har også lært at sy dukker efter Wenches bog, og du har fuldkommen ret, den er god at lære det efter. Jeg køber også materialer hos Tanterne, men har nu fundet ud af at købe ulden i Tyskland.
Jeg har godt set, hvor fine nussedukkerne er, og jeg har flere materialer, så måske jeg skal forsøge mig med det?
Er det nemt nok at få styr på proportionerne med en nussedukke. Jeg har jo ikke nogen skabelon, men måske jeg kan sjusse mig lidt frem?
Tak Mette, jeg håber, hun får et godt og langt liv her hos os.
Slet ikke for tosset at sy en lille dukke til dukkebarnet – tosset er det nye sort ;P
Hvis tosset er det nye sort, så er jeg optimistisk med hensyn til fremtiden, Charlotte.
Hvor er hun dog blevet sød – og selvfølgelig skal hun have en dukke på et tidspunkt. Jeg har i tidernes morgen også syet den slags Steinerdukker til min datter. En lyslødet og en mørkebrun. Hun døbte dem ‘Hvide’ og ‘Sorte’ – ikke synderligt fantasifuldt, selvom om hendes fantasi var, og er, ualmindelig sprudlende! ;o)
Ha Ditte, det er lidt ligesom vores katte, der jo hedder “røde mis” og “grå mis”. Det virker jo fint med de navne.
Hun er fin, også uden rødme i kinderne.
Det med navne er sjovt. Min tante syede i sin tid en kludedukke til mig. Slet ikke så fin, som dit lille dukkebarn, men hun var min og jeg elsekede den. Selvom jeg kun kender den under et navn, har min mor fortalt hvordan den skiftede navn efterhånden som jeg voksede. Mindst to andre navne end det endelige har den haft. Det første en bunke lyde, kun jeg kunne udtale. Resten af familien forsøgte, uden tilfredshed fra dukkens lille ejer.
Måske jeres lille dukkebarn også skal gennem flere navne, inden det endelige findes
Sikke en fin historie, Pernille. Det kan godt være, at vi skal gennem flere navne, før Mindstebarnet finder det helt rigtige.
Hvor er hun blevet skøn. Jeg er sikker på at hun pludseligt får det rigtig navn – og vil få rigtig mange kys og knus.
Hun er allerede blevet godt og varmt modtaget, Karina.
Oh I am about to make one of Wenches dolls, too! I simply love the yarn you used for the hair! What is it called exactly?
Hej Susi, I bought the yarn in the danish webshop http://garnudsalg.dk but they don´t have it any longer. It´s 100% Linen and the color is a bit more warm/orange than it looks like in my photos. I have another skein (100 g.), and you can buy it from me, if you like. Send me an email if you are interested.
I sent you an email dear