Mon der overhovedet er en nål i denne gigantiske høstak?

Søndag er uden planer. Den mindste og de største sover, resten passer vi hver vores.

En dukke med kun én fletning kigger lidt forfrossent på mig ovre fra hendes kurv. Hun burde have en fletning mere (og noget tøj på kroppen), men jeg kan ikke finde min krumnål. Huset her er stort. Vi bor mange i det, og lad mig sige det sådan, at systematik og orden altså ikke lige er det første, man tænker på, når man går ind af vores dør.

Det er ok. Vi bor her, og vi trives, men når det kommer til at finde en bortkommet krumnål, nærmer vi os noget, der ligner en umulig opgave.

Det irriterer mig lidt lige nu med den krumnål, måske jeg har glemt den i Fristedet? Anyway, det lille dukkebarn må have tålmodighed lidt endnu, og heldigvis bestemmer man jo selv med dukker, så jeg bestemmer, at det har hun stor forståelse for.

Måske jeg skulle pille lidt julepynt ned istedet for at tænke på nåle?

Jeg tror lige, jeg drikker en kop the mere, mens jeg overvejer mulighederne. man skal ikke haste noget igennem på en doven søndag. ;-)

6 comments

  1. Helle Gommesen

    Sikke et fint dukkebarn der ligger i din sykurv. Jeg syr også dukker, og har syet hår fast uden en krumnål, så hvis du ikke finder den, kan en lang nål også bruges ;O) Jeg overvejer også, hvad min søndag skal bruges til. Det er dejligt når der er ro, og man helt selv kan vælge. ;O)
    Hilsen
    Helle

    • Erika

      Jeg endte med at sy fletningen på med en lang nål. Det var lidt besværligt synes jeg, men stadigt nemmere end at finde nålen. ;-)

  2. Liselotte

    Altså her i huset ville det – på trods af kun tre beboere – være fuldstændig umuligt at finde en nål også, så jeg ville bare kapitulere og nyde søndagen ;-)

    • Erika

      Du har så ret. Søndag er til nydning, så jeg rettede mit fokus derhen istedet (og syede fletningen på med en mindre egnet nål). :-)

  3. Marina

    Ha hvor det lyder bekendt. Jeg kan heller aldrig finde noget (og da slet ikke noget så småt som en nål). Derfor er et af mine fortsætter for fremtiden også at begynde at gøre ting færdige for så tænker jeg at tingene ikke kan nå at forputte sig inden man er færdig med dem.

    Det lille dukkebarn ser heldigvis både tålmodigt og blidt ud derhenne i kurven så jeg tror nok hun har tålmodighed til at vente på det helt rigtige øjeblik hvor nålen igen lader sig hitte.

    Hav en dejlig søndag.

    • Erika

      Tak skal du have, Marina. Det ville nok også være lidt sundt for mig at øve mig i at gøre tingene færdige med det samme. Her ligger ting typisk længe, for så efter halve og hele års pause at blive taget op og arbejdet videre på. ;-)

Post a comment

Jeg bliver glad for hver eneste kommentar og svarer, så vidt det er mig muligt. På forhånd tak for dine ord.
You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>