Juni var bare babytæer, for lidt sol og for meget regn.

For mig var der også en dimission, som jeg bare måtte til på trods af barsel. Jeg fik holdt en tale, givet en lykkeelefant og sagt et ordentligt farvel til “mine” meritpædagogstuderende. De er nu pædagoger, og nogle fantastisk seje nogle af slagsen, kan jeg garantere dig.

Juni var nye biopsier med nedslående resultat, ventetid og en stor beslutning.

Juni var også gensyn med japanske venner, der kom på besøg og slog sig ned her hos os for sommeren.

 

Dette indlæg er en del af en serie, hvor jeg kigger tilbage på 2012 på godt og ondt. Du kan se alle mine tilbageblik her.