Igår fortalte jeg en af mine kolleger, at vi ikke sover ret godt herhjemme, og at jeg synes, at det er hårdt. Hun blev tydeligt overrasket. ”Men du skriver altid så positivt på Facebook?!?”, sagde hun. Underforstået: er dine statusopdateringer usande?

Og jeg blev ligeså tydeligt overrasket over hendes overraskelse, for nogen gange glemmer jeg, at det jeg skriver af nogen kan blive opfattet som det hele billede. Det er det ikke.

Slet ikke.

Men det betyder heller ikke, at det jeg skriver er usandt. Forklaring følger.

Jeg har fået en baby, der sover let. Hun bliver ekstremt let forstyrret i sin søvn, og når hun bliver forstyrret, er det svært for hende at falde i søvn igen. Hun bliver forstyrret, hvis der er en lyd, hvis hun skal slå en prut, hvis hun kommer til at smaske lidt højt, når hun sutter på sutten eller selvfølgelig, hvis hun er forkølet og har ondt i ørerne, som det er tilfældet for tiden.

Det betyder selvfølgelig, at vi er trætte. Rigtigt trætte. Nogen dage dødslignende trætte. Det betyder også, at jeg har flere rynker om øjnene, end jeg plejer at have, og at jeg lettere glemmer aftaler osv.

Men at være træt er jo ikke en modsætning til at være glad. Jeg kan i hvert fald godt være både træt og grundglad på samme tid, og det er jeg det meste af tiden.

Så når jeg skriver positivt, hvilket jeg som regel gør, er det fordi jeg forbeholder mig retten til vælge mit eget fokus. Jeg forsøger at fokusere på de ting, der gør mig glad og giver mig energi, selvom min baby ikke lige sover om natten og sådan set aldrig har gjort det.

Jeg ved, at andre har det anderledes. Vi har hver vores strategier, men denne her virker for mig. Jeg fokuserer på det gode, og det bliver større. Fx. har vi en voldsomt bulet græsplæne, der trods flere års tiltag fortsat insisterer på at være bulet. Det kunne jeg vælge at irritere mig over. Men jeg kan vælge også glæde mig over, at lige præcist den bulede græsplæne kan få babyen til at falde i søvn, når man kører meget langsomt henover den med barnevognen.

Jeg vælger det sidste, ligesom jeg vælger, at onsdag bliver en god dag.

(Ældre billede af en helt ny baby i et sjældent fredfyldt øjeblik.)