Taknemmelighed #2

Idag er jeg særligt taknemmelig for mor-pauserne. Hverdagens små åndehuller, hvor freden pludselig sænker sig, pulsen falder og jeg får tid til lige at mærke mig selv først.

Den halve time i bilen på vej til arbejdet, hvor jeg egenhændigt bestemmer tempoet og lydtæppet. Et kvarter med kameraet i morgen- eller aftenlyset. Et hverdagskarbad med et blad eller en god bog. En pause i en falmende løvskov, at følge et faldende blad med øjnene. Eller et kort holdt med kig over vandet og kuldechok til fødderne.

Tankeflugt, falden i staver og dagdrømmerier.  At lytte til mit eget åndedræt, at forfølge en skør tanke ind i hidtil ukendt land. Alt det indimellem alt det andet. Alt det, der er så værdifuldt og som jeg alt for sjældent får fortalt, når nogen spørger til min dag.

Det er jeg særligt taknemmelig for idag.