Sensommerglimt – som perler på en snor…
Jeg kan muligvis ikke trodse tyngdekraften som denne lille fyr, men jeg kan løfte mit kamera igen.
Og egentlig spørger jeg ikke om mere.
Sensommermorgener, som den imorges, hvor verden kun langsomt afklædes en dyne af tåge og hvor fantasillioner af dugperler skinner så insisterende inciterende, at jeg taber pusten og glemmer alle bekymringer.
Sådanne morgener samler jeg på, og hvis jeg er heldig, får jeg endnu en imorgen. Hvis ikke, kan jeg leve længe på den, jeg fik idag. 
Du er satme så god til at ramme de mest fantastiske motiver.
Smukt
Tak for din kommentar, Pernille, den ramte mig lige i hjertet. Jeg bliver så uendeligt glad, når mine billeder har betydning for andre end mig selv. Så giver det ligesom mening på et andet plan også.