Pludseligt føltes barselshulens vægge trange og loftet lavt. Trangen til at blive blæst igennem og se noget himmel og hav overvældede mig, og heldigvis kunne manden min lokkes med efter arbejde.

Således kunne jeg igår sidst på dagen følges med to af mine yndlingsmennesker på Aarhus Havn. Vi fik kørt lidt byggepladsrally med barnevognen, kigget lidt på status for Lighthouse og Isbjerget og ikke mindst skuet ud i horisonten, mens de indre brikker faldt på plads.

Tænk sig, man kan bo her. I et hus så bjergtagende smukt og med havet for sine fødder. Altså selvfølgelig kræver det bare, at man har:

1. vanvittigt mange penge
2. ikke er helt så privat, som jeg er. For det er svært at gemme sig i et hus af glas.
3. at man ikke har helt så mange børn og så stort et pladsbehov, som jeg har…. hvilket dog nok kunne løses ved at skrue yderligere på pkt. 1.

 

Et par timers mild gennemblæsning i relativt lun sommerbrise og et godt måltid indisk mad senere var det indre tunnelsyn afløst af en lidt bredere horisont.  Det er ikke en dårlig afslutning på en tirsdag.