Idag har jeg fået den fineste gave af min mand. Han har foræret mig en halv dags fuldstændig fred og ro til fordybelse. Han tager de hjemmeværende børn med ned til farmor her over middag og returnerer først, når de sover.

Måske lyder det ikke som den helt store gave, men som barselsramt mor til 4 bliver det ikke meget større end det. Uforstyrret arbejdstid er muligvis den mest knappe ressource overhovedet her i hurlumhejhuset, hvor vi er mest rige på mere larmende ting som børn, sang, leg og kærlighed.

Jeg kan stadigt huske, hvordan jeg, før jeg fik børn, lod hånt om min egen tid. Der var så meget af den, at jeg glad og fro klattede den til højre og venstre. Ikke at der var noget galt i det, ohhh joy, sådan fungerer det bare ikke længere. Jeg har i den grad gennem 16 års moderskab fået groet noget selvdiciplin og trænet prioriteringsmusklen.

Jeg laver stadigt rigtigt meget af alt det, som jeg bedst kan lide, for sådan er jeg, og sådan skal det være, ellers mister jeg mig selv. Men jeg gør det sjældent uforstyrret.

Så idag vil jeg sætte mig i min bedste arbejdsstol med en kande af min bedste the, en stak af mine yndlings fagbøger og min computer. Og jeg glæder mig faktisk mere, end jeg før jeg fik børn, ville have glædet mig til en fridag. En halv uforstyrret arbejdsdag, hvor velsignet!