Lune Højlandsriller til den lille rumpenisse…
Se hvad jeg fandt på bunden af strikkekurven. En lun lille vest, der lige passer til at varme kroppen på et lille, småhostende menneske i den kolde og våde danske sommer.
Jeg havde helt glemt, at jeg havde strikket den, så det var et dejligt fund, der heldigvis dukkede op, mens rumpenissen stadigt kan passe den.
Vesten er oprindeligt inspireret af Annes Lune Forårsriller, men i mine hænder blev de tætte vrangriller til retriller, da jeg synes, at Michelineffekten ellers blev for voldsom for et lille menneske.
Den er strikket i Højlandsuld i farven kaffefløde og en lille rest selvstribende strømpegarn, hvis oprindelse jeg forlængst har glemt.
Vesten er strikket sømløst, lige ud af hovedet og landevejen. 
Hvor er den bare skøn. Og hvor er hun bare skøn
Tak Pernille. Jeg er også fuldstændigt helt og aldeles forelsket i den lille troldepige med den tvivlsomme frisure.
(og vesten er også ok
)
Ihhh, hvor er hun bare dejlig. Skal hende og Spunken ikke være kærester? Sæt kryds – ja, nej, måske. Hi hi
Jeg tror, det er et godt match, Therese. Så kan de være vågne om natten sammen.
Det var godtnok heldigt, at den blev fundet frem lige i rette tid, for den er skøn – og det er hun også.
Jeg har en fin norsk sweater liggende. Strikket til min søn, da han var en str. 3-4 år… Nu er han 6 – og har aldrig haft den på, fordi jeg glemte alt om den i strikkekurven, hvor den endte pga. manglende knapper… ;o)