#FebruaryFICTION 4

”Jeg hedder ikke Rosa i virkeligheden”, sagde hun, mens hendes øjne søgte hans.
”Det havde jeg godt regnet ud”, svarede han, mens hans hånd forsigtigt strøg hendes pandehår til siden. ”Jeg synes, du er smuk.”

Stilheden lagde sig mellem dem på stranden. Vandet var roligt. Solen varm.

”Jeg vil gerne mødes med dig igen”, sagde han.

Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Jeg ved ikke, hvem jeg er, tænkte hun, men sagde ingenting. Hun puttede sig ind i den fremmede armhule. En blid duft af hav og sved blandende sig i hendes næse, og hun faldt i en stille søvn.

#februaryfiction strand solnedgang

_________________________

Skriv små stykker fiktion i februar. Del dem digitalt. Rammerne er som følger (citeret fra http://www.traia.dk/februaryfiction/):

Der er ingen grænser for, hvad du kan skrive om, eller hvilket sprog du kan skrive på, men der er nogle få regler, du skal overholde:

  1. Historien må maksimalt være på 100 ord
  2. Du skal tilstræbe, at der en begyndelse, en midte og en slutning
  3. Historien skal deles med nogen, enten digitalt, ved opslag, oplæsning eller ved overrækkelse. Du bestemmer, bare dine historier bliver delt
  4. Du skal bruge #februaryfiction, når du deler digitalt
  5. Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar

Alle kan fortælle, og du er ingen undtagelse.

Læs mere om projektet her.

Om at se på sig selv med milde øjne…

Jeg elsker at skrive. Jeg ville ønske, at jeg kunne leve af at skrive.

Jeg har en romantisk drøm om at leve enkelt og billigt, men med stor frihed. Langt udenfor lands lov og ret, men tæt på naturen.

En drøm om at starte mine dage i langsomt tempo, lade sjælen indhente kroppen og skrive. Hver dag – skrive.

Fordi jeg bærer rundt på den her romantiske drøm, er det let for mig at sige ja, når jeg bliver tilbudt skriveopgaver. Således sagde jeg også både glad og beæret ja, da jeg for et par måneder siden blev spurgt, om jeg ville skrive et kapitel i en ny grundbog til pædagoguddannelsen. Det ville jeg selvfølgelig.

Og i den perfekte verden ville det videre forløb så være, at jeg satte mig ned foran brændeovnen, skrev et genialt kapitel, som jeg i god tid før deadline kunne sende til min dygtige redaktør.

Ahem… det er bare ikke helt der, jeg er med mine skriveprocesser.

I stedet tog jeg tre dage i sommerhus, hvor jeg stirrede på den blanke skærm, mens jeg slog mig selv oveni hovedet over at have sagt ja til opgaven. I den lange og udmattende proces, som jeg skal spare dig for de mest ydmygende detaljer fra, fik jeg også overbevist mig selv om, at jeg var uegnet til mit arbejde og i øvrigt ude af stand til at kunne administrere selv simple ting. Jeg var efter få dage overbevist om, at jeg havde så meget brug for hjælp, at jeg hellere måtte søge kommunen om en støttepædagog.

Jeg elsker at skrive. Jeg hader at skrive.

En lang historie kort. Det kapitel har været den vildeste kamp med mig selv og med samtlige kendte og ukendte skrivedæmoner. Jeg afleverede første udkast torsdag aften (ååååh, hvor jeg dog håber, at min redaktør er nådig i sin feedback), og nu arbejder jeg med tilgivelse, heling og belønning.

Jeg tilgiver mig selv for at sige ja til skriveopgaver, selv om de er svære. Måske roser jeg endda mig selv lidt for modet og for at se dæmonerne i øjnene.

Jeg heler. Giver mig selv lov til at skrive lige, hvad jeg vil, hvornår jeg vil. Jeg holder dagslange pauser, strikker og drikker te.

Jeg belønner mig selv. Lidt skamfuldt, for jeg ønsker mig jo I virkeligheden et mere enkelt liv med færre ting. Men lige nu må jeg gerne købe en kjole på udsalg, mens jeg venter på den store sending ultralækkert garn, som jeg bestilte i fredags.

Esprit

Ovenstående er alle fra esprit.dk, hvor der er udsalg netop nu. Hvis du angiver rabatkoden FINALE, får du 20% ekstra rabat også på i forvejen nedsatte ting

Screen Shot 2015-01-17 at 07.15.25

#FebruaryFICTION 3

Dagens historie er fortalt af Ellen. Ellen er 4 år gammel, og hendes historie er på 43 ord.

Nu vil jeg fortælle en historie.

Der var engang en lille fe, der altid gik ud i skoven, hvor de farlige dyr boede.

En dag mødte hun en ulv. Hun blev spist af ulven.

En skovjæger skar ulvens hals over, så feen kunne flyve ud af ulvens mave.

Men så blev hun spist af en bjørn.

#februaryfiction

_________________________

Skriv små stykker fiktion i februar. Del dem digitalt. Rammerne er som følger (citeret fra http://www.traia.dk/februaryfiction/):

Der er ingen grænser for, hvad du kan skrive om, eller hvilket sprog du kan skrive på, men der er nogle få regler, du skal overholde:

  1. Historien må maksimalt være på 100 ord
  2. Du skal tilstræbe, at der en begyndelse, en midte og en slutning
  3. Historien skal deles med nogen, enten digitalt, ved opslag, oplæsning eller ved overrækkelse. Du bestemmer, bare dine historier bliver delt
  4. Du skal bruge #februaryfiction, når du deler digitalt
  5. Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar

Alle kan fortælle, og du er ingen undtagelse.

Læs mere om projektet her.

#FebruaryFICTION 2

Hun kunne stadigt høre lyden, når hun lukkede øjnene.
Foden, der gled på pedalen.
Ubalancen, der forplantede sig i cykel og krop.
En rædsel, der lammede alt.
Hånden, der mistede grebet om styret.
Lyset, der blændede hende.
Forgaflens slag mod brystet. Smerte.
Faldet mod asfalten, der på samme tid varede en evighed og et øjeblik.

Hun slog hovedet direkte i asfalten.
Underansigtet først.
Tænder, der knækker.
Sten i munden. Jernsmag.
En varm, våd fornemmelse. Blod.
Sit åndedræt.

Ro.

Verden forsvandt.

30 år efter.
Hun sidder på sit kontor under det flimrende lysstofrør og længes usigeligt.
Efter et cykelstyrt.

Forladt fabrik #februaryfiction

_________________________

Skriv små stykker fiktion i februar. Del dem digitalt. Rammerne er som følger (citeret fra http://www.traia.dk/februaryfiction/):

Der er ingen grænser for, hvad du kan skrive om, eller hvilket sprog du kan skrive på, men der er nogle få regler, du skal overholde:

  1. Historien må maksimalt være på 100 ord
  2. Du skal tilstræbe, at der en begyndelse, en midte og en slutning
  3. Historien skal deles med nogen, enten digitalt, ved opslag, oplæsning eller ved overrækkelse. Du bestemmer, bare dine historier bliver delt
  4. Du skal bruge #februaryfiction, når du deler digitalt
  5. Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar

Alle kan fortælle, og du er ingen undtagelse.

Læs mere om projektet her.

#FebruaryFICTION – 1

Det skete hver morgen, når han sad bag rattet på vej til sit arbejde. Hans øjne blev fjerne, tankerne tog på tur.

Han vidste knapt, hvor de tog hen. Kun at der var rart, fint, og at det var steder, der var hans helt alene.

Om aftenen, når han kom hjem, var han stille.

”Hvor er du?”, spurgte hun mellem ord om børn, mad og en veninde, som hun mødte tilfældigt i går.

Han kunne ikke svare. Han vidste instinktivt, at enhver lyd fra hans mund ville kalde hans tanker tilbage til rummet. Hjemmet.

Iskrystaller. #FebruaryFICTION

_________________________

Skriv små stykker fiktion i februar. Del dem digitalt. Rammerne er som følger (citeret fra http://www.traia.dk/februaryfiction/):

Der er ingen grænser for, hvad du kan skrive om, eller hvilket sprog du kan skrive på, men der er nogle få regler, du skal overholde:

  1. Historien må maksimalt være på 100 ord
  2. Du skal tilstræbe, at der en begyndelse, en midte og en slutning
  3. Historien skal deles med nogen, enten digitalt, ved opslag, oplæsning eller ved overrækkelse. Du bestemmer, bare dine historier bliver delt
  4. Du skal bruge #februaryfiction, når du deler digitalt
  5. Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar

Alle kan fortælle, og du er ingen undtagelse.

Læs mere om projektet her.

Min Høstjakke – en succeshistorie

Nå, men selv om der ikke kommer så mange ord fra min side for tiden, kommer der alligevel noget af pindene.

Her er det Høstjakken fra Pickles, der klart er min nye vinterfavorit. Jeg er flyttet ind i den, og kommer først ud igen til sommer. 😉

Høstjakke

Høstjakke

Høstjakke

Høstjakke

Min ansigtsudtryk herunder siger mere om, hvordan jeg har det med at posere, end om hvordan jeg har det med min Høstjakke. Jakken elsker jeg. At være på den forkerte side af kameraet – ikke så godt. 😉

Høstjakke

Opskriften er lavet oversize, og du kan købe den her: Høstjakke fra Pickles

Jeg har strikket min Høstjakke i lækkert garn fra svigermors overskudslager. Et lunt uldgarn med lidt tweed i brændt orange, men hverken jeg eller hende kan huske, hvad det garn hedder. Det kommer fra Garnudsalg.dk og er købt for temmelig lang tid siden. Hertil har jeg brugt en følgetråd i Kid Silk Mohair samme sted fra. Jeg har i alt brugt knap 400 gram af uldgarnet og knap 100 gram af følgetråden.

Jeg strikkede den i str. medium, startede med lidt flere masker til ærmer, end opskriften angav, og jeg stoppede også raglanindtagningerne lidt før.

Der udover har jeg lavet i-cord på alle kanter efter inspiration fra blandt andre Liselotte. Og jeg sluttede også af med at lave en lidt stram i-cord i halsen , da den ellers var rigeligt vid.

Hvis du vil se mere, kan du finde det på min Ravelry-side lige her.

Mens vi venter på, at frosten vender tilbage…

I mandags var det sindsygt koldt og lige så smukt.

Jeg elsker frost, og jeg elsker det, som frosten gør ved både luften og sindet. Alting bliver ligesom lettere, skridtene er ikke nær så tunge i frostdækket jord.

DSC_6958

DSC_6964

For min skyld måtte der gerne være frost fra november til april. Jeg er sikker på, at i givet fald ville antallet af vinterdepressioner falde, mens antallet af vinterforelskelser ville stikke af den helt anden vej.

Nå men, mens jeg alligevel venter på frosten, har jeg plyndret haven og bundet mig en adventskrans. Det var nu en helt hyggelig måde at fordrive ventetiden. Du kan se den ovre på fællesbloggen.

Hav en rigtig dejlig første søndag i advent i morgen. :-)

Hvis intet er fedt, og livet er shit, så strikker jeg lidt…

Åh, jeg bliver nødt til at dele den her. Tungsind har slået mig ud i dag, så nu sætter jeg mig med et par strikkepinde, mens jeg nynner:

Personligt kan jeg godt have tendens til lidt ustabil psyke, og være lidt Jekyll & Hide. Det er også ok, jeg er i dialog med min læge og får piller, der gør, at det ikke bliver alt for meget. Men hvis presset bliver for stort, og lyset slukker, og alting går i sort… så strikker jeg lidt. En ret og en vrang. Det tager lige toppen af den værste dræbertrang….

Karlsson – hurtig og fin pigestrik på store pinde

Karlsson fløj over pindende og blev færdig på ingen tid. Jeg er bare en doven blogger for tiden, så den har ligget ovre i hjørnet og ventet på at blive fotograferet. 😉

Men her er den altså – lige i tid til at kulden for alvor satte ind og fotograferet i den nyfaldne sne.

DSC_7037

Karlsson - strikket sweater

Karlsson er strikket i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Silk Kid Mohair – flere har spurgt til farverne, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske, hvad de hedder.

Smocken er let at strikke, og giver sweateren lidt kabel-look. Det er så fint et mønster, som Liselotte har lavet, og du kan købe det lige her. Jeg kunne finde på at strikke en mere. Men lige nu har jeg en Høstjakken fra Pickles og Nancy koften fra Sandnes på pindene, og de skal først færdiggøres, før jeg må slå mere op. 😉

Om jagten på savnet og bortkommet strikke-mojo – og om Karlsson

Jeg er en troløs og zappende strikker for tiden. Hurtigt forelsker jeg mig, får en ide og slår op, for kort derefter at miste interessen igen.

Det føles, som om jeg har trevlet mere op, end jeg har strikket længe, og det er frustrerende, for jeg savner roen og flowet, som jeg elsker. Og selv om jeg ivrigt har trevlet op, ligger der alligevel halvfærdige projekter rundt omkring og griner lidt hånligt af min manglende vedholdenhed (de ryger ud, gør de!).

Nå, men lige midt i min mellem-alvorlige strikkekrise udgav Liselotte heldigvis Karlsson.

Karlsson er overkommelig, Karlsson er tilpas ulden, tilpas mønstret og alligevel tilpas enkel. Karlsson er vigtigst af alt superfin.

Karlsson

Karlsson

Karlsson

Så nu snupper jeg lige en pind mere, mens efterårsferie-børnene er optaget af hvert sit, og ilden buldrer i brændeovnen.

Min strikke-mojo er tilbage, måske kun for en stund, men i så fald har jeg tænkt mig at nyde det i fulde drag, mens den er her.