Det store i det små…

Da jeg var lille og plaskede rundt i vores 70′er badekar i vores blåklinkede 70′er badeværelse, kan jeg huske, at jeg ofte funderede over størrelsesforhold og tid.

Jeg har måske været 6-7 år, og jeg prøvede at forstå verden, selv om den var kaotisk, uforståelig og i princippet uendelig.

Når jeg holdt hånden mod vandhanen, kvitterede den ofte med en dråbe eller to, og jeg tænkte på, hvad nu hvis vores verden, universet, alt det vi ved findes, i virkeligheden bare var en dråbe i en meget større verden?

Hvad nu, hvis vores tid. Fra universets opståen og til nu bare var et splitsekund i en kæmpeverden, hvor tiden passerer med en helt anden hastighed.

Børnetanker af den slags man ikke bliver klogere på med alderen.

Nu fylder jeg 40 lige om lidt, men jeg er ikke holdt op med at zoome ind på de småbitte ting og forestille mig selvstændige universer befolket af alfer og trolde. Måske en dag, jeg fanger en af beboerne, når jeg zoomer ind?

Indtil da nøjes jeg med at nyde landskabet. I dag: moslandskabet på bare en enkelt gren i min lokale skov. Jeg synes, at det ligner en blomstereng i en parallelvirkelighed.

DSC_3397

DSC_3389

DSC_3392

Jeg ønsker dig den dejligste start på ugen i din virkelighed. :-)

Vinkelvarmere

Jeg hækler vinkelvarmere.

Min hjerne er en smule i betalingsstandsning, så små meditative håndarbejdsprojekter, der ikke kræver mange tanker, er min medicin lige nu. Mine hænder arbejder, mens jeg heler.

Og vinkelvarmerne er perfekte. De er enkle, nemme, fine og anvendelige.

Vinkelvarmere af Erika Brandt

Fakta:

Navn: Vinkelvarmere af Sidsel Sangild (eller Angle, som mønsteret heder på engelsk)

Garn: En tråd Blackhill Højlandsuld i farven ‘Rullesten’ fra Garnudsalg.

Nål: 3 mm

Noter: Det er et skønt mønster. På samme tid enkelt og fint, og så passer det til lige den garnrest og hæklenål, som du har ved hånden.

Mine Vinkelvarmere på Ravelry.

Morgensol

I min have kæmper foråret og frosten om magten.

Foråret vinder heldigvis, der er tydeligt mere dug end frostkrystaller i hvert fald i den retning, som jeg kiggede i dag.

DSC_3197

Det er vist tid til at genindføre min morgenrunde på de dage, hvor det lader sig gøre. Jeg ifører mig gerne uld i rigelige mængder, hvis det betyder, at jeg kan drikke min te i morgenlyset.

DSC_3195

Jeg ønsker dig den dejligste torsdag, må lyset bære os igennem.

Åh ja, der er stadigt meget at kæmpe for…

I dag er kvindernes kampdag, og fra morgenstunden er jeg blevet ramt af udsagn som: “Lønforskellen mellem kvinder og mænd er ved at udligne sig”.

Men sådan er det bare ikke. Desværre. Og det skal vi sige højt. Også i dag.

“Faktum er, at SFI i adskillige rapporter har vist, at lønforskellen mellem mænd og kvinder i dagens Danmark i gennemsnit er cirka 17-18 procent. Og at den forskel har været bemærkelsesværdigt uforandret gennem de sidste 35 år. Det på trods af, at kvinder i dag er næsten lige så meget på arbejdsmarkedet som mændene, og at deres uddannelsesniveau i dag ligger over mændenes.” Citat Lisbeth Pedersen, forskningsleder SFI. Du finder hendes kronik her.

Bevægelsen mod ligeløn er altså ikke eksisterende.

Vi lader den stå et øjeblik.

“Nå, men er det ikke noget med at kvinder er ved at overhale mændene på uddannelsesområdet?”

Både og.

Antallet af uddannede kandidater har godt nok udjævnet sig, men når man ser på kvinders karrieremuligheder i akademia, er der lang vej igen. Statistiker Inge Henningsen har forsket i det.

“Inge Henningsen gør vittigt opmærksom på, at det med det nuværende tempo vil vare 258 år, før der bliver lige mange mænd og kvinder blandt de faste videnskabelige medarbejdere på Københavns Universitet. Endda påviser hun, at det ligefrem er blevet sværere for kvinder at slå igennem i dag end i 1970. Et forhold, der i sig selv nok er en messe værd. Danmark har en ganske lav procentdel af kvinder ansat i videnskabelige stillinger sammenlignet med både Norden og resten af Europa. Det er faktorer med udspring i universiteterne, der er årsag til den manglende kvinderekruttering blandt forskerne og ikke faktorer forankret i kvinderne, konkluderer Inge Henningsen.”  Citat denne artikel af Jette Hansen, mag.art. og forfatter.

Så summa summarum, vi har masser af kæmpe for, og ligestilling kommer ikke af sig selv. Der er ikke en bevægelse i gang, der forærer os ligeløn og andre retfærdigheder af sig selv (ok, måske undtaget det på universiteterne. Det udjævner sig om 258 år, hvis bevægelsen ikke går i stå inden).

Hav en dejlig kampdag, og husk at dele den med dine døtre og sønner.❤️


Bløde blade

Navnet på den fine pige-tunika gør sig bedre på skrift end tale. Jeg bliver nødt til at skrive det, for jeg kan simpelthen ikke sige navnet uden at fnise lidt barnligt. Bl-lyden med et efterfølgende blødt d – ja, det kan i mine ører ikke siges med værdighed.

Men bortset fra navnet er mønsteret fint.





Tunikaen er nem at strikke og strikkes i et stykke. Ingen efterfølgende montering. Det passer mig fint.

Fakta:

Navn: Bløde blade af Lene Holme Samsøe

Garn: En tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Kid Silk Mohair begge fra Garnudsalg.

Pinde: 3,25 

Noter: Det er et rummeligt mønster. Jeg har overholdt strikkefastheden og strikket str. 2 år. Alligevel er jeg overbevist over, at min datter på 3,5 år kan passe den både i år og næste år.



Om at mangle ord… og garn

Her er lidt stille for tiden. Ordene flyder ikke som de plejer, og det ærgrer mig, men de kan ikke tvinges frem.

Nogle ting kan jeg dog altid skrive om. Strik og garn eksempelvis.

Jeg er i eksil for tiden med min ene datter. Vi er stukket af sted til absolut ro. Vi trængte begge til pausen. Hun trængte til ekstra omsorg. Jeg er taknemmelig for, at der viste sig en mulighed, hvor jeg kunne give hende netop det. 

Anyway, jeg har taget for lidt garn med! 

Hvor dum en begynderfejl er det ikke? Jeg har strikket ‘Bløde Blade’ af Lene Holme Samsøe (se billedet – den jeg har strikket ligger lige og tørrer) og nu mangler lysten til at strikke mere i præcist samme farve og kvalitet. Men det er det eneste, jeg har med.

Der er hverken noget galt med farven eller kvaliteten. Det er et af mine yndlingsmix af Blackhill Højlandsuld og Silk Kid Mohair – begge fra Garnudsalg. Lilla er Ellens farve, så der er nok kun en vej frem. 

Måske jeg skulle snuppe en Bellas tunika for afvekslingens skyld? Og nu går det jo lige så godt med blade. ;-)

I dag er det nemt at tage fine portrætter – det handler om lys

Det kan være afsindigt svært at tage gode billeder af sine yndlingsmennesker, men det kan også være let, og det er det i dag.

Så hvis du trænger til at få billedvæggen fornyet, vil jeg anbefale at tage det varme tøj på, tage dine nærmeste i hånden og gå ud i vejret i dag med dit kamera eller din telefon.

Det handler om lys.

Og når verden er dækket af sne, der gavmildt reflekterer lyset, er det meget nemt at tage gode billeder.

DSC_2474 (1)

Jeg vil anbefale dig morgen- eller aftenlyset. Farverne omkring solopgang og solnedgang er særligt lækre, og naturen udgør i disse dage det det skønneste pastelfarvede bagtæppe.

Lyset er også dejligt blødt i “de blå perioder”, så du ikke får hårde skygger på dine billeder.

Billederne i dette indlæg er taget ved 16-tiden i går. Hvis det havde været optimalt havde vi været lidt tidligere ude, for det var lyset, der endte med at afslutte vores leg, og jeg ville gerne lige have haft et kvarter mere at gøre med.

DSC_2459

Opgavefordelingen var sådan, at Ellen kiggede på solnedgangen og krogede træer, mens jeg kiggede på hende.

Det fungerede fint, og jeg synes, at resultatet blev helt dejligt, selv om min model altid er skrammet på næsen, fordi hun typisk har den lidt langt fremme.

Nå, men jeg ville egentligt bare sige: Prøv selv. I dag er du næsten garanteret et dejligt resultat. God søndag. :-)

Om ambitiøse kurser og trøsteshopping

Jeg er på kursus i denne uge. Det er et fantastisk spændende, men også ualmindeligt ambitiøst kursus.

Dagene er fyldt ud af et tæt program, og når programmet er slut, starter forberedelserne til dagen efter.

Jeg er træt. Og glad, men også langt hjemmefra.

Og måske derfor var min moral en smule lav, da Esprit inviterede til et kig i deres webshop. Og ja, jeg ved det godt…. men lige nu tror, jeg faktisk, at jeg ville blive bare en smule lykkeligere af en ny strikkjole.

Strikkjoler hjælper på en eller anden forunderlig måde faktisk lidt på det hele.

IMG_0006.JPG

Og måske er det lettere at læse tre videnskabelige artikler og endnu en stak papers, hvis man ved, at der er strik på vej med posten?

IMG_0007.JPG

Jeg er ikke helt sikker, men det er jo udsalgstid. Det betyder, at comfy-tøj, som man kan pakke sig selv ind i er 30% billigere end ellers. Der udover kan man få sig ekstra 10% rabat, hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet. Levering er gratis.

Så jeg tror lige, jeg har overtalt mig selv til at forsøge. Jeg kalder det et eksperiment og håber, at det sammen med et langt bad og blødt tøj i kombination (dog ikke samtidigt ;-)), er det, der vil give mig kræfterne tilbage inden i morgen.
Måske bliver mit størsteproblem at vælge farver, for helt ærligt. Jeg elsker grå… har noget med blå for tiden… og karry… og også en lille smule med den vinrøde.

Og så er jeg muligvis en smule for træt til at afgrænse mig, så jeg tilgiver mig selv… Der ryger en ekstra med i kurven.

Screen Shot 2015-01-17 at 07.15.25

Velkommen til et helt nyt år!

En juleferie lakker alvorligt mod enden, men et helt spritnyt år er kun lige begyndt.

Jeg er ikke den store tilhænger af nytårsforsæt. Jeg synes principielt, at man skal være god mod sig selv og andre og gøre sig umage året rundt. Men alligevel er det næsten umuligt ikke at gøre en smule status, når et gammelt år er brugt helt op og et nyt banker på.

Fik jeg set, det jeg ville? Går energien i den rigtige retning? Har jeg det godt? Har dem, der betyder mest for mig det godt? Vokser de? Trives de?

Juleferien har været god for mig og mine. Jeg har brug for stilheden og roen for at se klart, og der er nogle småjusteringer, som jeg allerede har gjort. Og noget af det handler om netop det, mere stilhed, ro til fordybelse, at insistere på at livet også må gå langsomt en gang i mellem.

Livet går langsomt i Fristedet. Landet er fladt, og tidevandets langsomme og forudsigelige bevægelser tager den tid, som de nu tager. Symptomatisk måske, var der blevet lige rigelig høj vandstand i det flade land op mod jul. Vi tog ud og så på det, da sluseportene endelig kunne åbnes, og landet langsomt afvandedes. Som en dyb, dyb udånding vendte roen langsomt tilbage.

DSC_2095

DSC_2104

DSC_2111

DSC_2136

DSC_2176

DSC_2185 (1)

DSC_2213

Jeg håber, at du er landet godt i det nye år, og at det tog vel i mod dig i landingen.

 

Om jule-tempo og hurtige småkager…

Julen har sin helt egen rytme.

For mig starter det så småt i november. Jeg køber den første julegave og trækker vejret tungt. Det bliver en rolig og dejlig jul, tænker jeg. Jeg er i god tid. Måske skulle man satse på hjemmelavede gaver i år?

Så accellerer det, umærkeligt, men tjept, og lige omkring starten af december. Arbejdsopgaverne hober sig op på skrivebordet. Dagene bliver kortere, mens mailboksen bugner.

Hyggelige invitationer vælter ind, og jeg vil gerne det hele. Og lidt mere. Og købe gaver. Og bage æbleskiver.

Tempoet når lynets hastighed her de sidste dage inden juleferien. Afrapporteringer, indrapporteringer, undervisninger, vejledninger, evalueringer og alt det indimellem. Julelys og Luciasang. Kalender-det-ene-andet-og-tredje. Jeg prøver at nå det hele og være rolig samtidig.

Det kan jeg selvfølgelig ikke, så jeg glemmer det halve, og tilgiver mig selv. Det er ok.

I november sendte Finax en stak af deres jule-småkage-blandinger. Det var en af de mange ting, jeg har glemt i julemåneden. Men nu skal jeg fortælle noget, der er lidt smart.

Kageblandingerne har lavet sig selv (ok, måske har der været en enkelt teenager eller to og måske en 8 årig og en 3 årig indblandet). Men i hvert fald har den stressede mor haft fokus på alt muligt andet, og vi har fået småkager alligevel.

Det er faktisk et lillebitte julemirakel. ;-)

DSC_1955

Så i december har der duftet brunt og brændt mere end én gang, og det er ret fantastisk, når man er moderen, der kommer hjem fra arbejde og mest drømmer om at smække fødderne op. Hurra for store børn og nemme småkager!

Lige om lidt forventer jeg endnu et lille mirakel, nemlig at ferien indfinder sig, tiden sætter tempoet ned og freden indfinder sig. Så kan det også være, at jeg kan finde ud af at stille skarpt igen.

DSC_1989

Det bliver en god jul! :-)