Om Vadehavets spisekammer – fuldfede østers i enkel vinagrette

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med marsken. Jeg slapper af her, trækker vejret langsommere, bruger mine gummistøvler mere.

Det er det gode liv. For mig.

Marsken og Vadehavet er så frodigt og generøst et område. I vinterhalvåret kan du eksempelvis ved lavvande og uden andet specialudstyr end et par gummistøvler, en spand og en pølsetang gå ud og høste alle de østers, du orker.

Og det er mange, hvis du er mig.

Hvis du gør det, kan du efterfølgende få en frokost som denne på fem minutter ved blot at tilføre lidt god æblecidereddike, en slat olivenolie, hakkede skalotteløg og salt og peber.

IMG_0245.JPG
IMG_0247.JPG
Og jeg fik endda få et andet lille havdyr med. Kan du se det? ;-)

IMG_0246.JPG

Agda og farven lilla

Jeg strikker uldent i lilla.

Mindstebarnet er startet i børnehave, og jeg prøver at kompensere for kulden og de voldsomme omvæltninger med uldent strik i rå mængder. Pigebarnet bestemmer farven, der er lilla, lilla og lilla. Moderen bestemmer materialerne, der er uldne, bløde og lette. Modellen er Agda fra Warm Knit for Cool Kids af Susie Haumann

Processed with VSCOcam with c3 preset

Processed with VSCOcam with c3 preset

Processed with VSCOcam with c3 preset

Det lilla garn har jeg købt af Karen, og nu kan jeg skiseme ikke huske, hvad det var for noget, og det er sat sammen med en rest Silk Kid Mohair fra lageret. Den vejer ikke mange gram, den lille hue, men den er blød som en sky og kan varme et lille hoved i efterårets regn og rusk.

Nå ja, og billederne er taget med min telefon, og måske jeg lige skal øve mig lidt mere med det. Jeg eksperimenterer med, om jeg får blogget mere, hvis jeg tager billederne med telefonen – det er et forsøg værd.

Men de var der jo, dråberne, der lyser som diamanter i morgensolen…

Jeg var ikke i engen for at tage billeder af morgendug.

Jeg var i engen for at blive viklet ind i spindelvæv, få dug på næsen, våde sko og min sjæl badet i morgenlyset.  Jeg var i engen for at trække vejret og for  at være i uendeligheden med min mindste, og for at lande i efterårsferien, hvor jeg heldigvis selv bestemmer til alle tider, hvad jeg retter min opmærksomhed mod.

DSC_1570

DSC_1571

DSC_1573

DSC_1575

DSC_1577

Jeg håber, at din lørdag også levner rum til at fokusere lige præcist, hvor du har lyst til at fokusere.

Og trække vejret.

Langsomt.

September er hæsblæsende…

Jeg klager ikke. Det meste af det, som september er fyldt til randen med, er mennesker, ting og arbejdsopgaver, som jeg er vild med.

Til gengæld griber jeg gerne til de lette løsninger, når muligheden viser sig. Jeg vil gerne, at min familie spiser sundt og godt, at mit hjem ser pænt ud og alt det der. Men altså i virkeligheden, ikke? Der er det langt, langt vigtigere for mig, at vise mine unger, at det er ok at gå efter de fede arbejdsopgaver, de sjove fritidsinteresser og læse de gode bøger.

Man kan ikke nå alting, men man kan nå noget.

I dag betød det, at vi bagte hurtige knækbrød fra en pose, mens nullermænd på størrelse med vindhekse fløj rundt i hjørnerne og vasketøjsbunken fik lov til at passe sig selv.

Midt mellem et metodeafsnit, der blev forfattet i formiddags og en pakning, fordi jeg flyver til England i morgen, prøvede vi Finaxs nye knækbrød.

DSC_1215

DSC_1228

DSC_1277

DSC_1360

DSC_1332

Som billederne viser, er de godkendt. Fan-fucking-godkendt. Hurra!

Jeg er 38… gud, nej 39 faktisk

Min ældste datter er lige blevet 18. Hun har en kæreste, snakker om at tage kørekort og kan skimte enden på sine gymnasieår i horisonten.

Min yngste er 3. Hun synes, at hajer er MEGA farlige, at vi lige skal se hinanden i øjnene et par gange i løbet af en nat og elsker at slå kolbøtter.

Verden er forunderlig. Livet sker indimellem helt af sig selv. Jeg så et afsnit af Beverly, og så blev jeg mor. Blinkede to gange, tog en uddannelse, fødte nogle flere børn, prøvede at indhente mig selv, landede lidt hovedkuls på arbejdsmarkedet, købte ting… nu økologiske. Jeg er blevet voksen.

Det er på mange måder rart at være voksen. Skyggen passer endelig, jeg kan være lidt bedrevidende, nikke overbærende af det meste og sige nej til ting uden at have en grund. Jeg kan stege en bøf til perfektion, skænke mig et glas rødvin og se solnedgangen fra Corbusier-sofaen. Jeg kan også se mig selv udefra og synes, at det ser lidt latterligt ud. Roen har sænket sig, den evindelige baggrundsstøj er forsvundet. Jeg har slukket for den.

Alt er godt. På en måde.

Noget blinker alligevel lidt faretruende i horisonten. For hvad sker der, hvis jeg lige blunder igen? Hvis tiden accelererer yderligere, og livet bruger sig selv op? Når jeg det vigtigste, og hvordan finder jeg ud af, hvad det vigtigste er? Måske er det en 40-års-krise, der blæser i efterårsvinden? Eller måske er det bare efterårets komme, der kalder på lidt stilhed. Tanker. Refleksion.

I hvert fald har jeg i sjælden grad nydt indlæggene på Information om alder. Især Knud Romers i dag. Måske fordi hans skygge alligevel er lidt længere end min.

pæon - thinkingspace.dk

Steinvarða – glimt fra min Islandsforelskelse

steinvarða - icelandic travelling

Jeg mødte steinvarða, små tableauer af stablede sten flere gange på min Islandstur. De små opsatser er tidligere brugt for at angive ruter og steder. Det er nemt at forstå, at der har været god brug for det på Island før GPS´ens tid, for det er unægteligt svært at orientere sig i lavalandskabet.

steinvarða - icelandic travelling

Nu om stunder er steinvarða en rest af en kulturpraksis, der ligesom nægter at dø, og jeg forstår det godt.

De små tårne er nogle steder de eneste brud i et landskab af lava og mos. De er smukke og giver øjet noget at hvile på. Når der står en enkelt, beder den næsten om, at man bygger en mere og så endnu en.

steinvarða - icelandic travelling

Der er noget fortrøstningsfuldt i at møde menneskespor i det øde landskab. På en mærkelig måde giver de både ro og håb. “Man kan leve her på trods af det umiddelbart golde”, hvisker de. Og jeg får lyst til at sætte mig ned og trække vejret, mens øjenene skiftevis fokuserer på det nære og det fjerne, det håndgribelige og det storslåede.

Om Island, potente gejsere og den vildeste forelskelse

Nogle gange skal oplevelser lige lagres, før jeg er klar til at dele dem. Sådan var min tur til Island.

En kæmpe forelskelse, og jeg blev helt stille.

Nød, tog ind, men sagde ikke ret meget.

Nu er jeg klar til at dele lidt, selvom jeg bliver nødt til at sige, at Island ikke kommer til sin ret på fotos. Man skal være der, stå i det. Det er så sindsygt et smukt land.

Vilde kontraster og en natur, der ikke lader sig tæmme. Den er bare.

Jeg besøgte Geysir på en smuk, smuk forårsdag. Der er så meget gang i undergrunden i det område, at det føles varmt, når du lægger din hånd mod gruset. Her er et glimt af, hvad jeg så…

Geysir - Icelandic Travelling

Geysir - Icelandic Travelling

Geysir - Icelandic Travelling

Geysir - Icelandic Travelling

Geysir - Icelandic Travelling

Geysir - Icelandic Travelling

Sommerferiesysler – prøv et #bugshot

Hvad jeg laver i min sommerferie? En tilbagevendende og let nørdet beskæftigelse er at kravle rundt i min Fristedshave og fotografere livet i Krible-Krable-land.

Det er en lang øvelse i at fokusere på det smukke i det små, holde kameraet stille (svært) og styre fokus.

Mine lavendler er indtaget af Humlebier i år.

DSC_0734

… og de kysser dybt og insisterende!

DSC_0729

I mine hortensiaer findes disse charmerende fluer i deres helt fantastisk grøn-blå rustning.

DSC_0686 (1)

Hvis du har fået lyst til at kigge nærmere på insekter gennem dit kamera eller din telefon, så brug gerne hashtagget #bugshot på Instagram, så kigger jeg forbi. :-)

Æði – min islandske sweater

Jeg fik aldrig vist min nystrikkede islandske sweater frem. Jeg strikkede til min tur til Island, og jeg var færdig til tiden, men heller ikke før. Jeg syede lynlås i, mens den stadig var en smule fugtig, aftenen inden jeg tog af sted.

Det var i sidste øjeblik, men jeg nåede det, og ja, en islandsk sweater er faktisk det perfekte stykke beklædning i det islandske forår, fandt jeg ud af.

DSC_0554 (1)

Jeg har strikket Æði fra bogen ‘Islandsk strik’, og jeg har fulgt opskriften uden krumspring og krummelurer. Jeg strikkede størrelse xl, hvilket gør at jeg har fået mig en pænt rummelig sweater… næste gang snupper jeg størrelse m eller l. ;-)

Jeg har brugt Alafoss Lopi i farverne: dark grey heather, ash heather og burnt orange.

DSC_0566

DSC_0564

Jeg elsker den! Jeg kommer til at slide den op, og efter ulden at dømme kommer det nok til at tage ca. 25 år. ;-)

Om solnedgange og et fjernsyn, der slog op

“Everyone should smile. Life really isn’t that serious. We make it hard. The sun rises. The sun sets. We just tend to complicate the process.”

DSC_0546

Vi har ikke længere tv. Det er ikke en politisk beslutning. Det sprang ligesom bare i luften en dag. På den måde bestemte det selv, at det ikke længere ville være en del af vores liv. Måske syntes selv fladskærmen, at det hele var blevet lidt for trivielt?

Det er en velsignelse.

Ubetinget.

Mine aftener har ændret sig. På de dage, hvor jeg kommer hjem fra mit arbejde og er allermest træt i mit hoved, er jeg begyndt at tage ud og se solen gå ned, når de mindste sover.

DSC_0543

Jeg går en tur eller sætter mig på en strand og tømmer hovedet for tanker.

At se solen forsvinde i horisonten sætter tingene i perspektiv. Det er en stor lettelse at sidde der og føle sig ubetydelig lille i det store billede.

___________________________________________

Forresten, og noget helt andet. Jeg søger medbloggere ovre på fællesbloggen. Kig derover, hvis du tænker, at det måske kunne være noget for dig. :-)