Vil du ikke godt komme tilbage?
Søde, søde sommer, jeg vil gøre (næsten) hvad som helst. Nu har jeg syet pudsige sommertasker, kommer du så ikke tilbage? I hvert fald bare lige henover Smukfesten???
Hvis du selv vil sy Yvonne-tasker (også kaldet Lickety Split Bags), så kan du købe mønsteret af Rae, der har tegnet det og skrevet en meget pædagogisk syanvisning.
Afsked… for en stund
I søndags sagde vi for en stund farvel til sommer-haven. Jeg har boet i sommerhuset den sidste måneds tid med skiftende besætning, og det har været fantastisk.
Jeg har beundret roserne og pæonerne mens de langsomt har foldet deres skønhed ud og efterfølgende er afblomstret igen…
Jeg forlod Hortensiaer i fuldt flor, og jeg glæder mig allerede til snarest at vende tilbage til marsk-landet. Hvad glæder du dig til?
Hmmm… altså…
… jeg fik lige en fiks ide, hvortil jeg skal bruge 3 nøgler Naturuld (fra Hjertegarn) eller lignende. Siden har jeg surfet nettet tyndt, for jeg tænkte, at jeg nok lige kunne finde en billig rest et sted, meeeeen det kan jeg vist ikke.
…og måske stikker dette indlæg rekorden for ligegyldige indlæg, men jeg ærgrede mig over, at gårsdagens frustrationsindlæg stod øverst. Nu gør det i det mindste ikke det mere.
Har du set Naturuld på udsalg et sted?
Okay, jeg råber lige i frustration her…
AAAAAAAAAAAAAARRRRRGGGGGHHH!!!! JEG BLIVER VANVITTIG!!!!
Normalt er jeg egentlig rimeligt omgængelig, men mine naboer (i hverdagshuset – ikke den søde nabo, som jeg nævnte tidligere idag) holder fest hver eneste fucking nat. Det foregår altid med meget høj musik og samtlige døre og vinduer på vid gab. Hverdag-weekend-ferier ser ikke ud til at bryde deres festrytme.
Jeg har brug for at sove og lyst til at slå dem, og jeg kan ingen af delene. Min mand siger (klogt), at man ikke kan snakke med fulde mennesker (underforstået: når man selv er ædru og PISSE-IRRITERET). Problemet er bare, at jeg ikke tror, vi kan fange dem ædru (Hvornår?).
Iaften har de så oprustet med et karaoke-anlæg, og det gør ligesom, at jeg kan se frem til endnu mindre søvn end igår nat.
Hvordan får man det til at stoppe? Jeg foreslog manden, at vi gik over med 5 flasker sprut og stillede som betingelse, at de blev drukket indenfor en halv time. Det synes han, var en dårlig ide, så nu beder jeg bare til, at de falder tidligt i søvn (som om det nogensinde sker) og husker at slukke musikken og lukke hunden ind, inden det sker… eller at deres højtaler eksploderer…
Hvis bare…
…min server var ligeså stabil som min sommerhus-nabo. Se lige her… dem her plantede jeg i påskeferien, og jeg har ikke været nede at se til dem siden, men min søde, søde nabo har troligt passet dem i mit fravær, så de står mindst ligeså fint idag, som den dag, jeg forlod dem…
Jeg beklager, hvis du uden held forsøgte at læse med her, mens serveren var nede. Jeg ved ikke, hvorfor den strejkede, måske det var en feriepause?
Festivalforberedelser…
For søren hvor jeg hygger mig med festivalforberedelser i disse dage. Det er forberedelser på tankeplanet – det vil sige, ingen ved endnu, hvad der bliver realiseret, og hvad der ikke bliver… men det er også lige meget, for jeg hygger mig.
Jeg tænker på tasker. Især Buttercup Bag og Lickety Split Bag begge made by Rae. Buttercupbag´en har jeg lavet før, og det mønster er gratis. Den tager ingen tid at sy og er perfekt til stofrester.
Lickety Split Bag´en er lidt større, og i festivalsammenhæng tænkte jeg, at den kunne syes i vandtæt stof og udstyres med indvendig pude, så man kunne sætte sig på den, når man bliver træt i benene.
Så tænker jeg også, at en sydvest eller to kunne være fine, men jeg har endnu ikke lige fundet det perfekte mønster, måske skulle man bare konstruere et selv?
Alt i alt handler det hele måske mere om, at jeg savner min symaskine mere end, at jeg skal til festival. Jeg tog nemlig ikke symaskinen med i sommerhuset, og nu har jeg været her godt en måned. Jeg glæder mig for vildt til at gense den og lave skøre, fine og sjove ting på den….
Forfald…
Jeg har før fotograferet forfald og vist det her uden at blive anklaget for at være fuldstændig tosset, så nu prøver jeg igen… denne gang med et par lig, der var ved at falde fra hinanden i swimmingpoolen ungernes soppebassin.
Smukt og dødt? Det synes jeg, det er!
Apropos forfald og måske især det med at falde fra hinanden har jeg lige afsluttet Trisse Gejls roman “Skjul”, og jeg kan anbefale jer den på det varmeste.
Trisse Gejl kan skildre mennesker, så man fuldstændigt glemmer afstanden mellem sig selv og dem. Man kan mærke, smage, dufte dem. Og så synes jeg, det er befriende med en fortælling om en kvindelig anti-helt her i denne vi-kvinder-kan-klare-det-hele-verden. Tak Trisse for Skjul!
























