Vertices Unite – min anbefaling til sommerstrik med indbygget medvind

Vertices Unite af Stephen West dansede over mine ferieramte og let dovne strikkepinde.

Det er et perfekt mønster for en let afledelig type som mig.

6 sektioner, hyppige farve- og retningsskift. Man strikker de største sektioner først. Det bliver altså lettere og lettere. Det er strikdesign med indlagt medvind, og det er helt fint med mig i en ferie altid.

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Jeg strikkede sjalet i Blackhill Højlandsuld. Jeg strikkede den lille størrelse, men gik en enkelt pindestørrelse op, og det resulterede i et sjal i præcist den størrelse, som jeg ønskede mig. Du kan se lidt mere om garn og pinde på Ravelry her.

Vertices Unite - Thinkingspace.dk

Faktisk er jeg så begejstret, at jeg tror, jeg tager et mere…

Feriestrik – Vertices Unite af Stephen West

Jeg strikker farver og striber og hvis det går som planlagt, ender det med Vertices Unite af Stephen West.

Vertices Unite - thinkingspace.dk

Den danske sommer inviterer mest til uldstrik, og selv om jeg gerne så lidt højere temperaturer, nyder jeg at have uld mellem fingrene.

Jeg strikker i Højlandsuld fra Garnudsalg + det løse fra resteskuffen. Når jeg ikke gider forholde mig til garn, falder jeg altid tilbage til Højlandsulden. Den virker hver gang, og laver ingen overraskende krummelurer.

Det er ikke første gang, at jeg strikker et af Stephens sjaler. Det er altid gennemarbejdede og fine opskrifter med lidt sjove detaljer, der gør dem sjove at strikke.

Den her gang er mit benspænd til mig selv, at jeg IKKE ville vælge grå og andre neutrale nuancer. Jeg har rigeligt med grå/sorte sjaler i skabet. Så nu vokser et sommersjal frem i aqua og brændt rød-orange farver. Jeg nyder hver en stribe, og er lige startet på sektion 4 ud af 6.

Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk

Nå, tilbage til pindene. ;-)

På vej tilbage i langsomt tempo og med regnvåde sommerroser

Jeg har været stille. Længe. I hvert fald her på kanalen.

Det var ikke planlagt, men heller ikke overraskende. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at når livet larmer, bliver jeg stille her. Og mit liv har larmet i foråret.

Nu er er jeg på vej tilbage – rebuilding Erika. Med hjertetid, stilletid og rigelige mængder natur. Naturen sænker mit indre tempo (der er for højt), og synkroniserer krop og sjæl, hjerne og hjerte.

Derfor er jeg tilbage nu med billeder af regnvåde, smukke sommerroser. Jeg håber, du nyder sommeren. Det gør jeg! <3

Rose - thinkingspace.dk

Rose -Thinkingspace.dk

Rose -Thinkingspace.dk

Rose -Thinkingspace.dk

DSC_5374

Rose -Thinkingspace.dk

—-

Imens jeg har været stille her, har jeg blogget lidt om naturliv og nydelse på fællesbloggen - du er velkommen til at læse med her.

Du finder fællesbloggens FB-side her.

Om åndehuller og champagnebrunch

Det gennemsyrer vores samfund for tiden, at vi skal præstere. Vores unge skal gennem uddannelsessystemet i hujende fart, der laves planer som aldrig før. Elevplaner, uddannelsesplaner, karriereplaner og jeg skal give dig. Åndehullerne skrænkes ind i en tilværelse, hvor vi måske mere end nogensinde har brug for netop dem. Åndehullerne.

Jeg tog mig et åndehul sammen med min ældste datter for et par weekender siden. Et lille bitte frikvarter, hvor vi kun var os to, og hvor vi tog os tiden til at spise sammen, snakke sammen. Lige se hinanden i øjnene.

Og det var så dejligt!

Jeg havde fået et gavekort til en champagnebrunch, og da jeg er glutenallergiker, skrev jeg til et par af stederne i Aarhus, om de kunne gøre deres champagnebrunch glutenfri. Ministeriet skrev som de første tilbage, at det kunne de sagtens, så det blev der, vi tog hen.

DSC_3446 (1)

DSC_3444 (1)

Vi blev taget godt imod på Ministeriet, selv om der var tydelig travlhed. Vi slog os ned ved vores bord og nød, at travlheden ikke var vores. Vi skulle ingenting andet end at lade os opvarte. Det er vi ret gode til faktisk, når vi lige husker det.

DSC_3454

DSC_3449 (1)

DSC_3458

Vi brugte det meste af formiddagen. Tiden flyver, når man er i godt selskab.

Bagefter gik vi ud i Aarhus, og fik købt den der kjole til galla, der havde drillet så længe.

Vi gør det igen, blev vi enige om, da vi satte os ind i bilen og kørte hjem til virkeligheden, resten af familien og resten af weekenden.

Rene linjer: Jeg har fået gavekortet, som vi spiste for af Bellevue. Jeg har ikke modtaget penge, og ord og meninger i indlægget er 100% mine egne.

Det store i det små…

Da jeg var lille og plaskede rundt i vores 70′er badekar i vores blåklinkede 70′er badeværelse, kan jeg huske, at jeg ofte funderede over størrelsesforhold og tid.

Jeg har måske været 6-7 år, og jeg prøvede at forstå verden, selv om den var kaotisk, uforståelig og i princippet uendelig.

Når jeg holdt hånden mod vandhanen, kvitterede den ofte med en dråbe eller to, og jeg tænkte på, hvad nu hvis vores verden, universet, alt det vi ved findes, i virkeligheden bare var en dråbe i en meget større verden?

Hvad nu, hvis vores tid. Fra universets opståen og til nu bare var et splitsekund i en kæmpeverden, hvor tiden passerer med en helt anden hastighed.

Børnetanker af den slags man ikke bliver klogere på med alderen.

Nu fylder jeg 40 lige om lidt, men jeg er ikke holdt op med at zoome ind på de småbitte ting og forestille mig selvstændige universer befolket af alfer og trolde. Måske en dag, jeg fanger en af beboerne, når jeg zoomer ind?

Indtil da nøjes jeg med at nyde landskabet. I dag: moslandskabet på bare en enkelt gren i min lokale skov. Jeg synes, at det ligner en blomstereng i en parallelvirkelighed.

DSC_3397

DSC_3389

DSC_3392

Jeg ønsker dig den dejligste start på ugen i din virkelighed. :-)

Vinkelvarmere

Jeg hækler vinkelvarmere.

Min hjerne er en smule i betalingsstandsning, så små meditative håndarbejdsprojekter, der ikke kræver mange tanker, er min medicin lige nu. Mine hænder arbejder, mens jeg heler.

Og vinkelvarmerne er perfekte. De er enkle, nemme, fine og anvendelige.

Vinkelvarmere af Erika Brandt

Fakta:

Navn: Vinkelvarmere af Sidsel Sangild (eller Angle, som mønsteret heder på engelsk)

Garn: En tråd Blackhill Højlandsuld i farven ‘Rullesten’ fra Garnudsalg.

Nål: 3 mm

Noter: Det er et skønt mønster. På samme tid enkelt og fint, og så passer det til lige den garnrest og hæklenål, som du har ved hånden.

Mine Vinkelvarmere på Ravelry.

Morgensol

I min have kæmper foråret og frosten om magten.

Foråret vinder heldigvis, der er tydeligt mere dug end frostkrystaller i hvert fald i den retning, som jeg kiggede i dag.

DSC_3197

Det er vist tid til at genindføre min morgenrunde på de dage, hvor det lader sig gøre. Jeg ifører mig gerne uld i rigelige mængder, hvis det betyder, at jeg kan drikke min te i morgenlyset.

DSC_3195

Jeg ønsker dig den dejligste torsdag, må lyset bære os igennem.

Åh ja, der er stadigt meget at kæmpe for…

I dag er kvindernes kampdag, og fra morgenstunden er jeg blevet ramt af udsagn som: “Lønforskellen mellem kvinder og mænd er ved at udligne sig”.

Men sådan er det bare ikke. Desværre. Og det skal vi sige højt. Også i dag.

“Faktum er, at SFI i adskillige rapporter har vist, at lønforskellen mellem mænd og kvinder i dagens Danmark i gennemsnit er cirka 17-18 procent. Og at den forskel har været bemærkelsesværdigt uforandret gennem de sidste 35 år. Det på trods af, at kvinder i dag er næsten lige så meget på arbejdsmarkedet som mændene, og at deres uddannelsesniveau i dag ligger over mændenes.” Citat Lisbeth Pedersen, forskningsleder SFI. Du finder hendes kronik her.

Bevægelsen mod ligeløn er altså ikke eksisterende.

Vi lader den stå et øjeblik.

“Nå, men er det ikke noget med at kvinder er ved at overhale mændene på uddannelsesområdet?”

Både og.

Antallet af uddannede kandidater har godt nok udjævnet sig, men når man ser på kvinders karrieremuligheder i akademia, er der lang vej igen. Statistiker Inge Henningsen har forsket i det.

“Inge Henningsen gør vittigt opmærksom på, at det med det nuværende tempo vil vare 258 år, før der bliver lige mange mænd og kvinder blandt de faste videnskabelige medarbejdere på Københavns Universitet. Endda påviser hun, at det ligefrem er blevet sværere for kvinder at slå igennem i dag end i 1970. Et forhold, der i sig selv nok er en messe værd. Danmark har en ganske lav procentdel af kvinder ansat i videnskabelige stillinger sammenlignet med både Norden og resten af Europa. Det er faktorer med udspring i universiteterne, der er årsag til den manglende kvinderekruttering blandt forskerne og ikke faktorer forankret i kvinderne, konkluderer Inge Henningsen.”  Citat denne artikel af Jette Hansen, mag.art. og forfatter.

Så summa summarum, vi har masser af kæmpe for, og ligestilling kommer ikke af sig selv. Der er ikke en bevægelse i gang, der forærer os ligeløn og andre retfærdigheder af sig selv (ok, måske undtaget det på universiteterne. Det udjævner sig om 258 år, hvis bevægelsen ikke går i stå inden).

Hav en dejlig kampdag, og husk at dele den med dine døtre og sønner.❤️


Bløde blade

Navnet på den fine pige-tunika gør sig bedre på skrift end tale. Jeg bliver nødt til at skrive det, for jeg kan simpelthen ikke sige navnet uden at fnise lidt barnligt. Bl-lyden med et efterfølgende blødt d – ja, det kan i mine ører ikke siges med værdighed.

Men bortset fra navnet er mønsteret fint.





Tunikaen er nem at strikke og strikkes i et stykke. Ingen efterfølgende montering. Det passer mig fint.

Fakta:

Navn: Bløde blade af Lene Holme Samsøe

Garn: En tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Kid Silk Mohair begge fra Garnudsalg.

Pinde: 3,25 

Noter: Det er et rummeligt mønster. Jeg har overholdt strikkefastheden og strikket str. 2 år. Alligevel er jeg overbevist over, at min datter på 3,5 år kan passe den både i år og næste år.